mandag den 12. maj 2008

Pinse dage....

Det har da været en ualmindelig dejlig pinse.
Vejret har været perfekt både til lørdagens fødselsdags fejring, hvor vi nød både selskabet, solen og maden. Blev dog hængende lidt for længe ude i den kølige sommeraften, med en gedigen forkølelse som gevinst....

Pinsesøndag morgen havde familien sat hinanden stævne i sommerhuset.


Billedet er fra sidste år, hvor solen ikke skinnede så meget

Vi lagde ud med morgenmad på terrassen. Med den allernærmeste famillie omkring sig, kan man kun være tilfreds (lig visse andre). Madrasser, liggestole og tæpper blev fundet, så skulle solen nydes.
Senere blev der i fælleskab fremstillet frokost med både sild og æg, mors hjemmelavede frikadeller og ikke at forglemme den lune leverpostej, dertil en enkelt pinsedram...... alle fik deres ønsker opfyldt....

Eftermiddagen var ikke meget anderledes end formiddagen. Der blev læst snakket og spillet og sovet. Efter aftensmaden, skulle tæerne lige dyppes, og minsanten om ikke det blev til en dukkert for de flestes vedkomne.... (ikke mig, jeg må tænke på min forkølelse.....) Sådan en dag får alt for hurtigt ende...

Mellemste kørte hjem til sig selv i aftes, yngste blev sat på toget i formiddags, og er nu igang med eksamensforberedelserne... og nu har ældste lige sagt på gensyn og er smuttet sydover, så er det, her bliver SÅ stille. (Jeg bliver aldrig god til det der.....)



Forude venter et par arbejdsdage og en biotur, det er nu heller ikke så ringe....

5 kommentarer:

Lene sagde ...

det ser ud og lyder som en rigtig god familieweekend, og så må vi glæde os til næste gang det lykkes at samle tropperne :-)

Marianne sagde ...

Det lyder som om du har fået ladet batteriet godt op :-)

Anonym sagde ...

Vidunderlige pinse, ja - Jeres lyder pragtfuld, Jette :-)

Anonym sagde ...

jette jeg har lige sendt dig en mail.

Jette sagde ...

Lene - der var et par dejlige dage

Shabby - der blev fyldt godt på batterierne

Et cetera - hvor har vi nydt det

Anne - tak, vi ser hvad tiden bringer