Viser opslag med etiketten nytår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nytår. Vis alle opslag

fredag den 1. januar 2010

Årsskiftet 2010….

Vi var i sommerlandet eller rettere i vinterlandet ved årsskiftet.

Udenfor var det koldt og mørkt, så det blev ikke til nogen gåtur, men i stedet ild i brændeovnen og indendørs hygge.

Dog….. ved midnatstid trak vi i godt med tøj trodsede kulden gik udenfor, hvor vi nød synet af fyrværkeriet i omegnen.

Nytår 2010 051                                              (Vi så heldigvis ingen nødblus…)

Formiddagen var stadig kold, men nu hvid…

Nytår 2010 060a                                (…..som Børglum Kloster, da vi kørte hjemad)

for sneen dalede stille og roligt ned.

Hjemme igen var vi blevet et juletræ rigere…… heldigvis var det alt, ingen barberskum eller manglende trillebør…

Godt med ild i brændeovnen, sofa, computer, kaffe, strikketøj og tv-remote indenfor rækkevidde, sådan tilbringes en 1. nytårsdag bedst, inden vi lige klarer endnu en frokost i morgen.

onsdag den 31. december 2008

Lidt sker der alligevel.....

De første juleting er sendt til vask......

Grydelapperne med "julestjernerne" kommer frem i december....Grydelapper, jul og nytår 015

mens disse med kræmmerhus og hjerter kun hænger til pynt i juledagene.... da de ikke holder så godt i vask....

Grydelapper, jul og nytår 006

Nytåret har andre farver og derfor kommer dette par op på årets sidste dag,

Grydelapper, jul og nytår 017

for hurtigt at blive gemt væk igen i det nye år....

Årets sidste aften tilbringes sammen med de bedste venner .... stille og roligt (sån't da...)

Vi mødes her lige om lidt og hjælpes ad med at fremtrylle en yderst lækker menu, der i år beståer af følgende:

Tallerken med jomfruhummerhaler, tuntatar, indbagte rejer og røget torsk, dertil hjemmelavet aioli, dilddressing og lækkert brød.

Helstegt oksehøjreb (hjemmeavlet, så det er garanteret mørt) dertil små kokotter med forskelligt indhold, såsom bagt kartoffelmos, små tern af rodfrugter i fløde/æggemasse, et par forårsløg på kryds, let salat med granatæblekerner og et let sving af svampesauce rundt om hele herligheden....

Som afslutning bydes der på Creme Brulee, (for at jeg kan få min lyst styret mht. at bruge "flammekasteren")

Hertil nydes selvfølgelig diverse vine (og for nogens vedkomne cola, mig sagde hunden) alt mens der snakkes og grines. Senere findes der måske spil frem og de farverige drinks.... Lige når rådhusklokkerne slår de første slag i det nye år, hopper vi ned af stolene og ønsker hinanden godt nytår, skåler i champagne og bider i kransekage....

Derefter fyres der skyts af.... Ikke så meget af os, men da vi jo befinder os ude på landet, og der er bælgravende mørkt, har vi det flottest vue ind over byen, hvor der virkelig bliver gået til den.

Senere, når det er tid til natmad, bydes der i år (eller er det næste år?) på en delikat suppe, og nu er vi så igennem det officielle program, og der er "frit slaw" for resten af natten...

Når trætheden melder sig, står der opredte senge klar, for ingen skal ud at køre og en taxa er ikke til at få fat i.

I morgen springer vi morgenmaden over og nyder i stedet en brunch med pandekager og sirup, bacon, pølser og æg, ost, juice, frugt og kaffe...... mon så ikke at nytårskoncerten fra Wien og skihop ta'r over....

Alle jer rundt omkring, ønskes et godt og lykkebringende nytår, med tak for mange dejlige stunder i det nu svundne år.

søndag den 30. december 2007

Er i live endnu...

Jow, jow, der er liv her endnu, og der har været fuld fart på, og ikke megen tid til blog skrivning eller for den sags skyld læsning... men i dag er jeg vist blevet opdateret, og kan se og læse, at der, hvor jeg følger med, har I også haft nogle gode og dejlige juleoplevelser.. Mange har endda pillet pynten ned... her får den lov at hænge til efter Hellig Tre Konger:)

Her har vi haft en dejlig jul.
Juleaften hyggede vi os godt og længe, alle var tilfredse med både mad, gaver og hvad der ellers blev præsteret.. (kom først i seng ved 2.30 tiden)

De følgende dage gik med masser af besøg og masser af tagen på besøg. Den eneste dag vi ikke har "skullet noget" var "tredie juledag" og den dag, var jeg på arbejde, og stenede fuldstændig ud om aftenen...

I går blev her så mega stille igen efter de unge mennesker forlod matriklen og tog til deres respektive hjem.... dog havde vi lige et par gæster til restespisning i aftes. Dagen i dag er gået med et møde om noget tekst til et projekt, (måske kommer der mere om det senere..) gemalen har været på jagt, og jeg har læst lidt og fået strikket ca. 10 pinde !! Nu samler vi kræfter til at tage på besøg i sommerhus med flæskesteg i udsigt... Kunne ellers godt trænge til lidt grønt...

I morgen aften mødes vi med to par venner, og forretten skal medbringes herfra.. Fint, for i fryseren forefinde krabbekløer, hummerhaler og rejer, så det bliver en omgang af disse med salat og langtidshævet brød, og aoli med en ordentlig omgang hvidløg.. Hvad der ellers bydes på er en overraskelse, men ved, at det bliver mums..

For at være helt sikker på, at jeg når det, vil jeg ønske alle, der kigger med her og alle jeg kigger ind hos

ET RIGTIG GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR

med håbet om stadig flere hyggestunder og meningsudvekslinger i dette forum i det nye år..