søndag den 3. juni 2007

Zig-zag tæppe...



Ja, så er jeg også startet på zig-zag tæppet, har hæklet og hæklet to aftener i træk, og nu fundet ud af, at jeg synes det er for lille en nål jeg har hæklet med..... og starter så forfra med større nål, og det er pænere..... da jeg så når hen midt på anden række, opdager jeg, at jeg har hæklet to "toppe" ved siden af hinanden, og må så igen trævle op........ grrr... men nu ser det tilfredsstillende ud.


Har ellers ikke fået lavet meget håndarbejde her i weekenden, for den stod på rengøring i sommerhuset, og det var rengøring, for der er blevet brugt både vinkelsliber og sav, da der er blevet udviddet med et soveværelse ;) men "man må lide før det bliver godt", ...er endnu ikke helt færdig, for eftermiddagen blev brugt til besøg på Vrejlev Kloster, hvor der var Klostermarked.
Dejlig eftermiddag, vejret var perfekt og der var mange interessante boder at kigge rundt i,..... også to-tre stykker med strik..

Havde planlagt let aftensmad, men ældste datter meldte sin ankomst (dejligt) og så skal der vel kræses lidt... nåede lige at få den sidste bid ned, inden vi skulle se håndbold i fjerneren og samtidig skulle der hækles,.... så det var nok der, det gik galt, men fejlen er rettet... må hellere slippe tøjlerne, for det er arbejdsdag i morgen..

2 kommentarer:

Mette G. sagde ...

3. gang må være lykkens gang ;-) God fornøjelse med tæppet. Jeg er også i gang men i uld, så det er for varmt at sidde med nu.

Så lige på den profil at du "er til" Freddie Mercury. Også her - den bedste koncert jeg nogensinde har været til, er Queen koncert i Stockholm i 1986. Han var suveræn!

Hilsen
Mette

Jette sagde ...

Flotte farver du har valgt til tæppet. Det skal nok blive godt..
Og jeg har altid handsker på i haven, så får man ikke jord på fingrene...:o):o)