Jeg er blevet tagget af Jette, og vil gerne deltage i spøgen, men når man nu skal skrive om sig selv, er det ikke så let alligevel......
- Bor på landet og vil rigtig gerne have en flot og frodig og blomstrende have, men jeg hader at få jord på hænderne, og gider ikke gå ude og rode tidligt forår, når det er koldt og blæsende..... så det bliver først, når manden vil .....
- Har lavet håndarbejde så længe jeg kan huske, da både min bedste, faster og mor altid har haft gang i et eller andet. Tidligere var det patchwork, men nu er det strikningen, der har den store interesse, og der er gang i mere end et projekt, skulle jeg lige hilse og sige..... i foråret investerede jeg forøvrigt i en strikkemaskine, og der skal mere øvning til når efteråret kommer.....
- Har èn søster, som er 11 år yngre end mig, vi er nærmest vokset op som to enebørn og det er først som voksne, vi har fået fornøjelse af hinanden. Vi er meget forskellige, dog har vi strik som fælles interesse...
- Begyndte for ca. 3 år siden, at ændre på hvad og især hvor meget jeg indtog gennem munden, og det resulterede i 26 kg lettelse, og det holder stadig, dog + - 5 kg,..... vil lige hilse og sige, det er HVER dag der skal holdes fast...
- Elsker at lave og spise god mad.....vil gerne have venner på besøg, og de udsættes ofte for nye og spændende forsøg ud i gastronomien. Jeg drikke ligeså gerne vand eller cola, som vin....
- Holder af at have hele familien, børn og svigerbørn omkring mig, men har dog heller intet imod at tilbringe dage og aftener i eget selskab. Var i oktober/november sidste år en tur i Grønland, hvor den ældste datter var i praktik. En oplevelse for livet og en lise for krop og sjæl efter et år, hvor min mor havde været meget syg og til sidst døde, og tempoet og presset på arbejdspladen bare voksede...
- Har efter 20 år på samme arbejdsplads skiftet job, og fået et nyt liv. Hele mit voksne liv har jeg arbejdet hver anden weekend, og ofte aftener og nætter.... det er slut nu og jeg kan slet ikke forstå, hvordan jeg fik tid til det....
- Jeg bryder mig ikke om katte, kan godt li`sport, er ikke medlem af folkekirken, holder af indeliv, vil gerne læse en god bog og holder meget af musik.....
Det var lige hvad der faldt mig ind, nu vil jeg tagge andre og håbe de vil være med på spøgen, hvis ikk er det selvfølgelig helt i orden.
Dem jeg har valgt er Losarinas mor, Liselotte, Linda, Hanne, Mette, Anne, Dortheivalo, Helle
2 kommentarer:
Ja, så fik vi da prøvet det også, det er nu meget hyggeligt med lidt skriverier til hinanden...
Held og lykke med MS3... Er i fuld sving med clue 3, har lige startet ferie i dag, så må godt dase..
Kære Jette
Jeg skal nok tage opfordringen op - der skal bare lige tænkes lidt :-)))
Kærlig hilsen
Anne
Send en kommentar