tirsdag den 21. august 2007

Så er det ved at være alvor...

Fridagen fredag, gik med en tur til Århus, hvor den yngste nye recidens skulle tages i øjesyn. Dejlig ny lejlighed, der skal deles med en veninde. Der mangler ikke noget, og den ligger i gå og cykle afstand til det vigtigste (læs: shoppe muligheder, cafeer og lignende..... ja og så lige universitet) Det meste af weekenden er gået med at finde frem fra gemmer, sortere, og atter pakke i kasser, der så i morgen køres sydover.

Det er noget blandede følelser, der melder sig, nu da det er den yngste, der flytter hjemmefra. De to andre gange, har der jo altid "været nogen tilbage"....
Pigen glæder sig og er glad, men også indimellem en smule betænkelig. Det er noget af et skifte, fra et godt stykke ude på landet til storbyens puls, men skulle der blive brug for lidt trøst og støtte, bor storebror heldigvis tæt på.

Vi, der stadig bor langt ude på landet, skal så til at vænne os til mindre kommen og gåen, mindre snak og grin, mindre mængder af vasketøj og oprydning, men mere tid til at være os to, og det er vi gode til.

....men åh, jeg savner hende allerede, selvom der er en uge til, hun helt drager afsted....

5 kommentarer:

Lene sagde ...

Det bliver underligt, Jette, men også dejligt. Det er en mærkelig følelse. Begge vore bor stadig hjemme, og der er dage hvor jeg ville nyde at vi kun var os to, bl.a. når logistikken med to biler og fire mennesker og ingen busser skal gå op ;-)

Unknown sagde ...

Puhha det er jo både dejligt - at børnene er så store og klarer sig godt - og svært fordi det nu er et helt andet liv der starter.
Men det er jo sådan det skal være.
Sender dig en kærlig tanke.
KH Siffe

Mona sagde ...

Puhha kender det godt..Skønt at have mere tid til sig selv,men et stille hus - Det er noget man skal vænne sig til,det tager tid;-)

Kærlige tanker herfra.

Anonym sagde ...

py og lige nu går jeg, og er glad for, at det kun er et år (forhåbentlig) at min den ældste er væk. Han ringede i øvrigt i aftes og med den gladeste stemme fortalte han om de to første dage. Det var rigeligt for mig bare at høre den der glade stemme, jeg var ikke i tvivl om, at han havde det godt. (smiler fra ører til ører)(og er slet ikke våd i øjnene hi hi)

Jette sagde ...

Lene, ja, de problemer kender vi også til, men vil helt sikkert komme til at savne dem indimellem....

Siffe, - er sikker på hun vil klare sig godt i sin nye tilværelse...

Mona, - vi prøvede det med det stille hus i de mdr. hun rejste, og ja, man vænner sig ret hurtigt til det, men måske bare fordi man da vidste hun ville komme hjem igen, men nu FLYTTER hun...

Anne, - du kender følelsen...

Tak for tankerne..