Vores indtræden i det nye år, forgår i år som de seneste år, sædvanligvis stille og roligt.
Vi mødes tidligt med de bedste venner, hjælpes ad med at lave og spise lækkert mad, vi snakker, går tur, spiller, strikker, hører god musik, og hvad vi nu finder på.
I år lader det til, at vi får besøg af et par stykker af de ældste “børn” og deres kærester, det bliver skønt.
Kl. 23.55 gør vi klar til at se Rådhusklokkerne i tv, skåler i champagne, går udenfor og kigger på alle andres raketter. (vi er jo langt ude på landet, så ingen forstyrrende gadelys)
Derefter spiser vi lidt igen, og snakker til dynerne kalder. Der er redt op, så ingen skal ud at køre.
Brunchen 1. nytårsdag er noget af det bedste. Afslappet og hyggelig, ofte slutter vi af med en gåtur, inden vi skilles og ta’r hul på det nye år…..
Herfra skal lyde
ET GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR
til alle
5 kommentarer:
Det lyder meget, meget hyggeligt - rigtig godt nytår til dig og dine, Jette!
Lige en aften efter mit hoved...godt nytår Jette :-)
Godt nytår til dig og din familie :-)
Sådan en måde at komme ind i det nye år er lige efter mit hoved, vi havde noget af det med, men ingen gåture, det må vi lave om til næste år :-)
Håber I kom godt ind i det nye år :-)
Madame - Anne - Jane og Lene:
Tak i lige måde. Vi hyggede hele aftenen, dog uden besøg, da maveonde hos de unge kom på tværs.
Send en kommentar