Jeg kan altså godt li’ et vejr, som det vi har i øjeblikket, men det hænger måske sammen med at jeg er hjemme i god behold.
Her gi’r det en ro og stilhed, for der er ikke ret meget andet at gøre end vente på det stilner af….
Efter endt arbejdsdag i går, valgte jeg at en længere hjemtur ved at køre ad hovedvejen, i stedet for at tage turen tværs over som jeg plejer, og det viste sig at være en god ide. Det var blot den sidste kilometer, der var problemer.
I dag er vi totalt sneet inde. Heldigvis har både “fatter” og jeg fridag, og vi har mad og brænde nok…
Absolut ingen offentlig snerydning på vores vej, så husbonden og naboer er ude at lege med traktorer med bagskovle og sån’t…
Sneen daler stadig ned, men dog ikke så kraftigt som i går.
Fuglene fodres hyppigere end vi plejer, og der er betydelig mere liv end billedet viser.
Jeg hygger mig med huslige sysler og håndarbejde. Husbonden har bebudet at bage boller, og dertil smager kakao jo godt.
Vi hygger…
1 kommentar:
det ser også hyggeligt ud :-)Vi har også mange fugle ved foderhuset :-)
Send en kommentar