Hvor længe og hvor meget, kan man mon sove...
Fredag aften var vi til dejlig mad og hygge hos gode venner, men allerede da jeg stod under bruseren, inden vi skulle afsted, kunne jeg mærke hovedpinen komme snigende, og inden aftenen var omme, var jeg godt snottet, det simpelthen bare dryppede fra næsen...
Lørdag vågnede jeg med meget ondt i hovedet, så det blev til et par piller, og så ellers i seng igen, faldt heldigvis i søvn og sov næsten til middag.
Hovedpinen var lettet lidt, men alligevel blev resten af dagen for det meste tilbragt på langs med et par "morfar" ind imellem. Tidligt (for mig i hvert tilfæld) i seng i aftes og sove længe i dag.
I dag er det kun blevet til en enkelt power nap, men ellers ikke den store aktivitet, kun lidt ved symaskinen...
Hovedet værker knap så meget, men hold op, hvor kunne jeg trænge til et par fridage at samle kræfter i, inden arbejdet kalder, for ugen, vi går ind i, er en af dem med personalemøde, bestyrelsesmøde, tandlægebesøg og gæstebud..... og JUHU besøg af ældste sidst på ugen, også husbonden er ramt af lange arbejdsdage og møde HVER aften.
Jeg må heller se at få sovet lidt.......
Krydrede Juleboller med chokolade
1 dag siden
4 kommentarer:
nå, så var det ikke kun mig der sov lørdagen væk :-)
Du må jo ha' trængt, Jette ... ;-) Jeg kan altså også undre mig indimellem - endda uden at kroppen er i færd med at trænge en infektion tilbage - så kan jeg alligevel sove teenage-længe. Jeg troede oprigtigt talt at søvnbehovet blev mindre når man blev ældre?
Anne - bestemt ikke :)
Er cetera - Ja, det troede jeg også. I perioder klarer jeg mig fint med 5-6 timers søvn, andre gange må der 8-10 timer til.
Håber du har det bedre. Jeg må sige at jeg synes at mit søvnbehov er steget og da jeg ikke får det dækket, så har vi problemet :-)
Dejligt med besøg af ældste snart :-)
Send en kommentar