Har i dag været på kursus i “Konsultationsprocessen”.
En fælles ting alle deltagere gav udtryk for, var manglende tid i den enkelte konsultation, og det svære i at sige nej og begrænse, når patienterne “lige skal ha´kigget på dit eller dat…… og det ta´r kun to minutter…” udover det, der er bestilt tid til.
Undervisningen tog udgangspunkt heri, og vi blev præsenteret for forskellige redskaber til
….at kunne styre de forskellige faser i processen,
….at kunne sige nej ved vedvarende pres,
…..at håndtere kritik,
og om personlige rettigheder i konsultationsarbejdet
og at det faktisk er i orden at bede patienten om at bestille en ny tid, når vi er igennem det aftalte og tiden er gået…..
Nu skal der strammes op….. vi går mod nye tider ;)
4 kommentarer:
Imponerende at det er blevet nødvendigt med kurser i den problematik.
Hvis nu alle bare tænkte på HVOR irriterede de selv bliver når de skal vente længe i venteværelset, ville de måske indskrænke sig en anelse.
Njaehhh.....det er nok mig der er naiv !!!!!
Ha' en dejlig weekend :-))
Annette - Præcis, men tit er det nærmest omvendt....
Du har fat i noget af det rigtige :)
Også god weekend til dig
Måske ville det være en fordel at der skiltes med hvor lang tid en konsultation er berammet til og at det går udover de øvrige patienter, der venter? Jeg ved ikke hvor lang tid man afsætter hos min læge og om man individualiserer :-)
Pøj pøj med at få det ført ud i praksis :-)
Lene - Vi har 20 min. til kroniker-kontrollerne. F.eks diabetikere, hvor vi skal nå at høre, hvordan det er gået siden sidst, måle bt og bgl, tage blodprøver og EKG, undersøge urin, tjekke følesans på fødderne, snakke kost og motion, øjenlægekontrol, bestille medicin, aftale svar på blodprøverne og give ny tid, så der skal ikke ret meget slinger i valsen, før tiden skrider.
10 min. har vi til eks. inr måling, ell. kontr. af bt, her kan så hentes lidt, men ikke hvis pt. gerne vil ha´ kigget på en ligtorn ell. andet, så er det vi skal bede pt. om at bestille ny tid, og det er her det halter for mig. (vil nemlig gerne ordne det hele lige her og nu....) ;)
Jeg øver mig, og i dag er det gået ok :))
Send en kommentar