søndag den 20. juni 2010

Planlægning og klargøring…

Var i hyggeligt selskab i aftes UDEN fodbold, og det lykkedes for os IKKE at høre resultatet, så vi måtte selvfølgelig se kampen, da vi kom hjem.

Vi holdt os vågne, og lå først under dynerne ved 3-tiden, og det kan oplyses, at da var det så småt begyndt at lysne.

I dag er der blevet færdig gjort et par projekter til Thilde, mor har leveret stoffet, og nu håber jeg bare at resultatet er tilfredsstillende.

Hjemme 20 juni 015 Den turkise trøje mangler knapperne, (dem jeg har passer ikke i farven). Sommerhatten blev hæklet på togturen, og inspirationen stammer fra Ella.

En jakke i noget hør, (der har ligget på lager et stykke tid), er det også blevet til, kun knap og knaphul mangler.

2i1a

Er lidt i tvivl om faconen/mønster er, som jeg gerne vil have det.

Synes det er svært at finde et mønster med “lidt kant”, altså noget med “skæve snitlinier”, anderledes krave, lukning eller lignende, så skulle der være én blandt læserne, der kender til et sådan, hører jeg gerne fra jer…. (for jeg kan ikke selv finde ud af at ændre på et eksisterende mønster.. tror jeg)

Ældste har været hjemme på weekend-besøg…… der var kaldt til 10 års jubilæum på gymnasiet.

Om tre ugers tid vender han tilbage, men først er der endnu en arbejdsuge, og når han ferierammes, går turen til Portugal i 14 dage, derefter står den på sommerhus…. han skal være så velkommen.

Ugen, der kommer, er planlagt detaljeret, for der er meget, der skal nåes.

Der er blevt vasket og strøget, lister er lavet over hvad der skal spises og købes ind…. og det tegner til at vejret bliver godt…

Ingen kommentarer: