For et år siden var jeg godt igang med at pakke og med at sige på gensyn....
Vores ældste datter skulle i forbindelse med sin uddannelse i ledelse/bygge og anlæg i praktik, og valget faldt på Grønland. Hun skulle deltage i opførelsen af det første højhus i Nuuk...
Praktikperioden gik fra august til jul...
Den første tid var hun meget ked af det, og der måtte gøres noget.... Vi talte om at ta' på ferie der, men det var et dårligt tidspunkt, så vi enedes om at jeg skulle søge orlov, og så ta' derop.... En af mine kollegaer foreslog mig at kontakte et vikarbureau, som sagt så gjort. Jeg ringede til
Activ Care og kom i kontakt med Karen og John, de mest søde og hjælpsomme personer. I løbet af en uge, havde jeg fået job på lægeklinikken i Nuuk, grønlandsk autorisation, bolig og orlov samt dato for afrejse, og den 1. oktober gik turen nordpå.
Gensynet med datteren var stort, og det var synet af Grønland også.
Lægeklinikken ligger i forbindelse med Dronning Ingrids Hospital,
Jeg skulle bo kun 3 minutters gang derfra. Det var i et hus, hvor jeg boede sammen med Kirsten, Merethe, Charlotte og senere Mette. Vi havde hver sit værelse og fælles stue, køkken og bad.
Ikke meget plads på værelset...
Dette var udsigten fra mit værelse...
På afdelingen blev jeg utrolig godt modtaget, alle var søde og hjælpsomme. Indimellem kunne man dog godt mærke, at de var lidt trætte af vikarer...
Arbejdet var meget afvekslende, og der var mange ting at lære.
Jeg var så "heldig" at komme med på en helikopterevakuering fra
Fiskenæsset I helikopteren var der kun plads til en båre og to personer udover piloten. Vi skulle hente en patient med blindtarmsbetændelse.
Der er ingen biler på Fiskenæsset, så patienten blev båret til helikopteren. Turen gik forøvrigt uden problemer.
Vi var på hvalsafari,
helikoptertur til indlandsisen,
travetur på Lille Marlene,
koncert med Henning Stærk,
hyggede og lavede rigtig god mad hjemme, hvor de friske råvarer blev købt på
Brættet
og selvfølgelig besøgte vi julemanden.
Nu faldt det sådan, at jeg havde fødselsdag, mens jeg var deroppe, og det syntes mine danske kollegaer, skulle fejre med kaffemik, så se sendte KAGER til mig.
21 stk ialt, så jeg holdet kaffemik, hvor mange af de grønlandske kollegaer og andre glædede mig ved at komme. Dog kunne vi ikke klare alle kagerne, så afdelingen nød godt af dem i en uges tid.
Mange, mange oplevelser, men det største for mig, var isbjergene.
Når man sejler blandt dem, så er man altså lillebitte.... dem MÅ jeg opleve igen.
Næste gang bliver det lidt længere nord, så også sneen kan opleves sådan rigtigt...
Det var to gode måneder, datteren blev også glad for at være der, og det flaskede sig således, at vi kunne følges hjemad sidst i november, hun var klar, men jeg kunne godt ha' brugt en måned mere, det var en lise for sjælen, den ro der er der.....
Som det måske fornemmes, kan jeg fortælle i timevis...måske en anden gang....
