For seven..... hvor bliver tiden dog af....
Det har været en uge af de travle
(igen)..... rigeligt at se til på arbejde ..... ingen fridage ...... havde igen en gedigen hovedpine og muskelsmerter efter endnu en vaccination, men det fortog sig heldigvis efter et par dage..
Var til møde tirsdag aften,
(denne gang heldigvis kun en halv maraton) ....
Torsdag var det gemalens tur til afholdelse af kortspil, og der er vel altid lidt, der skal flytter rundt på, før der kan lukkes gæster ind. Forberedelserne til æblekagen klaredes af manden selv samtidig med at kartoflerne blev skrællet, og så var der lidt godt, der kunne hentes op af fryseren....
Tidligt fri fredag, en tur ind til naboen, for at se om det
yndige pigebarn, var vokset, og det var hun. Storebror kom hjem fra dagpleje, havde der fremstillet boller, og de blev nydt med velbehag.... derefter en hurtig tur i
fredagsbar Hjemme igen, blev det lige til en 10 minutters morfar, inden turen gik til nye naboer, der havde inviteret. Der blev budt på god mad og vin, og spørg lige om vi hyggede og snakkede......pludselig var det blevet lørdag.
Lørdagen, ja den bød på arbejdsrelateret kursus fra klokken 9.30-16.00. Emnet var astma og KOL. Efter min mening, er det ikke det mest givende kursus, der er blevet afholdet.... Jeg synes ikke, det er særlig spændende, når (især) den ene underviser bruger overheaderen, og så bare læser op, hvad der står derpå... indleder ovenikøbet med en undskyldning om, at han faktisk havde haft en Powerpoint Præsentation på pc'eren, men at et af børnene, desværre var kommet til at slette den aftenen før... GAB... GAB.... Hallo, så kunne man sidde der, og kigge ud af vinduerne og se hvor vidunderligt vejret var udenfor...
Det der højnede kvaliteten, var helt sikkert
Chris Macdonald, der den sidste 1½ time skulle undervise i, hvad der skal til, for at motivere patienter til en sundere livsførelse... Han var levende engageret og velforberedt, og tillige morsom at høre på.
Hjemme var forberedelserne til andestegen gået igang. Mellemste med kæreste samt bfar var inviteret, og glæden blev ikke mindre, da de havde yngste med. Hun havde fået kørelejlighed, og ville ikke lade sådan en chance passere.
Sådanne overraskelser er velkomne..
Dagen idag er gået med at få hængepartier ud af verden, opdatering på div. blogs, opladning og laven ingenting og sådan fortsætter det resten af dagen, dog iblandet strikning og tv-kiggeri...
Næste uge ta'r vi i et langsommere tempo, tak..