Rådyrs endeligt….

Da husbonden kom  hjem fra turen på langrendsski i onsdags, så han helt forkert ud i ansigtet… der var et eller andet galt.

Han havde på turen opdaget, at der indefra vores skov og tværs over marken op til hovedvejen var støvlespor og blodspor.

Han fulgte så sporerne “baglæns”. De førte ind i skoven, og der var masser af blod og hår fra rådyr…..

 

 

til sidst nåede han til åstedet…..

Her var det tydeligt, at et dyr, indenfor de sidste par døgn, var blevet aflivet, for derefter at blive slæbt ud af skoven og tværs over marken, sandsynligvis til en ventende bil…

Forespørgsel hos politiet og Falck om de muligvis havde fået melding om påkørt dyr og eftersøgning med sweisshunde, gav negativ resultat. Rundringning til jagtkammerater og hundeførere gav samme resultat……

Og dog….…

Senere ringede en sweisshundefører, at det var ham, der mandag ved midnatstid, var blevet ringet op om, at et rådyr var blevet påkørt på hovedvejen ud for vores skov, og at det var ham med hund, der havde eftersøgt det.

Sweisshund havde sporet dyret, og de fulgte efter det ind i skoven, hvor det blev skudt, da det havde brækket et ben.

Det viste sig at være en rå med to ufødte lam….

Således beroliget kunne alle grimme og grumme tanker pakkes langt væk….

….. Måske var det derfor dette dyr, det meste af onsdag eftermiddag lå alene ved foderskjulet i havens læbælte….

Mere om sne....

Vi klarer os endnu, tak....

Ca. halvdelen af min tur til arbejde, køres på sådan en vej.

Det er ikke en privat vej, nej, det er almimdelig kommunal asfaltvej, hvor der kører mange biler både store og små.

To biler kan kun med nød og næppe passere hinanden.... der må holdes godt ud til siden, og så håber man bare på, at højre hjulpar IKKE kommer for langt ud, for så kører man ikke ret meget længere....

Mon ikke morgendagens tø kan afhjælpe det lidt....

I dag er der sorteret i syskrinet, og der var mange gode sager....

Lidt arvesager fra husbondens faster, var der også....



så er der én derude et sted, der skulle få brug for en hofteholder "dims", så bare sig til....

Onsdagsfri…

Igen i dag har det sneet, og det ikke ligefrem lokker til at opholde sig ude, så jeg har tilbragt lidt tid ved symaskinen…

Det er næsten som at vende tilbage til midtfirserne. Der syede jeg ofte tøj til børnene og mig selv, men da de blev større var det ikke så fedt at gå i hjemmesyet, så var det patchwork, der fik opmærksomheden i flere år.

De senere år har det så været strik, men nu hvor der i familien kommer små nye til, er det dejligt igen at sy, specielt når der gerne må være farver på…

Jeg gør det, meeeen…

Det er en travl ting at være ene hjemme på matriklen…

Husbonden er på studietur med arbejdet… Det betyder så bare, at jeg er (også) er blevet fodermester…. hmmm….

Nu er det ikke nogen hemmelighed, at jeg absolut IKKE er morgenmenneske, så det er noget af en udfordring at skulle iklæde sig hue, fleecetrøje, overtræksbukser, store støvler osv. for så, kl. 6,30 at bevæge sig ud i kulden

og fodre og vande dyr både i stald og i lade, inden man kan få et varmt bad, før den egentlige arbejdag begynder….

Samme seance gentager sig ved aftenstide… Dog skal jeg ikke muge ved dyrerne, jeg er simplet hen ræd for at gå bag dem.

Hvad skulle man dog gøre uden gode naboer…

Succesen gentages de næste dage…. 

Tju hej, hvor det går…

Det har da sådan været en weekend med fart på….

Husblassen ville godt….

og efter ét forsøg med at smelte chokoladen i mikroovnen, hvor det blev lige lovlig varmt nok

gik jeg over til vandbad, og resultatet blev bedre…..

På vej til Bio fik vi os en ordentlig forskrækkelse. Vejene her i omegnen er ikke fri for sne, der ligger stadig et godt lag, og pludselig kom bilen i slyng, og husbonden forsøgte at rette op, dreje modsat uden at træde på pedalerne, men efter 150-200 meter snurrede bilen 180 gr. og kurede ind i en hæk…. og holdt stille… Heldigvis skete der ikke de store skader.

Vi kunne ikke grave og skubbe bilen fri, den hang i en pæn stor snedrive. Vi bankede på hos en bekendt, og han kom med traktoren og trak os fri.

Stor TAK til ham.

Vi fortsatte kursen mod Bio og kom kun ca. 10 minutter inde i filmen.

Lørdag gik turen til Århus. Yngste og ældste skulle ha’ visit, og det kunne snildt kombineres med et besøg i Ikea. Jow tak, der var ligesom tusind andre, der havde fået den geniale ide på en lørdag, så det blev til et hurtigt raid, inden husbonden fik alt for meget åndenød, og hans sukken blev alt for hørebar..

Efterfølgende havde vi dejlige timer i de unges selskab. Der kigges på anden bolig, og der læses til eksamen (onsdag).

Hjemturen foregik som hos Lene og varede over en time mere end den plejer.

Fra Århus og til nord for Randers var vejen bar og tør, men derefter var der pletvis fygning og driver. Flere bilister fik en slingretur, men heldigvis så vi ingen større uheld.

I dag ta’r vi en stille søndag med nedsat tempo, planlægning af næste uge, gang i vaskemaskinen,  og selvfølgelig håndarbejde..

I love it…

Jeg kan altså godt li’ et vejr, som det vi har i øjeblikket, men det hænger måske sammen med at jeg er hjemme i god behold.

Her gi’r det en ro og stilhed, for der er ikke ret meget andet at gøre end vente på det stilner af….

Efter endt arbejdsdag i går, valgte jeg at en længere hjemtur ved at køre ad hovedvejen, i stedet for at tage turen tværs over som jeg plejer, og det viste sig at være en god ide. Det var blot den sidste kilometer, der var problemer.

I dag er vi totalt sneet inde. Heldigvis har både “fatter” og jeg fridag, og vi har mad og brænde nok…

Absolut ingen offentlig snerydning på vores vej, så husbonden og naboer er ude at lege med traktorer med bagskovle og sån’t…

Sneen daler stadig ned, men dog ikke så kraftigt som i går.

Fuglene fodres hyppigere end vi plejer, og der er betydelig mere liv end billedet viser.

Jeg hygger mig med huslige sysler og håndarbejde. Husbonden har bebudet at bage boller, og dertil smager kakao jo godt.

Vi hygger…