Viser opslag med etiketten venner sommerhus mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten venner sommerhus mad. Vis alle opslag

fredag den 9. juli 2010

Ferie, ferie….

Så er ferien skudt i gang, og det med det flotteste sommervejr..  

Ingen faste planer, kun nydning….

sommer 006

I dag skal der forberedes til sammenskud i morgen…..

Vi mødes 15-20 stk. unge og mere erfarne til lidt (meget) godt, både det faste og det flydende, før vi skal lægge øre til forhåbentlig god musik…

Vores bidrag er sild i forskellig forklædning og kartoffelsalat, både den hvide og den grønne…

Om få dage er her igen leben og snak …

Ældste kommer hjem på ferie, direkte fra  Portugal, hvor varmegraderne har været endnu højere end her, yngste vender hjem fra turen til Østen og mellemste dukker op så ofte som arbejdet tillader, da ferien holdes senere….

Der skal snakkes og fortælles, kigges billeder og hygges, spilles, spises, bades, dases og nydes…

Det bliver så dejligt….

onsdag den 23. juni 2010

Dejlig dag venter forude….

Her pakkes og gøres klar til en tur i sommerhuset til en forhåbentlig stille og lun aften!!

Det er ellers ikke det, vi er vant til her ved vestkysten på Sct. Hans aften.

De seneste år har det blæst og stormet, så det eneste ild vi har set, er de indendørs tændte stearinlys, men i dag tyder det anderledes….

blomster sct. hans 2010 017

Solen er så småt ved at bryde gennem skyerne….. der er håb forude…

Sct. hans er sommermad…. rejer, spæde grønsager, lækkert kød og selvfølgelig jordbær……

Ikke hjemmeavlede, dertil er de for små og få… men enkelte skovjordbær i krukken er der dog…

3 i 1 

….og pæonen står nu med de smukkeste blomster…………. det samme gør husløgene….

 

Pas på derude…     heks       håber vi kigges ved i morgen…..

fredag den 31. juli 2009

Nu er det nok…

Vi kapitulerer…. og flytter hjem fra sommerhuset, en uge tidligere end beregnet.

Jeg har været på arbejde i en uges tid nu, (og været i kontakt med de første infuenza patienter…), men meningen var at vi skulle blive boende i sommerhuset endnu en uge og så køre herfra, men tålmodigheden med at vente på solen, ja bare lidt mindre blæst, er sluppet op, og der var gæster som gerne ville låne huset i næste uge, så….

I aftes og lige nu har vi storm… det blæser en halv pelikan og indimellem pisker regnen på ruderne.

Vandet når næsten helt op til badehusene og sandet flyver omkring. Livredderne i tårnet har ikke meget at se til….

Blæst over Løkken 004

… og det har ishuset heller ikke..

Blæst over Løkken 016

Trappen fyger hurtigt til…

Blæst over Løkken 021

Tilbage over klitten, hvor sandet pisker knap så meget i ansigtet..

Blæst over Løkken 033

men vinduerne salter/klistrer hurtigt til…

Blæst over Løkken 034

Dagen i dag bliver brugt på at pakke, ren- og klargøre sommerhuset til de næste beboere, og så slutter vi festen her, sammen med bedste vennerne og vores unge, inden de i weekenden igen spredes i alle retninger.

Heldigvis var vi lige en tur hjemme i torsdags, så der er støvsuget og klargjort til indflytnning….. og mere læ for vestenvinden…

onsdag den 4. juni 2008

Planlægning..

Mens frokosten indtages under parasollen......


sild, nye kartofler og tomat.................... det fåes ikke meget bedre, uhm..

.....planlægges morgendagens menu, der er nemlig indkaldt til "Grundlovsmøde" i sommerhuset...

Med det vejr kan det ikke være anderledes....


Vi starter på terrassen midt eftermiddag, og fortsætter derude til vi ikke gider mere....der skal nydes mens tid er.

Menuen kommer til at bestå af diverse salater og dressings, nye kartofler, langtids hævet brød og forskelligt kød på grillen og som afslutning lidt sødt...

Det bliver godt....