Jeg gør det, meeeen…

Det er en travl ting at være ene hjemme på matriklen…

Husbonden er på studietur med arbejdet… Det betyder så bare, at jeg er (også) er blevet fodermester…. hmmm….

Nu er det ikke nogen hemmelighed, at jeg absolut IKKE er morgenmenneske, så det er noget af en udfordring at skulle iklæde sig hue, fleecetrøje, overtræksbukser, store støvler osv. for så, kl. 6,30 at bevæge sig ud i kulden

og fodre og vande dyr både i stald og i lade, inden man kan få et varmt bad, før den egentlige arbejdag begynder….

Samme seance gentager sig ved aftenstide… Dog skal jeg ikke muge ved dyrerne, jeg er simplet hen ræd for at gå bag dem.

Hvad skulle man dog gøre uden gode naboer…

Succesen gentages de næste dage…. 

I den grad go’ musik….

Sammen med dejlige naboer, var vi i aftes i “Den Gamle Biograf “ .

Vi lagde maver til en dejlig efterårsbuffet og ører til rigtig god musik, leveret af Skipper, Just og Frost 

Hold da op, hvor de kan spille og skabe glæde, langt ud over scenekanten…. der blev da også rundt omkring lige vippet lidt med den ene fod…..

Synd for dem, der gik glip af denne oplevelse, der var plads til mange flere……

Frugt i massevis…

Vestsiden af vores indkørsel er en række mirabelletræer, og da vi kom hjem i dag var der spærret…

Vinden havde åbenbart været hård, og samtidig med at det er et ret godt frugtår, var en gren bukket under for presset..

Uden at skulle bukke eller strække, var der hurtigt samlet 5 kg. mirabeller..

og de er nu omsat i marmelade og grød til husbondens store glæde.

Mon det skyldes tilstedeværelsen af bierne,

at der over det hele er oceaner af frugt..

Gule og røde mirabeller, Sargentsæbler og Slåen (god til bjæsk)

Flere forskellige æblesorter….

Der er rigeligt, også til naboerne, der gerne bytter med både æg, porrer og andet godt..

I morgen på fridagen venter besøg hos fysioterapeut. Har de sidste dage haft seriøst ondt i nakken og venstre skulder, så meget, at det går ud over nattesøvnen, for der kan ikke findes en stilling, hvor det ikke bare gør nas, trods rigelige mængder af smertestillende, og da der siden i går er tilstødt føleforstyrrelser/snurren i tommel og pegefinger, mente lægen ikke, der var basis for manipulation pga. muligheden for diskusprolaps, så det bliver fys. behandling i første omgang.

Hvor jeg dog håber på, at det hjælper, og at det ikke bliver så slemt som hos Liselotte.

Det bli´r jeg aldrig...

Fodermester på fuldtid, det bliver jeg godt nok aldrig....

Skønt det ikke varer mere end sådan cirka syv minutter at smide et par skovlfulde foder og et par favnfulde hø/halm ind til de par unge tyrer, der er på stald, må jeg indrømme, at det absolut ikke har min interesse... men jeg gør det....

Vælter ud af sengen klokken meget tidligt om morgenen (ti minutter tidlligere end ellers), for derefter at iføre mig fodertøj, jakke, tørklæde og gummistøvler, ud i mørket og kulden, ind i en mørk og klam stald, sikre mig at dyrerne stadig er bundne, for så hurtigt at fordele fodert foran dyrerne.

Lukke og slukke igen, derefter ind og afføre sig det efterhånden lune tøj, og min morgen kan igen gå i de vante gænger.. (man er vel b-menneske)

Samme ritual gentager sig igen inden aftensmaden.

Hvor der er indtægter, er der også udgifter....og hvor er det dejligt at have gode og hjælpsomme naboer.... ;)

Kalvene er altså blevet noget større end de var for et år siden.....

Familieforøgelse og Nattergale tur...

Vi fik familieforøgelse i aftes...

I hver en pause i fodboldkampen, var husbonden på nakken af cyklen, ned i marken en tur.... den ene ko var ved at kælve, og efter det sidste fløjt, var der kommet en tyrekalv...
I morges, da jeg kom op, var husbonden væk igen.... i næsten en time, og jeg var begyndende urolig, endelig dukkede han op.
Kalven skulle øremærkes, og han havde måtte finde den i rapsmarken ved siden af indhegningen. Den bette strittede vældigt imod, og han måtte til sidst sidde ovenpå den, alt imens den brølede og kaldte på moderen. Heldigvis er det en fredelig og rolig ko, så hun blev på den rigtige side af hegnet..... senere blev barn og moder forenet, og det oplyses, at begge har det godt.

Efter dagens arbejde, var det hjem i bageriet, for vi havde inviteret naboerne til kaffe og kage, med efterfølgende nattergaletur.
Det blev til en omgang boller og endnu en rabarbertærte. Snakken gik lystigt og ved halv ti-tiden, kørte vi små fem kilometer til Tuekæret, og aldrig så snart vi var kom ud af bilerne, kunne vi høre nattergalens sang. Vi gik gennem noget krat og kom til en lysning i det lave moseområde med megen pil, og her var koncert...

Vi var heldige også at se nattergalen, det skulle ellers være sjældent.

Naturvejlederen (husbond) havde medbragt en enkelt eller to bjæsk, og vi skålede og takkede for underholdningen.

En enkelt hejre fløj lige over hovedet på os, og da vi gik i siden af marken på vej til bilerne, fløj fasankokken skræppende op. Da vi var ved at tage gummirøjserne, af kunne vi høre gæs , og op imod den mørknende himmel, fik vi øje på syv-otte stykker, der fløj i formation mod vest.

Helt igennem en oplevelsesrig og dejlig, men også kølig tur.... termometeret i bilen viste to grader, heldigvis plus....