Viser opslag med etiketten bio. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bio. Vis alle opslag

torsdag den 8. juli 2010

Ferietid…

Hold da op den sidste tid er fløjet afsted, og vi har nået alt det vi skulle….

Dejlige timer i sommerlandet med de tidligste kollegaer, altså dem fra firserne og fra dét sygehuset, som nu fungerer som Neurorehabiliteringscenter….

Jubilæum hos tidligere kollega… tænk….40 år, og så takker man nej til besøg hos dronningen… (havde det været mig, havde jeg taget den oplevelse med)       

Dejligt og hyggeligt at gense alle “de gamle” og hilse på mange af “de nye”, samt at høre om alle de nye tiltag, der sker på afdelingen.

Lørdag storsvedte vi til det dejligste bryllup.

Så smuk en brud og så flot gom. Helt igennem en perfekt fest, med ALT hvad der til hører.

Det var en katolsk ceremoni og en irsk bryllupsfest og dermed anderledes end vi kendte til, men ikke mindre festlig. Hold da op hvor kan irerne danse og feste, tak fordi vi måtte være med til denne fest.

 Bryllupstøj 003aaa(fruens outfit…..lidt lilla blev det da til…… )

Mandag havde vi sæsonens sidste bio-klubaften…..

Den blev indledte med lidt spiseligt, hvor ALLE for første gang var mødt op, derefter så vi filmen “Frihed på prøve” og bagefter var vi herhjem til mere snak og kaffe med kage…

Og nej, det har ikke været noget problem at sove… mere det at få timer nok…

Nu venter FERIE forude, hele tre uger i stræk.. (kan ikke mindes, hvornår det sidst er sket, plejer kun at have 14 dage…) og derfor er der bagt til formiddagskaffen i morgen…

2i1a 

Vi skal ikke udenlands eller andet, bare nyde den danske sommer herhjemme, med besøg af de unge mennesker, gode venner og dejlige naboer til forhåbentlig mange hygge stunder.

Tur i sommerhus og til hav bli´r der helt sikkert tid til…. og så selvfølgelig koncert, fejring af svigerindes 65 års dag og afslapning….

(Jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst havde et strikketøj i hænderne…)

søndag den 17. januar 2010

Tju hej, hvor det går…

Det har da sådan været en weekend med fart på….

Husblassen ville godt….

Panne cotta 003

og efter ét forsøg med at smelte chokoladen i mikroovnen, hvor det blev lige lovlig varmt nok

Panne cotta 007

gik jeg over til vandbad, og resultatet blev bedre…..

På vej til Bio fik vi os en ordentlig forskrækkelse. Vejene her i omegnen er ikke fri for sne, der ligger stadig et godt lag, og pludselig kom bilen i slyng, og husbonden forsøgte at rette op, dreje modsat uden at træde på pedalerne, men efter 150-200 meter snurrede bilen 180 gr. og kurede ind i en hæk…. og holdt stille… Heldigvis skete der ikke de store skader.

Vi kunne ikke grave og skubbe bilen fri, den hang i en pæn stor snedrive. Vi bankede på hos en bekendt, og han kom med traktoren og trak os fri.

Stor TAK til ham.

Vi fortsatte kursen mod Bio og kom kun ca. 10 minutter inde i filmen.

Lørdag gik turen til Århus. Yngste og ældste skulle ha’ visit, og det kunne snildt kombineres med et besøg i Ikea. Jow tak, der var ligesom tusind andre, der havde fået den geniale ide på en lørdag, så det blev til et hurtigt raid, inden husbonden fik alt for meget åndenød, og hans sukken blev alt for hørebar..

Efterfølgende havde vi dejlige timer i de unges selskab. Der kigges på anden bolig, og der læses til eksamen (onsdag).

Hjemturen foregik som hos Lene og varede over en time mere end den plejer.

Fra Århus og til nord for Randers var vejen bar og tør, men derefter var der pletvis fygning og driver. Flere bilister fik en slingretur, men heldigvis så vi ingen større uheld.

I dag ta’r vi en stille søndag med nedsat tempo, planlægning af næste uge, gang i vaskemaskinen,  og selvfølgelig håndarbejde..

onsdag den 9. september 2009

Ny sæson..

I aftes mødtes “Bio-klubben” igen til endnu en række forhåbentlig gode og spændende film.

Bio, hækling og aften 001

Vi lagede ud med “Headhunter”. En udmærket film med gode skuespillere, men handlingen er måske en anelse for forudsigelig….

Vi havde valgt den tidlige fremvisning, og bagefter skulle vi lige høre, hvordan sommeren var forløbet for de forskellige, så da jeg kom hjem til det “lille hus på landet” kl. ca. 21, var mørket der så godt og grundigt….

Bio, hækling og aften 005

Inde var der lunt og husbonden lavede kaffe, så det blev til et par omgange på det mange farvede hækletøj…

Bio, hækling og aften 020

som meget gerne skulle bliver færdig i dag. Der ventes familieforøgelse hos tre fætre og kusiner inden jul, så der skal gang i strikkepinde og symaskine…….

Desuden trænger de udendørs krukker til nye planter og så er der lige alt det løse…..

torsdag den 25. juni 2009

Dagene, der gik hurtigt

Mandag aften var det sidste tur med Bio-klubben i år.

Vi så  “The Young Victoria”, en film, der sagtens kan bruges et par timer på. Bagefter gik snakken over et par glas cider, og vi aftalte at fortsætte succen til efteråret.

Det var bestemmelsen, at Sct.Hans aften skulle tilbringes sammen med gode venner i strandhuset,

søndag 5-8.2007 007 (billedet er fra sidste år i august) 

men vejret var gråt og koldt, så vi bestemte os for sommerhuset i stedet.

Vi havde lige en times tid hjemme inden, vi vi skulle køre til Løkken, så der hjalp vi hinanden med at bage små kransekager til naboen, for deres søn ville blive student dagen efter, og så MÅ der kransekage og champagne til.

I sommerlandet var menuen højt belagt smørrebrød og en enkelt øl, til kaffen marenges med flødeskum og jordbær.

Vi nåede dog aldrig gåturen til bålet ved molen, men fik til gengæld et glimt af solen, da det klarede op lige før solnedgang.

Da onsdag var fridag for os begge, havde vi bestemt os for overnatning, og det fortrød vi bestemt ikke. Fra morgenstunden var der sol og høje temperaturer. Selvfølgelig var der lige et par ting husbonden skulle ha’ gjort færdig….. et terassetrin og en bænk blev sat op, så man kan sidde der og nyde, samtidig med at man lige kan ane Vesterhavet i horisonten.

Ved aftenstide vendte snuden hjemad, for studenten på nabo-matriklen skulle fejres. Endnu en hyggelig aften med god mad og dejlige vine i rigelige mængder. Stort tillykke til studenten.

Denne dejlige sommeraften er nydt i fred og ro alene hjemme. Husbonden er til dimission med endnu et hold elever, og ferien venter forude for ham, jeg må dog vente endnu 14 dage, og det er fint for mig.

Yngste sluttede eksamen af med et flot resultat og indleder ferien med et besøg i hovedstaden, og derefter kommer hun og holder os ved selskab i sommerhuset, hvor vi flytter ned og bor i fire uger.

Fredagen er fridag og byder på et tandlægebesøg, for da jeg besøgte ham i sidste uge, kunne jeg desværre ikke sige  nul huller. Det er nu ikke noget, der generer mig synderlligt, mere sådan noget, der bare skal overståes.

Jeg kan vist lige nå at sy en skuldersøm på en hørtop, der er gledet af maskinen, inden dynerne kalder.

fredag den 4. april 2008

Uger der gik...

En travl arbejdsuge er til ende.
Der er rigeligt at se til på arbejdet, og der skal ikke mere end én eller to akutte patienter til, før det planlagte rykkes med en halv eller hel time, og sådan går det jo ind imellem.... vi hjælper gerne.

Tirsdag aften stod den igen på filtekursus. Her blev fremstillet et par sorte silketørklæder, og indkøbt materiale i forårsfarver til lidt hjemmearbejde...

I aftes mødtes vi så igen til bio tur.
Denne gang gjaldt det filmen "Flammen og Citronen", en rigtig god film med fremragende skuespilpræstationer og godt filmet.... bestem værd at se. Bagefter bød JV på kaffe og rødvin, så snakken gik godt og der blev grinet igennem.
Det blev i morgen inden vi fik sagt på gensyn...

Lige om ikke så længe, drøner der en hvid tornado gennem huset (håber jeg), før Fredagsbaren aflægges et visit, og aftenen senere tilbringes med ligesindede.

Lørdag bliver der forhåbentlig tid til kreative sysler, inder der skal dækkes bord, før gode venner dukker op til nogle timer med god mad og hygge.... Denne gang er maden bestilt udefra.

Det tyder på en god weekend her, håber det samme for alle jer.

onsdag den 20. februar 2008

Ose tur...

Jeg vil holde en fri eftermiddag...

Først en osetur i byen og så ind og se film, ene og alene med mig selv, da det kan ikke passes ind på andre måder.
Jeg er lige blevet færdig med at læse bogen, så det bliver spændende at se om filmen holder...