Viser opslag med etiketten famillien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten famillien. Vis alle opslag

søndag den 4. oktober 2009

Hverdag igen…

Vi har sagt farvel og på gensyn til både yngste, mellemste og ældste, samt venner og deres unge mennesker.

Tyrkiet september 2009 438

Vi har nydt det og er blevet varmet rigtig godt igennem…… op til 35 gr. om dagen og omkring 24 gr. om natten…

Tyrkiet september 2009 451

Sol. strand og vand, ikke de store udskejelser, men total afslapning og nydning.…

Tyrkiet september 2009 191

Aftenerne især, er den rene nydelse…

Tyrkiet september 2009 108

… hvor det bare er at sætte sig og indtage bordets glæder..

Tyrkiet september 2009 145

På en af vores gåture traf vi denne fætter…

Tyrkiet september 2009 335

…. og familien, hvor vi blev inviteret indenfor til te,

Tyrkiet september 2009 357

og blev der præsenteret for det nyeste skud på stammen, en lille dreng, kun 20 dage gammel.

Tyrkiet september 2009 352

Vi fik adressen, så vi kan sende familien billeder.

Det er hurtigt blevet hverdag igen…

Lørdag aften blev brugt til at svinge fadøl og spiritus over disken til halbal med “På Slaget Tolv”.

Dagen i dag er gået i slow med tømning af kuffert og vask af sommertøjet, som nu kan gemmes væk, og vintertøjet er fundet frem.

I morgen er jeg klar til at tage kampen op med det nye EDB-system, og endnu et besøg hos fysioterapeuten, som forhåbentlig bliver det sidste i denne omgang, da den sovende fornemmelse i fingrerne er blevet mindre, og bevægeligheden i nakken bedre.

Tyrkiet september 2009 432

onsdag den 20. maj 2009

Yes, yes.....

Miniferien er indledt..... hele seks dage til fri afbenyttelse.....

Dagen er startet sent, for dagen i går var lang.

Efter endt arbejde ventede et sommehus på total rengøring. En væg er flyttet, og der er gjort klar til "rokering" af køkkenet..... det bliver dog ikke lige nu, for i dag kommer der gæster...... men rengøring skulle der til, for det trængte i den grad...... Vi var hjemme ved 22.30 tiden !!

Morgenmaden er indtaget.......

Blomster maj 008                            (Ægget havde fået lige tilpas efter min smag.....)

Skuldre og arme "værker" efter gårsdagens knokleri, men efter lidt opvarmning og sving bliver det forhåbentlig bedre.

I dag (eller i morgen) skal de sidste blomsterkrukker tilplantes og krydderurter skal ha´mere plads i en større balje. Solen må gerne skinne.

Over middag skal der laves mange pakker og fryseren fyldes...... det skal nok smage...

Kalv

Senere er der sæsonafslutning i mændenes kortklub.

To gange om året får "fruerne" lov til at deltage. I aften skal der grilles og snakkes, og måske det bliver til et spil eller to, for en sikkerheds skyld må strikketøjet nok hellere medbringes.

Det er ikke blevet til meget strik med det nyindkøbte garn, dog er forskellige farve- kombinationer og mønstre blevet forsøgt, men intet er afgjort, mon ikke det sker i "ferien".

Yngste har lige været hjemme for en kort bemærkning, men læsning og eksamen trækker tænder ud, så det var tilbage til bøgerne.

Ældste har meldt sin ankomst, da der er planer om deltagelse i karnevallet, og måske lidt hjælp til kostumet er påkrævet.

Det bliver dejlige fridage.

søndag den 22. juni 2008

Hjemkomst..

Yngste "flytter" hjem i dag, og i næste uge kommer ældste. De har bebudet, at de bliver de næste 5-6 uger. Mellemste kommer måske senere....

Det bliver dejligt, men også en udfordring, da de begge jo er vant til at bo for sig selv, og vi "gamle" har vænnet os til kun at være to. Heldigvis står sommerhuset klar til indflytning...


så der er muligheder nok.

Yngste og jeg skal arbejde, så der bliver lidt planlægning mht. transport. Heldigvis er cyklerne klargjort, så ingen problemer der.

Sommer kom an...