onsdag den 20. maj 2009

Yes, yes.....

Miniferien er indledt..... hele seks dage til fri afbenyttelse.....

Dagen er startet sent, for dagen i går var lang.

Efter endt arbejde ventede et sommehus på total rengøring. En væg er flyttet, og der er gjort klar til "rokering" af køkkenet..... det bliver dog ikke lige nu, for i dag kommer der gæster...... men rengøring skulle der til, for det trængte i den grad...... Vi var hjemme ved 22.30 tiden !!

Morgenmaden er indtaget.......

Blomster maj 008                            (Ægget havde fået lige tilpas efter min smag.....)

Skuldre og arme "værker" efter gårsdagens knokleri, men efter lidt opvarmning og sving bliver det forhåbentlig bedre.

I dag (eller i morgen) skal de sidste blomsterkrukker tilplantes og krydderurter skal ha´mere plads i en større balje. Solen må gerne skinne.

Over middag skal der laves mange pakker og fryseren fyldes...... det skal nok smage...

Kalv

Senere er der sæsonafslutning i mændenes kortklub.

To gange om året får "fruerne" lov til at deltage. I aften skal der grilles og snakkes, og måske det bliver til et spil eller to, for en sikkerheds skyld må strikketøjet nok hellere medbringes.

Det er ikke blevet til meget strik med det nyindkøbte garn, dog er forskellige farve- kombinationer og mønstre blevet forsøgt, men intet er afgjort, mon ikke det sker i "ferien".

Yngste har lige været hjemme for en kort bemærkning, men læsning og eksamen trækker tænder ud, så det var tilbage til bøgerne.

Ældste har meldt sin ankomst, da der er planer om deltagelse i karnevallet, og måske lidt hjælp til kostumet er påkrævet.

Det bliver dejlige fridage.

1 kommentar:

Lene sagde ...

Og det lyder som om du har fået puttet nydning ind i fridagene :-)