Viser opslag med etiketten fest familie mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fest familie mad. Vis alle opslag

søndag den 16. maj 2010

Ekstra lang weekend tur

Fredag pakkede vi sydfrugterne og drog vest over.

Bækmarksbro maj 2010 001 Længere vest på, kom vi til Vejlerne. Her skal altid drikkes en kop kaffe, mens der kigges ud over viderne.

Bækmarksbro maj 2010 005

Længere vestpå, ja faktisk så langt, som man kan komme lige dér…

Agger …. ligger Agger, og derfra sejler færgen til Thyborøn..

Aggertange mod Thyborøn

Fra Thyborøn drejede vi lidt ind i landet, og nåede vores mål.

Lørdag blev det til besøg hos “Porcelinge”, og halløj, hvor er der mange lækre ting og sager.

Da øjnene havde fået nok, gik turen videre til Holstebro.

Her var gang i den, mange mennesker og musik fra Kirketorvet…

Holstebro Det begyndte at dryppe, så det blev kun til en hurtig tur forbi både kirke og Vandkunsten, i folkemunde kaldet Grædemuren, og en enkelt tur op og ned af strøget (nåede dog lige at købe en jakke) 

Weekendenturens hovedformål var fejring af en dejlig kvinde, som er fyldt 50 år.

Hold nu op for en fest…   Der var “full house”…

Et selskab i omegnen af 100 personer var vi, og menuen lød på Thai buffet. Bækmarksbro maj 2010 172aHer skal indskydes, at husbonden er kok, og havde fået kyndig hjælp af en kollega.

De havde fremtryllet de lækreste retter med mange specialiteter…

Traktementet

Der var i rigelige mængder af noget “hot” og noget meget “hot”, noget neutralt og noget sødt, noget grønt og noget rødt, kylling, okse og kæmpe rejer, og meget mere, og som afslutning et stort kagebord.

Hvorom alting er, var det superlækkert, og der gled mere ned end godt er….

Dansen gik til ud på de små timer, og det blev kun til få timers søvn, inden der blev kaldt til brunch.

Således mætte og godt fyldt op i både hoved og mave, var det tid at tænke på hjemturen.

Resten af dagen er gået i slow med opladning til en uge med foreløbig to møder på programmet.

torsdag den 1. april 2010

Tillykke, tillykke…

Yngste havde fødselsdag i torsdags, en fætter i lørdags, mellemste i søndags og svoger blev 60 år i går, så påsken har stået/står i festernes tegn.

I aftes blev der spist lækker lam med masser af tilbehør…

NE 60 år og Nr.Lyngby 025 NE 60 år og Nr.Lyngby 027

og drukket dejlig vin og portvin i sommelandet, så vi tog en overnatning i sommerhuset…

På hjemturen slog vi et smut omkring Nr.Lyngby….. 

tre i en a 

Selvom solen tittede frem, var vinden hundekold, men det holdt ikke folk tilbage. Der var liv omkring købmanden og på stranden.

 

NE 60 år og Nr.Lyngby 034

Inden ældste skulle hentes ved toget, blev der tid til et par omgange på strikketøjet….

Påske gæster, ting og sager 032

… og der blev nydt et krus te eller to…

Påske gæster, ting og sager 035

fredag den 26. marts 2010

Sort igen, men også en hel del lyst....

Sad jeg så ikke der torsdag aften og skrev, måtte lige forlade pc'eren et øjeblik, og da jeg kom tilbage var den gået i sort, sådan helt i sort...... ingen strøm, ingen reaktion....
Strømforsyningen/ledningen var så varm, at den ikke kunne røres, så jeg håber at det "bare" er den, der er overophedet.

Nu er den så igen indleveret til reparation, denne gang lokalt, så det varer forhåbentlig ikke så længe.

Set fra den lyse side, gik jeg fra til (en velfortjent) ferie i går. Helt til tirsdag efter påske, har jeg fri.... yes, yes..... men ferien får ben at gå på, gør den....

Yngste fyldte år i går, og mellemste på søndag, og det skal selvfølgelig fejres.
Alle kommer hjem til gæstebud i aften plus kusiner, fætre, onkler og tanter... også dem fra øen...

Her kokkereres på livet løs, og menuen er afstemt mellem søstre...
Først bydes der på:
Fiskelagkage, (lavet af mellemste) dernæst
Oksehøjreb med både bage- og flødekartofler, bearnaisesovs og et par salater bl.a melon med feta og løg
og sluttelig
Hjemmelavet is med frisk frugt og et "æg" af chokolademousse (også lavet af mellemste)
dertil diverse vine og vand...

Inden, der til kaffen bydes på "Kajs lagkage", skal der formegentlig quisses og spilles.
Vi får en dejlig aften.....

I morgen skal der hygges, for søndag er der opbrud,
Yngste skal en smut til New York på studietur, mellemste og kæreste skal til barnedåb, og vi andre en tur til Skagen, da husbonden og ældste har bestemt sig for at deltage i "Grenenløbet".

Nu skal der skylles salat og piskes fløde til lagkagen.....

Ha' en god weekend...

søndag den 27. december 2009

Familie komsammen eller noget…..

2. juledag er vi sammen med husbondens søskende incl. børn og børnebørn.

Det at lægge hus til, plejer at gå på skift, men efterhånden er det et større projekt.

I år var vi 45 voksne og 5 børn…. plus tre barnevogne og alt det løse…

Heldigvis tilbydes der andre muligheder.

Maden er udliciteret, således, at “man” får bud på, hvad der skal medbringes og til hvor mange, således også arten og forbruget af drikkelse (dog kun til eget forbrug.)

Menuen er traditionel julefrokost, startende med to slags sild, æg og makrel i tomat, derefter grønlangkål med brunede kartofler (6 glas), flæsk, medisterpølse (3 meter)  og hamburgerryg og selvfølgelig rødbeder og sennep. 

Derefter kommer dyrepate og lun leverpostej med alt, hvad der tilhører, sluttende med rejer en masse.

Det søde er ris a la manda med kirsebærsovs.

Så er det tid for en travetur, da der skal være plads til kaffen, hvor der er minimum tre slags kage. (der var 4 slags)

Julefrokost i Rakkeby 2009 030…….og selvfølgelig indtil flere skåle med (meget) slik…

Nu kommer så det, alle har ventet på, nemlig pakkespillet….. Der er mange terninger i omløb, så ret hurtigt var de mange pakker (en pakker/person) fordelt, og den store jagt blev indledt.

Julefrokost i Rakkeby 2009 040b

Noget, der minder om et mindre seksdagesløb, forgår rundt omkring bordet, for at alle kan få netop lige den gave, man har udset sig. Pludselig ringer uret, og der må pakkes ud og byttes.

Når pulsen så igen har fundet et rimeligt leje, går snakken lystigt en times tid, og så for vi ikke skal køre sultne hjem, blev der serveret en oste/porresuppe til “skrub af” mad……

Jow tak, vi sad tungt foran flimmeren resten af aftenen……..

torsdag den 24. december 2009

Aftenen før…

Ældste og yngste er landet på matriklen og hjælper til med de sidste forberedelser.

Rødkålen er kogt, de små kartofler er både kogt og pillede.

En enkelt and har været i ovnen, nr. to får samme tur i morgen, mellemste kommer med ris a la mandaen og kirsebærsovsen.

Bordet er (næsten) dækket færdigt, juletræet sat på fod, men kommer først ind i morgen.

Yngste pakker de sidste gaver ind…

hjemme før jul 022

og der er tid til hygge og til at lade julefreden sænke sig…

hjemme før jul 030

Herfra skal der lyde en rigtig god og glædelig jul til alle.

mandag den 1. september 2008

Stadig godt vejr....

Sikke et dejligt vejr hele weekenden , og vi nød det i fulde drag.
Lørdag indtog vi morgenmad på terrassen, var på hyggetur i byen, nåede tennisspil og svømmebad inden aftenens store bal...
Lækker middag, vin i stride strømme, underholdning og dansant til ud på de små timer..

Til søndagens brunsch manglede der absolut heller ikke noget, og aftenens oplevelser blev vendt og drejet endnu engang.
På alle måder mætte, var det tid til at vende snuden hjemad.
Det blev en varm fornøjelse og det trætter... (måske det var den manglende søvn og gårdsdagens fysiske udfoldelser.... )

Vel hjemme igen, var der heldigvis stadig lidt sol over trætoppene og det blev udnyttet på langs.... således, at én kunne blive klar til ugens strabadser.... og nu heldigvis uden hovedpine