onsdag den 18. juli 2012
søndag den 19. september 2010
Nu igen…
Det er som om, at TDC og jeg ikke har det helt godt med hinanden lige fortiden…..…..
Siden onsdag har vi været uden netforbindelse her på matriklen……
Lynet slog ned og der blev stille. Ringen frem og tilbage, meget venter, femten forskellige valgmuligheder, en sludder for en sladder, både her og der.
Forskellige forslag fra forskellige medarbejdere, og det er helt sikkert os, der har gjort et eller andet….
Teknikker kan komme på hverdage mellem 8.30 og 16.00……… jow tak, ta’ en ferie-eller afspadseringsdag og så bare vent, til der dukker en op…
Jeg skal bare ha’ en ny box og kan få hjælp til at skifte den…. men nej, der SKAL komme en teknikker ud og måle. (det er gjort og fejlen er diagnostiseret)
Hva´så, når der ikke er mulighed for det, de næste tre uger……… jamen så bare vent….
Heldigvis har jeg et mobilmodem i skuffen….. Yes, yes…
Frem med det…..
Og hold nu op…. siden det sidst har været i brug (ca. 4 uger) er der kommet en opdatering, og nu kører det så kun med ca en tredie del af den hastghed det plejer…….. (og mit blodtryk er faretruende højt)
Så er pludselig fordi vi bor et sted, der dårlig dækning af deres net eller fordi der måske er noget med modemmet….
Jeg kapitulerer, og må involvere en nabo, der kan stå stand by og lukke en teknikker ind engang i nær fremtid…
Vi høres ved engang ifremtiden….
lørdag den 4. september 2010
Lys lørdag…
Ups, der var godt nok mange, der havde fundet vej til Husflidsmessen i går formiddags, men det var ligesom om, det tyndede ud over middag.
Der var rigtig mange stande med ting og sager til scrap-booking og kortlavning, men også patchwork og porcelænsmaling var rigt repræsenteret, for ikke at glemme smykkefremstilling…. hold da op…
Garn og glas var der selvfølgelig også, pile-og papirflet, trædrejning og dukkefremstilling.. og sikkert meget mere..
Jeg lod mig friste af lidt stof i friske farver, forhåbentlig bliver de til et par babytæpper…
Et par kit til smykkefremstilling, mest for at prøve teknikken……opdager så nu, at der ingen instruktion er indlag!! Ha, men finder nok ud af det…
Bomuldsritråd, mest brugt til patchwork syet over pap, (som jeg jo ikke gø’r så meget mere, men det er godt at ha’ på lager).
Det samme gælder de to spoler hør, som på sigt måske bliver til en halsklud, strikket på maskine, og endelig lidt uld, der skal strikkes sammen med noget brunt fra lageret, til en vest.
På den nye computer,er derligesomet ellerandet galtmedmellemrumstasten. Den virker ikke rigtigt ihøjre side. Der skal rammesnæsten inde midt på for at denvirker, det ka’ da ikkeværerigtigt. Hvergangjeg har skrevet en tekst, må jeg ignnem det hele for at sætte mellemrum. Jeg mener, der er da ingen grund til at dener så lang, hvisikke den virker over det hele, vel….
onsdag den 11. august 2010
Alene hjemme…
Onsdag er fridag, husbonden er på introtur, så jeg er helt alene hjemme….
Rigeligt med tid til at sy de puder af stoffet, der har ligget et par måneder….
… at få afprøvet et par af de andre sy- ideer, der altid er i hovedet….
… at få tjekket om strikkemaskinen stadig virker…
… at få strikke et par pinde på endnu et sjal…
men, men, men….
Dagen er gået med gedigen rengøring af hele huset, så der nu er nypudsede vinduer overalt og her dufter friskt og dejligt. (det gav så lige to weekend-fridage)
Ordnet en hel del vasketøj…
Cyklet 12 km efter tandpasta og toiletpapir…. (kom hjem med papir og rugbrød og kærnemælk og ingen tandpasta)
Spist aftensmad sammen med far…
Siddet foran computeren… eller er det bagved..
Indtaget koldskål i stedet for kaffe, (det plejer husbonden at lave..) og nu er det tid at gå i seng….
fredag den 5. marts 2010
Hjælp ønskes…
Jeg vil gerne ændre baggrundsfarven på Windows Live Writer, så de billeder der er hældning på, "falder i" med baggrunden, men jeg kan ikke finde ud af hvordan.
Kan selvfølgelig ændre på baggrundsfarven på bloggen, men vil helst selv bestemme.......mon der er hjælp at hente….
onsdag den 3. marts 2010
Det lysner…..
Det har været ren solskin i dag… både ude og inde…..
Det meste af dagen har solen skinnet, og sneen smelter stille og roligt.
Med posten kom computeren, og den er i fin form, alt er i behold. Der er isat ny blæser og nyt mainboard.
Mit ringeri til HP support har måske hjulpet….
Mandag formiddag får jeg at vide, at pc’eren er kommet på værksted, (troede det var sket i sidste uge)….
Mandag eftermiddag, at den formentlig bliver klar til afsendelse sidst på dagen…. Tirsdag formiddag, at den er afsendt om morgenen…. forsøger at ringe til fragtfirmaet, ingen kontakt….
Onsdag morgen igen kontakt til HP, der oplyser et fragtforsendelsesnummer, og på Post Danmarks side oplyses det, at den er landet hos det lokale postomdelingscenter i dag kl.7.28. Opringning til dem, og de siger, at posten har den med….. Vente, vente og endelig over middag lander PAKKEN på matriklen.
Lettere hysterisk, ikke……
Jo, men grunden er, at svoger, (som er hjemmehørende på øen) er på arbejdsrelateret besøg i to dage i det Nordjydske, og han kan det der med at tune og trimme… så det måtte bare være i dag.
Nu er der trykket på knapper, opgraderet og slettet, så det bare kører derud af..
TAK for det…. og nu har det bare af at være ok….
fredag den 26. februar 2010
Mere SORT....
Da computeren min blev indleveret til reparation hos HP, talte jeg med en meget venlig ung mand, der bedyrede, at det max. ville tage ti arbejdsdage at reparere computeren...... og som den tålmodige og lovlydige borger jeg er, ventede jeg med at ringe til dem i dag, altså på tiende dagen.
Tidlig formiddag ringede jeg op til HP support. Alle medarbejdere var optaget, men hvis jeg trykkede på tast 1, ville jeg blive ringet op snarest og stadig beholde mit nummer i køen......
Efter ca. ½ time, havde jeg en engelsktalende person i røret, der kunne fortælle, at ingen dansktalende medarbejdere var på arbejde de næste fire timer.... (ikke fordi jeg har noget imod engelsktalende, mere fordi det ikke lige er en af mine spidskompetencer...)
Pyt, tænkte jeg, (man har vel været til foredrag med Cris MacDonald) vi prøver.
Jeg kunne forstå, at pc'eren ikke var færdig, grundet nogle af de komponenter, der skulle skiftes, ikke var på lager og måtte skaffes hjem.....
... jeg mener, har man ikke et par ekstra bundkort og blæsere liggende på et HP værksted....
men de ville kigge på sagen i næste uge.
Så var det pludselig, at jeg kunne sige en hel del meget hurtigt på engelsk, og til slut lovede jeg at ringe til dem hver dag fra mandag for at minde dem om deres ti dages politik.... og det var jeg selvfølgelig velkommen til...
Således skummende gik jeg indtil for en time siden, og for lige at minde dem om sagen, greb jeg knoglen her før lukketid, og nu kunne en anden medarbejder fortælle mig, at computeren var på værksted og måske ville blive afsendt i dag.... eller mandag...
Vi får se, ellers kender jeg nummeret....
fredag den 12. februar 2010
Håb forude....
Efter at en "kender" har kigget på maskinen, viser det sig, at det galt med både batteri, skærm og harddisk.... heldigvis er der stadig garanti på "dyret", men nu får vi se hvad/om der dækkes.
Det hele fungerede da ellers ok...lige indtil....
fredag den 5. februar 2010
SORT skærm...
Helt og aldeles SORT skærm på den bærbare....
Havde lige fornyet licensen til "Hypnotisøren" inde på Netlydbog. dk, da der lød et enkelt bip-blop, et lille vindue poppede op med oplysning om "at skærmdriveren var holdt op med at fungere" og så var/er der SORT skærm.... og jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op, hvor henvender man sig ved maskinsvigt??...
Tålmodigheden bliver sat på prøve, når det er den stationære, der arbejdes med... den er SÅ MEGA..... MEGA langsom, at det gør ondt... men i mangel af bedre.....
I morgen må der arbejdes på en løsning.....