Hygget med ældste og yngste,
søster og svoger.....
Ferien blev indledt på bedste vis med det fineste vejr, de dejligste og glade venner, mad og væske i rigelige mængder…….
Senere blev der lagt øre til god musik, og stemningen var helt i top.
Sanne Salomonsen var da ok, men (efter mim mening) en kende kedelig, hvorimod Kim Larsen havde publikum i sin hule hånd…
…. og så gør det jo heller ikke noget, at mikrofonen til et enkelt nummer blev overtaget af Karsten Skovgaard……
Søndagen gik med at nyde det gode vejr og sen restespisning til fodboldfinalen..
Hold da op den sidste tid er fløjet afsted, og vi har nået alt det vi skulle….
Dejlige timer i sommerlandet med de tidligste kollegaer, altså dem fra firserne og fra dét sygehuset, som nu fungerer som Neurorehabiliteringscenter….
Jubilæum hos tidligere kollega… tænk….40 år, og så takker man nej til besøg hos dronningen… (havde det været mig, havde jeg taget den oplevelse med)
Dejligt og hyggeligt at gense alle “de gamle” og hilse på mange af “de nye”, samt at høre om alle de nye tiltag, der sker på afdelingen.
Lørdag storsvedte vi til det dejligste bryllup.
Så smuk en brud og så flot gom. Helt igennem en perfekt fest, med ALT hvad der til hører.
Det var en katolsk ceremoni og en irsk bryllupsfest og dermed anderledes end vi kendte til, men ikke mindre festlig. Hold da op hvor kan irerne danse og feste, tak fordi vi måtte være med til denne fest.
(fruens outfit…..lidt lilla blev det da til…… )
Mandag havde vi sæsonens sidste bio-klubaften…..
Den blev indledte med lidt spiseligt, hvor ALLE for første gang var mødt op, derefter så vi filmen “Frihed på prøve” og bagefter var vi herhjem til mere snak og kaffe med kage…
Og nej, det har ikke været noget problem at sove… mere det at få timer nok…
Nu venter FERIE forude, hele tre uger i stræk.. (kan ikke mindes, hvornår det sidst er sket, plejer kun at have 14 dage…) og derfor er der bagt til formiddagskaffen i morgen…
Vi skal ikke udenlands eller andet, bare nyde den danske sommer herhjemme, med besøg af de unge mennesker, gode venner og dejlige naboer til forhåbentlig mange hygge stunder.
Tur i sommerhus og til hav bli´r der helt sikkert tid til…. og så selvfølgelig koncert, fejring af svigerindes 65 års dag og afslapning….
(Jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst havde et strikketøj i hænderne…)
Nå, men altså…..
Yngste kom torsdag hjem på miniferie, og fredag tog vi en rask beslutning om at tjekke IKEA ud……. (heldigvis var der masser af plads og heller ikke den forvented bilkø udgjorde noget problem.)
Nu vi var på de kanter, benyttede vi lejligheden til at besøge Tilde og hendes forældre i deres nyerhvervede hus, dejligt sted med plads og formidabel udsigt..
Heldigt var det også, at de havde lige været en tur forbi Stof og Stil, og der indkøbt stof til lidt sommerbukser,
som nu bare venter på at blive syet.
Lørdag gik turen til Saltum, og her var jeg til fordrag med Annette Danielsen, og som hun dog er en levende og god formidler udi inspirationen og strikkeri.
…at se og røre hendes modeller er godt nok en noget anderledes oplevelse end “bare” at kigge i bøger….. så lækre og fristende…. Vi fik også lavet en prøve på vendestrik, i form af en lille høne.
Udstillinger, boder og salgssteder blev tjekket ud. Længe har Hanne Falkenbergs Pirouette, være på ønskesedlen, og nu fik jeg endelig lejlighed til at prøve den.
men, men…… modellen er meget kort i det, og jeg vil gerne ha´at den går lidt længere ned over bagen, så der brast den drøm…. må finde en anden model.
Hos Holst Garn var der i særdeleshed travlt, og mange farver var allerede udsolgt. Desværre også to af de farver, jeg hjemmefra havde bestemt mig for, da jeg vidste, at når man første står foran alle de skønne farver, er det meget svært at tage en beslutning….. så det blev kun til en enkelt spole med gråt.
Tiden løb fra mig, og jeg måtte skyndsomt hjem og lave aftensmad, da far, mellemste og kæreste var inviteret til spisning. Yngste var på serveringsjob og ville komme senere, husbonden lægger nyt tag på sommerhuset…
Der blev fyret op undre grillen, salaten blev snittet, og de hjemmegjorte grove fritter kom i ovnen, og vi nåede det hele..
Vi var lige nået til desserten, da gode venner dukkede op, og heldigvis kan en par dåser dej redde det søde til kaffen…. … og lidt marcipan og chokolade, har man vel altid i køleskabet….
Da husbonden skulle lave kaffe, ville han vide, hvor bønnerne var, og der slog det mig, at jeg tidligere havde brugt de sidste, de absolut sidste…..
Hvad gør man så lige kl. ti over 22 langt ude på landet…. jo, så er det, gode naboer med fyldte lagre er guld værd….tak Dorthe…
Over kaffen kom arrangementer som pinsefrokost, Sct. Hansgilde, studenterfest, koncert, (yes, mor her skal med) og lidt af sommerferie på plads.
Nu her søndag eftermiddag ånder alt igen af fred og idyl…
Yngste har travlt med konfirmationsservering, husbonden på taget i sommerlandet, og jeg ta’r mig af syning og strikning, kun afbrudt af computer, støvsuger, vaskemaskine og komfuret……..
Det var en dejlig, men kold tur til Skagen..
Alt mens ældste og husbond klarede løbeturen på flotteste vis, gik jeg strøgtur….
Ikke mange var på gaden sådan en søndag formiddag i Skagen..
Heldigvis var der åbent i “Det lille kaffehus”, så min beholdning af “Lyset over Skagen-te” blev suppleret.
Hvis man er til Kusmi-te, så var udvalget stort…
…og ellers er der også alskens andre lækkerier…
og ja, jeg fik lov til at fotografere..
Vel hjemme igen blev der gjort forberedelse til tarteletter med høns i asparges og bagt muffins til morgendagens påskefrokost-sammenskudsgilde…
Først skal vi bowle, derefter spiser vi, så skal der gåes tur, for lige at få vished for at “Hawet” er der endnu…
… og så venter hverdagen lige om hjørnet…
Søndag kører vi mod nord, for husbonden og ældste har besluttet sig for at deltage i “Grenenløbet”
billedet er lånt fra Skagen Avis
og jeg ta’r med som hepper…
Det har da sådan været en weekend med fart på….
Husblassen ville godt….
og efter ét forsøg med at smelte chokoladen i mikroovnen, hvor det blev lige lovlig varmt nok
gik jeg over til vandbad, og resultatet blev bedre…..
På vej til Bio fik vi os en ordentlig forskrækkelse. Vejene her i omegnen er ikke fri for sne, der ligger stadig et godt lag, og pludselig kom bilen i slyng, og husbonden forsøgte at rette op, dreje modsat uden at træde på pedalerne, men efter 150-200 meter snurrede bilen 180 gr. og kurede ind i en hæk…. og holdt stille… Heldigvis skete der ikke de store skader.
Vi kunne ikke grave og skubbe bilen fri, den hang i en pæn stor snedrive. Vi bankede på hos en bekendt, og han kom med traktoren og trak os fri.
Stor TAK til ham.
Vi fortsatte kursen mod Bio og kom kun ca. 10 minutter inde i filmen.
Lørdag gik turen til Århus. Yngste og ældste skulle ha’ visit, og det kunne snildt kombineres med et besøg i Ikea. Jow tak, der var ligesom tusind andre, der havde fået den geniale ide på en lørdag, så det blev til et hurtigt raid, inden husbonden fik alt for meget åndenød, og hans sukken blev alt for hørebar..
Efterfølgende havde vi dejlige timer i de unges selskab. Der kigges på anden bolig, og der læses til eksamen (onsdag).
Hjemturen foregik som hos Lene og varede over en time mere end den plejer.
Fra Århus og til nord for Randers var vejen bar og tør, men derefter var der pletvis fygning og driver. Flere bilister fik en slingretur, men heldigvis så vi ingen større uheld.
I dag ta’r vi en stille søndag med nedsat tempo, planlægning af næste uge, gang i vaskemaskinen, og selvfølgelig håndarbejde..
Jeg kan altså godt li’ et vejr, som det vi har i øjeblikket, men det hænger måske sammen med at jeg er hjemme i god behold.
Her gi’r det en ro og stilhed, for der er ikke ret meget andet at gøre end vente på det stilner af….
Efter endt arbejdsdag i går, valgte jeg at en længere hjemtur ved at køre ad hovedvejen, i stedet for at tage turen tværs over som jeg plejer, og det viste sig at være en god ide. Det var blot den sidste kilometer, der var problemer.
I dag er vi totalt sneet inde. Heldigvis har både “fatter” og jeg fridag, og vi har mad og brænde nok…
Absolut ingen offentlig snerydning på vores vej, så husbonden og naboer er ude at lege med traktorer med bagskovle og sån’t…
Sneen daler stadig ned, men dog ikke så kraftigt som i går.
Fuglene fodres hyppigere end vi plejer, og der er betydelig mere liv end billedet viser.
Jeg hygger mig med huslige sysler og håndarbejde. Husbonden har bebudet at bage boller, og dertil smager kakao jo godt.
Vi hygger…
Tillykke til ældste “barnet” som i dag fylder 29 år.
Jamen, tiden er da bare fløjet afsted, var det ikke i går han kom til verden??
Heldigvis har han valgt at fejre dagen herhjemme, så der bages boller og laves cacao, piskes fløde og kagemand bages.
Til aften kommer en flok af de nærmeste og ønskemiddagen bliver tilberedt og der er dømt hygge.
Ældste er hjemme på ferie, og det fejrede vi med et “Stjerneskud”, og besluttede at indtage det i lidt friskere omgivelser
end hjemme i haven, hvor der var/er fuldstændig vindstille.
Vi aflagde strandhuset et besøg, og det var ualmindelig dejligt. Her var en let brise fra vest, og vi blev kølet behørigt ned.
Bedst som vi sad og nød det…
tog disse unge mænd en rask beslutning….. det var tid for en dukkert i det 16 –17 grader kolde/varme Vesterhav.
Go’ fornøjelse, si’r jeg bare ….…. jeg venter lige en 10 grader endnu…… mindst.
Vandhundene sagde forøvrigt, at det bare var dejligt og slet ikke koldt….
De dejligste timer tilbragt sammen med yngste og ældste i "Smilets by" synes allerede langt væk. Der blev ikke handlet det helt store, men tilgengæld hygget, snakket og spist.timerne fløj afsted, men heldigvis er det snart påske og så kommer de nordpå.
Hold da op, hvor var det kompetente og dygtige undervisere, vi havde på kurset i "Rejsemedicin". Fra første øjeblik kørte det bare derud af og der blev øst ud af viden til den store guldmedalje.
Stor tak til Jytte og Lone for et interessant og veltilrettelagt spændende kursus.
Posten havde været på besøg og der var sørme også en påskeglad pakke til mig.
Tusind tak til C. fra Kbh.
Nu må jge vist også heller lægge vejen omkring posthuset, for mit bidrag skal helt til Trondheim.
Vækkeuret ringede allerede klokken 5.45 idag, og det fordi familien skal på skiferie. Ja, det vil sige næsten hele familien, bare ikke mig, for jeg må nemlig blive hjemme, da jeg ikke kunne få ferie.
Vi er tre familier med børn og nu også svigerbørn, der flere gange har holdt skiferie sammen i storhytte, så det er altså ærgerligt ikke at kunne komme med.
Nå, men vi mødtes og bilerne blev pakket med alt, (dvs. da jeg stod ud af datterens bil hjemme, lå der kartofler til 14 mennesker bag føresædet...) hvad der hører til en god og hyggelig uge, og de kørte mod nord, og jeg lagde kursen mod hjemmet, og kravlede ind under den stadig varme dyne. Et par timer senere stop jeg op til det flotteste vejr med blå himmel og høj sol.
Som et plaster på såret, mente jeg, at jeg lige måtte besøge et par garnbutikker, for samtidig har jeg indenfor de sidste par dage, fået færdiggjort min udgave af FLS. (den passer fint) men.....
..... hvorfor jeg har strikket den i disse farver... fra beige over i grå til lilla.... hmm... er stadig et godt spørgsmål, men nok mest fordi, jeg skulle se hvordan farveforløbet var.
Til gengæld er jeg fint tilfreds med tørklædet i Noro.
Det er strikket efter denne opskrift, dog kun til og med mønster 14, for da slap garnet op. Det har dog en fin længde og varmer dejligt om halsen.
Jeg er blevet lun på denne vest, men ingen af stederne kendte de til den, så jeg må vente til bogen lander på matriklen. I stedet blev det til denne trøje med snoninger,

...og lidt til lageret, måste til vesten..
samt et par wire til mine KnitPicks, som jeg fik i gave af min søster, og det er simpelthed de bedste pinde, jeg har strikket med.
Vel hjemme igen, var vejret stadig flot og fristede til årets første udendørs løbetur, så på med skoene....... og nu efter et velfortjent bad, kan jeg med god samvittighed indrette mig med kaffe, pc'er, strik og fjernbetjening indenfor rækkevidde og bare hygge mig i eget selskab resten af dagen, ja hele weekenden... og ugen med for den sags skyld......
Også god og hyggelig weekend til alle jer.
Garn og pinde venter, yes...
Forresten var jeg ikke den eneste i Bindestuen, der var også besøg af fruen her, men det var desværre først senere, jeg fandt ud af det.



