Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag

søndag den 22. juli 2012

I den første ferieuge..

deltog jeg som frivillig hjælper ved Skagen Festilval.

……og for første gang i maaange år sov jeg i telt, (som jeg havde lånt) og kun havde prøvet at stille op en enkelt gang, men heldigvis var der flinke naboer, som tilbød deres hjælp.

Man lærer at begrænse sig, og at pandelamper er en genial opfindelse….

Det holdt heldigvis tørt…. eller næsten…. kun lige lidt vand, kom der i teltet fredag aften..

På lejet cykel, gik turen onsdag aften til solnedgangspladsen ved Gl. Skagen, (heldigvis var der ingen der klappede, da solen forsvandt i horisonten, havde ellers hørt at det var kotyme)

Ellers gik dagene med driverliv, god forplejning og masser af dejlig musik samt hyggelige og festlige “kollegaer”, helt sikkert en gentagelse værd… 

tirsdag den 3. juli 2012

Ramt

Så ramte ferien også matriklen her,


...... kun en uge denne gang, men så er der jo mere godt i vente....
(yngste skal til Rom og læse i vinterhalvåret, og hun slipper ikke for et enkelt eller to besøg, så der gemmes...)



Der er nok at tage fat på, senegræsset lever sit eget liv, og det må der laves om på.....
og så skal der lyttes til musik.

onsdag den 6. juni 2012

Hjemme igen...


Har været en tur i hovedstaden...


på sightseeing....


Hygget med ældste og yngste,
søster og svoger.....


Ved ikke helt, hvad jeg synes om de stilladser, der bruges "over there" 




torsdag den 29. juli 2010

Nødvendigt…

Jamen, det stod jo ligefrem og råbte på at komme med hjem til sommehuset, passer perfekt til fadet og kanden fra sidste år….

Stranden 2010 004

……. og så til den formidable sum af 95 kr….

Løverne og løvinderne havde overskud fra køkkenhaven med, og efter nu at ha’ spist moreller i to dage, er der

Stranden 2010 007blevet kogt grød på de tiloversblevne.                                     (der anes julelys i øjnene hos ældste og husbond….)         Der må investeres i fløde…..    

De resterende ærter er bælget….

Stranden 2010 009 og bliver drysset over salaten til aftensmaden…

Grillen er ladt og venter bare på startskuddet…

grill 001

Søster og svoger kommer på besøg de næste dage, og så skal der snakkes og hygges, strikkes og besøges et par butikker.

Go’ måde at tilbringe de sidste feriedage på…

Aftentur……

Vi kørte en aftentur til Blokhus….

Stranden 2010 007a 

Der var rigtig mange mennesker på Torvet, måske fordi der var optræden af Le Freak, der leverede en go’ gang disko.

Stranden 2010 005b 

Lidt sent blev det, inden vi fik bestemt os for lidt mad…

Hos Klausen Fisk fristede en skaldyrsbuffet, men vi “nøjedes” med et stjerneskud….

toien 

Vi bestemte os for at køre turen hjemad langs vandet.

Ha…. allerede ved nedkørslen lykkedes det os faktisk at køre fast i det løse sand…..                                        (nemesis.. vi har da aldrig rystet på hovedet af de tossede turister, når de ikke ser sig for…)

Husbonden gravede og skubbede, alt mens jeg skulle “gi’ den gas”.

Det gik så ikke helt godt, hjulene kom længere og længere ned i sandet….                                                  (ingen billeder, for nu var luftfugtigheden virkelig høj….uha, uha)

Heldigvis kom der to friske unge mennesker, og spurgte om vi havde brug for hjælp.

Jow tak, gerne….. De skubbede og skubbede….. jeg gav den fuld pedal, se det hjalp… vi kom fri…

Stranden 2010 016

Resten af turen gik uden problemer, og da vi næsten var ene på stranden, blev der holdt øje med sandrevlerne…

onsdag den 28. juli 2010

Forsøgs sjal og øvning….

Forrig år blev mønstret til “Sommer” købt på Uldfestival i Saltum, og på hylden lå et par bundter Kauni i farveforløb, der skulle tjekkes…

Var ikke helt hooked på mønsterstrik i ret og vrang, men læste så et eller andet sted om Magic Loop, og det måtte forsøges… nærstuderede en video på You tube.

Synes roserne er lidt store i det, men fandt et andet mønster, hvor der ikke er så mange masker mellem farveskiftene.

Det gik, men det første stykke var lidt løst i det, så jeg forsøgte mig frem mht. hvor meget  trådene skulle strammes, og hvor meget de skulle snoes osv.

Resultatet er faldet således ud…

Kauni sjal 2010 008 

Hvor kanten foroven flaner en smule…..                                               ……  og strammer en smule i spidsen….

Kauni sjal 2010 010

Bagsiden er rimelig præsentabel…

toien

måske kommer der kvaster i hjørnerne….

Nu samles der mod til at gå i gang med jakke/sjal a la Christel Seyfarth.

søndag den 25. juli 2010

Bare nu det holder….

Nu håbes der kun på at vejrudsigten holder, for vi er fire par, der har sat hinanden stævne til nydning, spil, badning, snak og ikke mindst en smule god mad og vin ved vandet i morgen…

byvejr_dag1

I dag forberedes der…

treien

Om ikke så længe drager vi østpå, for at se hvordan det går med tagpålægning hos mellemste og kæresten… og mon ikke det blivet til en afstikker til Voergaard Slotl..

fredag den 23. juli 2010

Sommer på glas….

Så er honnninghøsten i gang….

Løkken 8-8- 013 

foreløbig har husbonden slynget over 100 pund… Der kommer også lidt sensommerhonning…

I aftes indtog vi så den ultimative sommerspise…… salat, godt brød, lækker dressing og store flotte

Sommeraften i Løkken 2010 011

krabbekløer, dertil at glas kølig hvidvin….. så bliver det ikke meget bedre….           (og der er til endnu en omgang….)

onsdag den 21. juli 2010

Skøn sommeraften…

Der var det mest vidunderlige vejr i aftes, 

 (billederne er taget ved 22-tiden, og der var stadig bare overkroppe i sigte…)

Sommeraften i Løkken 2010 031-crop 

og vi blev enige om, at aftenkaffen skulle nydes på stranden….

Sommeraften i Løkken 2010 038

så vi pakkede “sydfrugterne” og drog over klitterne…..

Vi fik også spillet…..

Sommeraften i Løkken 2010 018

Hvad vores hjemmegjorte spil hedder, er der lidt uenighed om…… Kongespil, Vikingespil eller kaste pinde???

Vinderen er den, der først rammer 53 point….

11 pinde med point på, (fra 1 til 10,…2 med 1 på) bliver sat tilfældigt op, og så forsøger man, bag en optrukket linie, med en anden “pog” at ramme én og kun én af de opstillede pinde, og får så det antal point, der står på pinden. Pindene skal rejses op der, hvor de vælter. Hvis der vælter flere end en, får man det antal point, af pinde, der vælter. Hvis man tre gange i træk ikke vælter nogen, er man ude….

Yngste vandt, vi andre faldt fra én efter én…. men vi får revance…. bare vent…..

søndag den 18. juli 2010

Dansk sommervejr…

Sommerhus 2010 005

Kun nydning….

fredag den 16. juli 2010

Hurra og tillykke…

Svigerinden fyldte 65 år på en skøn sommerdag……

fireien

Telt i haven, boller, kringlekage og jordbærtærte og senere grill med tilbehør,….. mere sommerligt og dansk kan det vel næppe blive.

Vi glæder os til det store slag om tre uger.

tirsdag den 13. juli 2010

På dansk jord..

Så er yngste igen på dansk jord, landede for 8 minutter siden….. efter en pragtfuld og flot tur til Thailand og Vietman, dog med et minus, kamaraet blev stjålet ca midtvejs, og derfor er billederne af den første del af turen kun i erindringen…..

mandag den 12. juli 2010

Sommer..

Ferien blev indledt på bedste vis med det fineste vejr, de dejligste og glade venner, mad og væske i rigelige mængder…….

femien

Senere blev der lagt øre til god musik, og stemningen var helt i top.

Sanne Salomonsen var da ok, men (efter mim mening) en kende kedelig, hvorimod Kim Larsen havde publikum i sin hule hånd…

…. og så gør det jo heller ikke noget, at mikrofonen til et enkelt nummer blev overtaget af Karsten Skovgaard……

Søndagen gik med at nyde det gode vejr og sen restespisning til fodboldfinalen..

fredag den 9. juli 2010

Ferie, ferie….

Så er ferien skudt i gang, og det med det flotteste sommervejr..  

Ingen faste planer, kun nydning….

sommer 006

I dag skal der forberedes til sammenskud i morgen…..

Vi mødes 15-20 stk. unge og mere erfarne til lidt (meget) godt, både det faste og det flydende, før vi skal lægge øre til forhåbentlig god musik…

Vores bidrag er sild i forskellig forklædning og kartoffelsalat, både den hvide og den grønne…

Om få dage er her igen leben og snak …

Ældste kommer hjem på ferie, direkte fra  Portugal, hvor varmegraderne har været endnu højere end her, yngste vender hjem fra turen til Østen og mellemste dukker op så ofte som arbejdet tillader, da ferien holdes senere….

Der skal snakkes og fortælles, kigges billeder og hygges, spilles, spises, bades, dases og nydes…

Det bliver så dejligt….

torsdag den 8. juli 2010

Ferietid…

Hold da op den sidste tid er fløjet afsted, og vi har nået alt det vi skulle….

Dejlige timer i sommerlandet med de tidligste kollegaer, altså dem fra firserne og fra dét sygehuset, som nu fungerer som Neurorehabiliteringscenter….

Jubilæum hos tidligere kollega… tænk….40 år, og så takker man nej til besøg hos dronningen… (havde det været mig, havde jeg taget den oplevelse med)       

Dejligt og hyggeligt at gense alle “de gamle” og hilse på mange af “de nye”, samt at høre om alle de nye tiltag, der sker på afdelingen.

Lørdag storsvedte vi til det dejligste bryllup.

Så smuk en brud og så flot gom. Helt igennem en perfekt fest, med ALT hvad der til hører.

Det var en katolsk ceremoni og en irsk bryllupsfest og dermed anderledes end vi kendte til, men ikke mindre festlig. Hold da op hvor kan irerne danse og feste, tak fordi vi måtte være med til denne fest.

 Bryllupstøj 003aaa(fruens outfit…..lidt lilla blev det da til…… )

Mandag havde vi sæsonens sidste bio-klubaften…..

Den blev indledte med lidt spiseligt, hvor ALLE for første gang var mødt op, derefter så vi filmen “Frihed på prøve” og bagefter var vi herhjem til mere snak og kaffe med kage…

Og nej, det har ikke været noget problem at sove… mere det at få timer nok…

Nu venter FERIE forude, hele tre uger i stræk.. (kan ikke mindes, hvornår det sidst er sket, plejer kun at have 14 dage…) og derfor er der bagt til formiddagskaffen i morgen…

2i1a 

Vi skal ikke udenlands eller andet, bare nyde den danske sommer herhjemme, med besøg af de unge mennesker, gode venner og dejlige naboer til forhåbentlig mange hygge stunder.

Tur i sommerhus og til hav bli´r der helt sikkert tid til…. og så selvfølgelig koncert, fejring af svigerindes 65 års dag og afslapning….

(Jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst havde et strikketøj i hænderne…)

onsdag den 16. juni 2010

Afslappet onsdag…

Det dejligste solskin og næsten ingen vind…  

Fridagen i dag kan kun blive god, og det er tiltrængt, der har været tryk på de sidste par dage.

Mandagens koncert var fantastisk, (rammer meget godt) levede mere end op til forventningerne, specielt hvad angår de nye bandmedlemmer.

Sceneshowet var forrygende, og især DJ Ashba’s guitarspil var helt i top, men desværre som frygtet var Axl Rose’s vokal slet ikke helt oppe at ringen, men det blev dog bedre og bedre som koncerten skred frem, bedst gik det når tempoet blev sat ned, og der var mere luft at gøre godt med….

Klokken var 1.30 inden jeg ramte matriklen (havde da stået op i 13-14 timer og siddet ned i små 5), og ja, det var hårdt da uret ringede tidligt tirsdag. (selvvalgt…jeg ved det… men jeg er klar igen, hvis de igen skulle komme forbi….)

 

Arbejdsdagen i går var en af de rigtig travle (som tirsdag ofte er hos os), så det var tiltrængt, da jeg ku’ smække mig ned på drømmesengen ude på terrassen og lige lukke øjnene et øjeblik, inden der var stævnemøde med tre dejlige kvinder.

Vi gik tur i “Hedelund”, hvorefter snakken gik i 3-4 over lidt god mad og kaffe…. Fastlægningen af vores sommer-kom-sammen gik mod al forventning hurtigt og datoen er bestemt…

Sommerhuset står for skud, og vi glæder os allerede til den sommerdag, selvfølgelig med høj med sol og grill…

sommer 2008 082

Inden vi når så langt, er der besøg hos venner, et personalemøde, en Sct. Hans aften (i sommerhus med far og hans venner), to studentergilder (det ene må vi melde fra til), en nabos 60 års fødselsdag (telt i haven fra middag af) , sommersjov med “50 års klubben” (i venners sommerhus), en tidligere kollegas 40 jubilæum (reception på sygehuset), et bryllup (Sct Mariæ kirke + efterfølgende middag), en biotur (afslutining på året), en koncertlørdag og en svigerindes 65 års (denne dag “kaffe på kanden”) dag der skal fejres… og det alt sammen indenfor den næste måned…

Derefter venter sommerferie med indlagt afslapning og hygge, besøg af yngste og ældste og forhåbentlig andre…, gi’ en hjælpende hånd hos mellemste og kæreste med byggeriet, inden det i august igen går løs med 65 års fødselsdag (i forsamlingshus), et bryllup, 50 års fødselsdag og 25 års jubilæum og sikkert meget mere….

Hold da op, det ser drabeligt ud, samlet og på skrift… ved nærmere eftertanke, tror jeg bare at jeg ta’r en slapper i dag….

mandag den 7. juni 2010

Ud og se....

En sms fra yngste er lige tikket ind….

Hilsen fra Istanbul med melding om en turbulent landing, og et håb om at al bagagen når at komme med det næste fly, da der var lidt forsinkelse hjemmefra…

Next stop Bangkok, derefter Thailand og Vietman og Bangkok igen….

Håber de får en på opleveren….

billede fundet på internettet

onsdag den 5. maj 2010

Is kaffe…

Iskaffe fås åbenbart i flere udgaver….

Min forventning var at få en slags frosset kaffe med  lidt fløde på….

... men jeg skal da love for, at det var en anderledes ting, der blev serveret….

Tyrkiet april 2010 014

Kaffe med flere kugler mokka/nougatis, toppet op med fløde og lidt chokolade til pynt…

Godt der var en at dele med.…..

mandag den 3. maj 2010

Vandfald..

Tyrkiet april 2010 135

Tyrkiet april 2010 113

Så forskellige kan vandfald være, betagende på hver deres måde….

søndag den 2. maj 2010

På banen igen…

Torsdag eftermiddag i forrige uge røg forbindelsen til TDC, sådan med både fastnet og internet.

Tjekkede med naboerne og fandt ud af, at ingen på vejen havde forbindelse…

Tyrkiet april 2010 121

Ringede til TDC, sådan for ligesom at forklare problemet. Fik kontakt med en ung mand, der ikke kunne se/måle, at der skulle være problemer fra deres side, og at problemet helt og holdent måtte findes her på matriklen….

Jeg forsøgte at forklare, at ingen i omegnen havde hul igennem…

Det hjalp ikke en døjt, og jeg blev gjort klart, at hvis jeg ønskede hjælp, var der flere “håndgreb”, der skulle forsøges, inden der kunne meldes fejl….

Jeg flyttede rundt, hev stik ud og satte i igen, og lige meget hjalp det, og enden på det hele blev, at han ville sende en teknikker ud.

Tyrkiet april 2010 123 

Der skulle så aftales et tidspunkt mellem 7.30 og 16.00, hvor der var nogen hjemme. Jeg spurgte, om ikke det kunne blive efter kl. 16.30. Det kunne det godt, hvis jeg ville tegne en forsikring, og for øvrigt ville der blive smidt et girokort på ca. 500 kr i postkassen, hvis de kom til en låst dør…..

Værs’go… ta’ den..

Aftalen blev så, at de skulle komme onsdag d.5. maj, for der ville vi være hjemme.

Tyrkiet april 2010 050Vi har nemlig, som så mange andre, haft ferie og været en tur i det dejlige Tyrkiet.

Mandag kom der en sms om, at der havde været en kompliceret fejl på nettet, og at den ville blive rettet hurtigst muligt, og alle evt. aftaler er annulleret.

Det var jo det, jeg forsøgte at forklare…….