Viser opslag med etiketten strik og snak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strik og snak. Vis alle opslag

torsdag den 29. juli 2010

Nødvendigt…

Jamen, det stod jo ligefrem og råbte på at komme med hjem til sommehuset, passer perfekt til fadet og kanden fra sidste år….

Stranden 2010 004

……. og så til den formidable sum af 95 kr….

Løverne og løvinderne havde overskud fra køkkenhaven med, og efter nu at ha’ spist moreller i to dage, er der

Stranden 2010 007blevet kogt grød på de tiloversblevne.                                     (der anes julelys i øjnene hos ældste og husbond….)         Der må investeres i fløde…..    

De resterende ærter er bælget….

Stranden 2010 009 og bliver drysset over salaten til aftensmaden…

Grillen er ladt og venter bare på startskuddet…

grill 001

Søster og svoger kommer på besøg de næste dage, og så skal der snakkes og hygges, strikkes og besøges et par butikker.

Go’ måde at tilbringe de sidste feriedage på…

onsdag den 6. januar 2010

I love it…

Jeg kan altså godt li’ et vejr, som det vi har i øjeblikket, men det hænger måske sammen med at jeg er hjemme i god behold.

Her gi’r det en ro og stilhed, for der er ikke ret meget andet at gøre end vente på det stilner af….

Vinter jan 2010 007

Efter endt arbejdsdag i går, valgte jeg at en længere hjemtur ved at køre ad hovedvejen, i stedet for at tage turen tværs over som jeg plejer, og det viste sig at være en god ide. Det var blot den sidste kilometer, der var problemer.

I dag er vi totalt sneet inde. Heldigvis har både “fatter” og jeg fridag, og vi har mad og brænde nok…

Absolut ingen offentlig snerydning på vores vej, så husbonden og naboer er ude at lege med traktorer med bagskovle og sån’t…

Vinter jan 2010 005

Sneen daler stadig ned, men dog ikke så kraftigt som i går.

Vinter jan 2010 012

Fuglene fodres hyppigere end vi plejer, og der er betydelig mere liv end billedet viser.

Jeg hygger mig med huslige sysler og håndarbejde. Husbonden har bebudet at bage boller, og dertil smager kakao jo godt.

Vi hygger…

fredag den 23. oktober 2009

Weekend kursus…

Så er maskinparken pakket, madpakken er lavet og snart er jeg på vej ud af døren….

Den står på kursus i maskinstrikning hele weekenden, og det med en yderst kompetent underviser, nemlig Anette Frølund.

100_3089

Spørg lige om jeg glæder mig….. det bliver godt…..

tirsdag den 18. august 2009

Fly, strik og afslapning…

Flyveturen til Sjælland gik fint, og efter en beundring af det nyrenoverede hus, og en efterfølgende dejlig frokost, besluttede vi os for at besøge et par garnbutikker i Kgs.Lyngby.

De par stykker vi besøgte skuffede ……. måske vi bare er for godt vante, men de kunne nu godt lære lidt af vores dejlige butikker her oppe nordpå med hensyn til udsmykning og udvalg af garn…..

Lørdag kørte vi en tur til Slangerup og kiggede lidt mere garn hos Strikketøsen, og her var der mere at se på. Et par rundpinde og garn til en slags vest blev det til.

Det sidste vi nåede var lidt proviantering her, og resten af weekenden gik med snak, strik og hygge.

Søndagen var solrig, men blæsende, så det var fint at finde læ på terrassen, sidde der og strikke, iagttage fiskene i dammen og hundene, der godt kan lidt fiskefoder.

Have og dam 

…… og sådan går en weekend hurtigt, og man vågner brat op mandag morgen til en travl arbejdsdag ….. tirsdagen gik hurtigt samme vej, men i morgen onsdag er det fridag, og når de “husmoderlige pligter” er overstået, er det tid for syning at et par servietter til brødkurvene på klinikken, da der bare trænges til lidt farve og fornyelse.

torsdag den 13. august 2009

Weekend tur…

Nu er alt faldet på plads, og billetterne bestilt…..

Weekenden skal tilbringes på Sjælland hos søster og svoger.

Husbonden er forhindret, så det bliver far og jeg, der tager afsted. Da jeg ikke orker at sidde ved rattet så meget i én weekend, letter vi i morgen fra Ålborg og bliver hentet i Kastrup, kan det være meget nemmere….?

Ålborg lufthavn

Billedet fra visitdenmark.com

Det er første gang far skal prøve den form for transport, så det er lidt af en begivenhed. Jeg kommer hjem igen søndag, men han bli’r lidt længere, dejlig for ham….

Mon der bliver tid til besøg i (strik)butikker eller tiden går med at beundre deres nyrenoverede hus…

Havedam

…. og havedam.

Det bliver i hvert tilfælde dejligt at se dem igen.

fredag den 5. juni 2009

Stille og rolig Grundlovsdag....

Terrassen ved sommerhuset har mange år på bagen og er nærmest rådden,

sommer 2008 107

derfor husbonden er taget i ud sommerlandet for at lave ny, planen er at jeg støder til senere.

Lige nu nusser jeg omkring inde og ude, hvor blomsterkrukkerne rundt omkring får lidt snak og vand.

Nye terrasse 006

En bil kører ind på gårdspladsen…… Venter ikke nogen…..

Det er yngste, der har fået kørelejlighed nordpå, (kunne lige efter bestået eksamne i tirsdags), finde tid til weekend-besøg, inden det går løs igen om 14 dage, og i morgen støder ældste til, jow, det tegner til at blive en dejlig weekend.

Planen er nu, at solen skal skinne resten af dagen, og der skal hygges og nydes

onsdag den 12. september 2007

Se lige her..

I dag gik det bedre .... stærtkt inspireret af denne fantastiske kreative quinde har jeg fremstillet mit første brugbare stykke tekstil på strikkemaskinen.....


...og jeg håber på, der kommer flere, i hvert fald har jeg fået blod på tanden, og må nok også prøve "det med glaskuglerne"....


Trods det, at vi bor på landet, og børnene ER flyttet hjemmefra, er vi ikke ene på matriklen....


de bæster her forstyrrer roen. De er på den forkerte side af hækken..... ude på den anden side, er der plads, og de må være, hvor de vil,..... de skal bare ikke være i græsplænen, og der, hvor vi går, når vasketøjet skal hænges til tørre.... Der bliver sat fælder, gør der...