Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

onsdag den 28. juli 2010

Forsøgs sjal og øvning….

Forrig år blev mønstret til “Sommer” købt på Uldfestival i Saltum, og på hylden lå et par bundter Kauni i farveforløb, der skulle tjekkes…

Var ikke helt hooked på mønsterstrik i ret og vrang, men læste så et eller andet sted om Magic Loop, og det måtte forsøges… nærstuderede en video på You tube.

Synes roserne er lidt store i det, men fandt et andet mønster, hvor der ikke er så mange masker mellem farveskiftene.

Det gik, men det første stykke var lidt løst i det, så jeg forsøgte mig frem mht. hvor meget  trådene skulle strammes, og hvor meget de skulle snoes osv.

Resultatet er faldet således ud…

Kauni sjal 2010 008 

Hvor kanten foroven flaner en smule…..                                               ……  og strammer en smule i spidsen….

Kauni sjal 2010 010

Bagsiden er rimelig præsentabel…

toien

måske kommer der kvaster i hjørnerne….

Nu samles der mod til at gå i gang med jakke/sjal a la Christel Seyfarth.

onsdag den 19. maj 2010

Arbejdsfri dag

Planer for i dag er der nok af….

  • såning af ærteblomster, (frøene har ligget i vand alt for længe)
  • lugning af bed
  • klargøring af blomsterkrukker
  • bruge nogle af rabarberne
  • syning af karnevalstøj til mellemste
  • syning af babybukser
  • strikkeprøve til trøje/poncho på strikkemaskine
  • kantstrikning på sjal
  • rengøring/gang i vaskemaskine/madlavning
  • planlægge/forberede pinsefrokost
  • aflevere bøger på bibliotek
  • bestyrelsesmøde

og sikkert meget mere…..

Foreløbig har jeg fodret surdejen, som blev startet i går,

1 dl hvedemel, 1 dl rugmel og 2 dl vand, røres sammen, stilles udækket på køkkenbordet.Surdej 001

Dagligt fodres den med 1 dl af melblandingen og 1 dl vand, indtil det bobler lystigt og lugter syrligt…

Surdej 016Håber, at det sidst på ugen kan omsættes i noget, der ligner…

Nu skal vaskemaskinen startes, og syværelset invaderes, mon ikke solen får mere magt over middag, så der kan nydes udendørs.

 

onsdag den 14. oktober 2009

På’en igen….

Så er der slået op til Scraps, sjalet venter lige lidt…

Kunne godt tænke mig at strikke et sjal, hvor der startes op med mange masker og så tages der ind. Har strikket Islandsk sjal flere gange, vil derfor gerne prøve et andet mønster.

Sommer 2007 017

Der er kommet mail fra Bindestuen.

Kære alle!

Vi afholder inspirationsaftener d. 20 og 28 oktober fra 19.00 til 21.00, hvor du i fred og ro kan gå på opdagelse i nye garner og opskrifter.

Arrangementerne er gratis og vi giver 20% rabat på alle varer disse aftener.( Der serveres kaffe og kage).

Tilmelding nødvendig.

Venlig hilsen

Inger

Nu får vi se om der bliver lejlighed til at kigge forbi, den ene dag har manden i huset fødselsdag, og den anden står den på møde…..

ØV, ØV og atter ØV….

Så er det som om, at man får stor lyst til at bruge det forbudte f… ord..

Lilla tørklæde 001 

Det lilla tørklæde, fin i farven hyacinht, passende lige til frakken, var færdigt, manglede bare at blive vasket og spændt op…..

Plejer at vaske uld i hånden, men har fra flere sider hørt, at det er ok at maskinvaske, så det blev forsøgt…..

Det kan det sådan set også, men med et meget kedeligt resultat…

Lilla tørklæde 003

 (maskinen min, er en ældre sag, og den vasker godt, grundigt og længe….)

Nu er det en lille fast klud, og ikke det lette luftige sjal, strikket på pind nr. 5, som jeg drømte om…..

Nå men…. så ved jeg da hvad, der skal på pindene i aften, havde ellers drømt om at komme igang med denne.

onsdag den 7. oktober 2009

Tung og træt….

Sådanne temperatursvingninger kan godt give bagslag og det har det så gjort. En gedigen omgang forkølelse er på programmet.

Tungt hoved, dryppende tud og så godt som ingen energi er det, der er mest af i dag.

Varm te og kleenex er indenfor rækkevidde, så lidt strik og arbejde ved computeren med færdiggørelse af referat og indbydelse til julefrokoster er alt det, det bliver til i dag….

Inden ferien blev Shetland Triangle færdiggjort, det er strikket i Holst-Garn, farven er clementine.

Tyrkiet september 2009 008

Jeg har strikke flere rapporter, end der er opgivet i mønstret.

Yngste indvilligede i at posere, så sjalet kommer til sin ret…

Tyrkiet september 2009 010

Det blev sammen med et farvekort også herfra, pakket og sendt til min søster, så nu håber jeg bare, at det vil blive brugt.

På pindene er endnu et Swallowtail Lace Shawl, denne gang i farven Hyacinth, da den nye vinterfrakke er mørk lilla..…

onsdag den 2. september 2009

Opløftende…

Besøget hos fysioterapeuten var opløftende.

Formodentlig er det ikke en diskusprolaps, der gør at skulderen smerter og tommelen snurrer, men en nerve der sidder i klemme, og påvirkning fra hævet muskulatur.

Nu er jeg, som aflastning, plastret op omkring skulderen, og skal fortsætte med smertestillende medicin…. og derefter velkommen igen fredag.

 

Aftenens menu var “Ryd op i køleskabet”…

Fuldkornshvedemel, fedtstof, vand og et enkelt æg samles hurtigt til en bund, der stilles på køl, mens en rest kogt hamburgerryg, et kyllingebryst og et par pølser ristes på panden..

2009-09-02 Porretærte collage

Porrer renses og koges kort tid, samtidig piskes æg og tyrkisk youghurt sammen og en humpling ost rives i, smages til med salt og peber og måske revet muskatnød.

Fyldet kommes i den forbagte tærtebund og bager videre en halv times tid ved 200 gr. og så er der serveret….

Porretærte færdig 002

Aftenen skal tilbringes stille og roligt i divaneseren med tv-kiggeri, læsning og lidt strik…..

søndag den 2. august 2009

Hverdagen venter forude.

Vel hjemme igen hviler vi ørerne.

Fuldstændig vindstille var det, da vi ramte matriklen sent fredag aften….  ingen susen, klapren ellerrusken i tagpladerne.

Lørdagen fortsatte i samme stil, og vi nød at kunne sidde på terrassen og spise aftensmad sammen med far og vennerne, inden vi lige vendte tilbage til Løkken, for at fornemme stemningen på Torvet.

Brd. Olsen Billede fra Nordjyske.dk

Her havde vinden lagt sig, så arrangementet havde tiltrukket rigtig mange mennesker.

I dag har vaskemaskinen kørt hele dagen, og nu er sengelinned og håndklæder klar til sammenlægning. Kun en enkelt maskinfuld er der tilbage.

Her pakkes og siges på gensyn. Yngste er draget sydover. Fra i morgen skal hun være mentor for to unge studerende fra Australien, så der er forberedelser, der skal gøres.

Ældste ta´r snart afsted, der er kørelejlighed lige om lidt, tilbage er så kun os “to gamle”… og sådan skal det jo være.

Noget af det indkøbte garn, er blevet omsat til et  “Swallow´s Tail”.

Swallow´s tail aug. 2009 016

Egentlig blev det færdiggjort før ferien, men først nu er det blevet vasket og blokket.

Swallow´s tail aug. 2009 011

Syntes det så lidt lille ud, men nu det er spændt op, er størrelsen vist ok. (må ha´bud efter mere af det mandarinfarvede, så Shetland Triangle kan blive fædig.) 

Ellers går det stødt og roligt fremad med “Blues”, og da der ventes familieforøgelselse, hos to fætre og en kusine, må der snart lidt småt på pindene.

lørdag den 23. maj 2009

Åhh... ren nydning...

Fredag meldte gode venner deres ankomst, og så gik maskineriet ellers igang, idet der måtte gang i oprydning og fremstilling af lidt spiseligt.

Lidt kød på grillen og flere lækre salater vakte stor begejstring og is med hjemmegjort rabarberkompot var heller ikke værst.

Decibellen var høj, og inden vi fik set os om, var det blevet i morgen.

I dag skinner solen fra en skyfri himmel. (godt for karneval deltagerne)

Køkkenet er ryddet og alt er sat på plads, og nu indbyder den nye terrasse.....

Nye terrasse 003

... men om lidt kommer svigerinden, og så skal der "vendes bøjler" først i Løkken og senere i Blokhus.

Der er startet op i to af farverne fra sidste weekends "høst" i Holst Garn.

Vest i Holst Garn 003

Efter forskellige prøver i farvekombinationer, er det endt op med Oxford som bundfarve og Aquamarine som kontrast...

Vest i Holst Garn 005

.... måske det ender op med at blive en Blues..... 

onsdag den 20. maj 2009

Yes, yes.....

Miniferien er indledt..... hele seks dage til fri afbenyttelse.....

Dagen er startet sent, for dagen i går var lang.

Efter endt arbejde ventede et sommehus på total rengøring. En væg er flyttet, og der er gjort klar til "rokering" af køkkenet..... det bliver dog ikke lige nu, for i dag kommer der gæster...... men rengøring skulle der til, for det trængte i den grad...... Vi var hjemme ved 22.30 tiden !!

Morgenmaden er indtaget.......

Blomster maj 008                            (Ægget havde fået lige tilpas efter min smag.....)

Skuldre og arme "værker" efter gårsdagens knokleri, men efter lidt opvarmning og sving bliver det forhåbentlig bedre.

I dag (eller i morgen) skal de sidste blomsterkrukker tilplantes og krydderurter skal ha´mere plads i en større balje. Solen må gerne skinne.

Over middag skal der laves mange pakker og fryseren fyldes...... det skal nok smage...

Kalv

Senere er der sæsonafslutning i mændenes kortklub.

To gange om året får "fruerne" lov til at deltage. I aften skal der grilles og snakkes, og måske det bliver til et spil eller to, for en sikkerheds skyld må strikketøjet nok hellere medbringes.

Det er ikke blevet til meget strik med det nyindkøbte garn, dog er forskellige farve- kombinationer og mønstre blevet forsøgt, men intet er afgjort, mon ikke det sker i "ferien".

Yngste har lige været hjemme for en kort bemærkning, men læsning og eksamen trækker tænder ud, så det var tilbage til bøgerne.

Ældste har meldt sin ankomst, da der er planer om deltagelse i karnevallet, og måske lidt hjælp til kostumet er påkrævet.

Det bliver dejlige fridage.

lørdag den 9. maj 2009

Turkis trøje

Den turkise bomuldstrøje BLEV færdig til ferien.

Turkis bomuldstrøje 003

Denr er strikket i Mandarin bomuld.

Jeg synes, den virker lidt tung og slasket i det.

Turkis bomuldstrøje 005

Opskriften er fra et tillæg til Hendes Verden tidlig forår.

Turkis bomuldstrøje 004

Kunne nok finde på at strikke den i garn, der er lidt mere elastisk, da det runde bærestykke gi'r en god virkning.

lørdag den 14. februar 2009

Den lange lørdag.....

Vækkeuret ringede allerede klokken 5.45 idag, og det fordi familien skal på skiferie. Ja, det vil sige næsten hele familien, bare ikke mig, for jeg må nemlig blive hjemme, da jeg ikke kunne få ferie.

Vi er tre familier med børn og nu også svigerbørn, der flere gange har holdt skiferie sammen i storhytte, så det er altså ærgerligt ikke at kunne komme med.

Nå, men vi mødtes og bilerne blev pakket med alt, (dvs. da jeg stod ud af datterens bil hjemme, lå der kartofler til 14 mennesker bag føresædet...) hvad der hører til en god og hyggelig uge, og de kørte mod nord, og jeg lagde kursen mod hjemmet, og kravlede ind under den stadig varme dyne. Et par timer senere stop jeg op til det flotteste vejr med blå himmel og høj sol.

Som et plaster på såret, mente jeg, at jeg lige måtte besøge et par garnbutikker, for samtidig har jeg indenfor de sidste par dage, fået færdiggjort min udgave af FLS. (den passer fint) men.....

Trøje og garn 007

..... hvorfor jeg har strikket den i disse farver... fra beige over i grå til lilla.... hmm... er stadig et godt spørgsmål, men nok mest fordi, jeg skulle se hvordan farveforløbet var.

Trøje og garn 009 Det er ikke lige mig, øv...

Til gengæld er jeg fint tilfreds med tørklædet i Noro.

Trøje og garn 014

Det er strikket efter denne opskrift, dog kun til og med mønster 14, for da slap garnet op. Det har dog en fin længde og varmer dejligt om halsen.

Jeg er blevet lun på denne vest, men ingen af stederne kendte de til den, så jeg må vente til bogen lander på matriklen. I stedet blev det til denne trøje med snoninger,

...og lidt til lageret, måste til vesten..

Trøje og garn 018

samt et par wire til mine KnitPicks, som jeg fik i gave af min søster, og det er simpelthed de bedste pinde, jeg har strikket med.

Vel hjemme igen, var vejret stadig flot og fristede til årets første udendørs løbetur, så på med skoene....... og nu efter et velfortjent bad, kan jeg med god samvittighed indrette mig med kaffe, pc'er, strik og fjernbetjening indenfor rækkevidde og bare hygge mig i eget selskab resten af dagen, ja hele weekenden... og ugen med for den sags skyld......

Også god og hyggelig weekend til alle jer.

Garn og pinde venter, yes...

Forresten var jeg ikke den eneste i Bindestuen, der var også besøg af fruen her, men det var desværre først senere, jeg fandt ud af det.

søndag den 5. oktober 2008

Slow, slow..

Dagen i dag går i slow med planlægning og forberedelser til næste uge.

Det kræver noget at blive slået igang i dag.....
Stod fra kl. 18 til kl. 02, kun afbrudt af et par enkelte pauser, og langede drikkelse over disken til tørstige feststemte gæster.... så kan idag godt trænge til lidt fod og læg massage...

Heldigvis er der godt med "fyr" i brændeovnen, slowfood på komfuret, gang i vaskemaskinen, håndbold i flimmeren, håndarbejde og kaffe indenfor rækkevidde.... jow, det tegner til at blive en ok søndag...

onsdag den 17. september 2008

Bunkerne nedjusteres...

I dag er jeg kommet til bunds i en masse bunker/stabler/dynger.
Kort sagt fået ryddet op, og nu lover jeg at de aldrig mere vil opstå, de bunker/stabler/dynger.....

Papirer omkring kurser er sorteret og arkiveret.
Datoer ført ind de (forhåbentlig) rigtige steder.
Opskrifter, både på mad og strik, er sorteret og arkiveret.
Mail er forfattet og sendt, det samme gælder breve, der har ventet alt for længe.
Gaver er færdiggjort og klar til afsendelse.
Ferie besluttet og bestilt.
Forlænget weekend bestilt.
Mange tanker er tænkt...

Jo, de næste par måneder er planlagt...

I dag havde posten også en pakke med.... en lidt forsinket julegave fra søster og svoger....

....men værd at vente på...

Nu mangler der bare lidt hurtig aftensmad, også skal der afprøves, så for min skyld gør det ikke noget, at der er fodbold i flimmeren igen i aften....

søndag den 25. maj 2008

Super Karla

Så blev også mit sjal færdigt...
ikke så stort som jeg havde håbet.....

men alligevel en god størrelse... og farveforløbet har garnet helt fået lov at bestemme....

søndag den 9. marts 2008

Endelig..

De har ligget og truet et stykke tid, de vikinge sokker, og nu fik jeg dem endelig gjort færdig......


Lille Bernhard skal dog ikke snydes... mor ønsker retro-farver..

lørdag den 2. februar 2008

Klar til afsendelse...

Et par projekter blev færdiggjort i dag, (næsten, den lyserøde mangler knapper)... de har ligget og råbt på, at blive monteret...



mon ikke Kistine kan bruge både hvidt og lyserødt..

Den blå vest er det første helt færdige projekt fra strikkemaskinen, her mangler knapperne også...



de bliver indkøbt i morgen, så lille Bernhard kan få "farfar" vest på....

onsdag den 12. december 2007

Hjertebanken....

Fri fra arbejde i dag og har ikke lavet ret meget.....

Det mest sindsoprivende var vist, da husbond skulle have hjælp til at få et par køer og tre - fire kalve hjem fra græs og ind i stalden.

Min opgave var bare at gå bag flokken, og passe på, de ikke gik den forkerte vej... Den ene ko havde grime på, som husbond trak i, og så var meningen, de andre bare skulle følge efter.... Vi skulle gå et stykke på asfaltvej, og så svinge ind i vores indkørsel, men de to af kalvene smuttede lige tværs gennem en lille baghave og så var jeg på den... for hvilken vej skulle jeg så gå..... Heldigvis fortsatte de gennem træerne og ind på gårdspladsen, hvor stalden var lige om hjørnet.....

Køerne kom på plads, men kalvene vendte endnu engang om, og styrede lige hen mod mig (tror jeg nok)..... de er godtnok STORE sådan et par stykker, der har gået i engen hele sommeren. Jeg råbte og skreg, svingede med et par stokke, og havde udset mig kastanietræet som eneste redning... men, men de gloede bare på mig og vendte så om og gik ind i stalden, hvor køerne brølede på dem... Hurtigt fik jeg porten lukket og reddet var jeg.... YES,YES..

Det må ha´ været et syn for guderne, godt der er langt til naboerne....

Jeg er ikke ret god til de store dyr, men på den anden side, må man hjælpe, når det kræves...
Efter en kop kaffe er hænderne faldet til ro, og nu vil jeg finde pinde og garn til sådan et par...

søndag den 25. november 2007

Mæt på alle måder...



Dejlig pynt på frokostbordet sådan en fredag... og posten kom lige forbi med en hilsen fra søster



Fredag aften bød på god mad og hygge, snak og grin i rigelige mængder, og tænk fødselsdags sang på to måder af 40 kvinder, og blomster, det var så tårerne pressede på... TAK for det..

Igen lørdag var der pakke med posten....



denne gang fra Helle C. der håber på, at jeg er til strømper og hygge.... ja, det er jo det, jeg er.... tusind tak..

Før vi fik set os om, kom yngste og mellemste og kæreste, svoger og svigerinde og far, ind ad døren og så blev jeg endnu mere begavet.... også her lige hvad jeg havde ønsket og kunne bruge... halssmykke (af gemalen), pung, tørklæde, strømper, broche, lys og servietter, trøje og flere blomster.. og billet til "Chicago" (mellemste og jeg har nemlig planlagt jule-hyggetur til hovedstaden en weekend i december....)

Efter maden gik snakken lystigt, mens der blev strikket.... heldigvis er svigerinde også med på "pindene" og pludselig var der gået flere timer...

Begge piger overnattede her, mellemste skulle i dag arbejde ikke langt herfra, og yngste kunne køre sammen med veninden sydpå senere idag, så der var dømt fælles morgenbord og senere var der almindeligt opbrud...

Nu er de over alle bjerge, men hovedet summer stadig af snak og grin....

Resten af dagen skal bruges på forberedelse af endnu en uge præget af ekstra arbejde og møder, dog står den på forhåbentlig nydning torsdag aften, hvor vi er fire piger, der skal finde julestemningen, når vi skal til koncert i kirken, hvor Kurt Ravn kommer og synger..... men først er der jo lige en forbrydelse, der skal opklares....

Go´uge til jer alle...

søndag den 11. november 2007

Altså..

For seven..... hvor bliver tiden dog af....
Det har været en uge af de travle (igen)..... rigeligt at se til på arbejde ..... ingen fridage ...... havde igen en gedigen hovedpine og muskelsmerter efter endnu en vaccination, men det fortog sig heldigvis efter et par dage..
Var til møde tirsdag aften, (denne gang heldigvis kun en halv maraton) ....

Torsdag var det gemalens tur til afholdelse af kortspil, og der er vel altid lidt, der skal flytter rundt på, før der kan lukkes gæster ind. Forberedelserne til æblekagen klaredes af manden selv samtidig med at kartoflerne blev skrællet, og så var der lidt godt, der kunne hentes op af fryseren....

Tidligt fri fredag, en tur ind til naboen, for at se om det yndige pigebarn, var vokset, og det var hun. Storebror kom hjem fra dagpleje, havde der fremstillet boller, og de blev nydt med velbehag.... derefter en hurtig tur i fredagsbar

Hjemme igen, blev det lige til en 10 minutters morfar, inden turen gik til nye naboer, der havde inviteret. Der blev budt på god mad og vin, og spørg lige om vi hyggede og snakkede......pludselig var det blevet lørdag.

Lørdagen, ja den bød på arbejdsrelateret kursus fra klokken 9.30-16.00. Emnet var astma og KOL. Efter min mening, er det ikke det mest givende kursus, der er blevet afholdet.... Jeg synes ikke, det er særlig spændende, når (især) den ene underviser bruger overheaderen, og så bare læser op, hvad der står derpå... indleder ovenikøbet med en undskyldning om, at han faktisk havde haft en Powerpoint Præsentation på pc'eren, men at et af børnene, desværre var kommet til at slette den aftenen før... GAB... GAB.... Hallo, så kunne man sidde der, og kigge ud af vinduerne og se hvor vidunderligt vejret var udenfor...
Det der højnede kvaliteten, var helt sikkert Chris Macdonald, der den sidste 1½ time skulle undervise i, hvad der skal til, for at motivere patienter til en sundere livsførelse... Han var levende engageret og velforberedt, og tillige morsom at høre på.

Hjemme var forberedelserne til andestegen gået igang. Mellemste med kæreste samt bfar var inviteret, og glæden blev ikke mindre, da de havde yngste med. Hun havde fået kørelejlighed, og ville ikke lade sådan en chance passere.
Sådanne overraskelser er velkomne..

Dagen idag er gået med at få hængepartier ud af verden, opdatering på div. blogs, opladning og laven ingenting og sådan fortsætter det resten af dagen, dog iblandet strikning og tv-kiggeri...

Næste uge ta'r vi i et langsommere tempo, tak..

lørdag den 3. november 2007

Strikke kursus

Sidste lørdag var jeg på kursus i maskinstrik, og det var GODT.. Vi havde en sædeles dygtig og inspirerende undeviser i Annette Frølund



Annette gennemgik forskellige teknikker, og viste os sit studie i, hvad en maskinstrikket hæl kunne udvikle sig og inspirere til. Vi arbejdede meget med tuck strik og afprøvede forskellige mønstre både med enkelt/dobbelt højde og nåle ude af arbejde, tyndt/tykt garn osv. Vi var otte kursister, der spændte lige fra nybegyndere til meget erfarne og dygtige strikkere, og de delte velvilligt ud af deres erfaring, så inspirationen var helt i top.

Trøjen her er Kirsten værk

(mon man kommer så langt engang??)

Nu er der bestilt garn hjem og så er det bare at komme igang... imens bliver det til håndledsvarmere og tørklæder...