Viser opslag med etiketten abejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten abejde. Vis alle opslag

søndag den 20. juni 2010

Planlægning og klargøring…

Var i hyggeligt selskab i aftes UDEN fodbold, og det lykkedes for os IKKE at høre resultatet, så vi måtte selvfølgelig se kampen, da vi kom hjem.

Vi holdt os vågne, og lå først under dynerne ved 3-tiden, og det kan oplyses, at da var det så småt begyndt at lysne.

I dag er der blevet færdig gjort et par projekter til Thilde, mor har leveret stoffet, og nu håber jeg bare at resultatet er tilfredsstillende.

Hjemme 20 juni 015 Den turkise trøje mangler knapperne, (dem jeg har passer ikke i farven). Sommerhatten blev hæklet på togturen, og inspirationen stammer fra Ella.

En jakke i noget hør, (der har ligget på lager et stykke tid), er det også blevet til, kun knap og knaphul mangler.

2i1a

Er lidt i tvivl om faconen/mønster er, som jeg gerne vil have det.

Synes det er svært at finde et mønster med “lidt kant”, altså noget med “skæve snitlinier”, anderledes krave, lukning eller lignende, så skulle der være én blandt læserne, der kender til et sådan, hører jeg gerne fra jer…. (for jeg kan ikke selv finde ud af at ændre på et eksisterende mønster.. tror jeg)

Ældste har været hjemme på weekend-besøg…… der var kaldt til 10 års jubilæum på gymnasiet.

Om tre ugers tid vender han tilbage, men først er der endnu en arbejdsuge, og når han ferierammes, går turen til Portugal i 14 dage, derefter står den på sommerhus…. han skal være så velkommen.

Ugen, der kommer, er planlagt detaljeret, for der er meget, der skal nåes.

Der er blevt vasket og strøget, lister er lavet over hvad der skal spises og købes ind…. og det tegner til at vejret bliver godt…

torsdag den 8. april 2010

Kursus

Har i dag været på kursus i “Konsultationsprocessen”.

En fælles ting alle deltagere gav udtryk for, var manglende tid i den enkelte konsultation, og det svære i at sige nej og begrænse, når patienterne “lige skal ha´kigget på dit eller dat…… og det ta´r kun to minutter…” udover det, der er bestilt tid til.

Undervisningen tog udgangspunkt heri, og vi blev præsenteret for forskellige redskaber til

….at kunne styre de forskellige faser i processen,

….at kunne sige nej ved vedvarende pres,

…..at håndtere kritik,

og om personlige rettigheder i konsultationsarbejdet

og at det faktisk er i orden at bede patienten om at bestille en ny tid, når vi er igennem det aftalte og tiden er gået…..

Nu skal der strammes op….. vi går mod nye tider    ;)

søndag den 22. november 2009

Host, host…..

Mange familiemedlemmer har været ramt af sygdom i den forgangne uge. Måske de, der hostede sig gennem festen spredte flere bakterier end godt var.

På arbejde har der været meget travlt med overarbejde til følge, så det har værer så som så med energien om aftenen, og det er kun blevet til få runder på strikketøjet.

De bedste venner var inviteret til lørdag aften, og jeg brugte eftermiddagen til at forberede aftenens menu. Dejligt, når alt er klart, så der kun skal bruges minimal tid i køkkenet, når gæsterne er bænket.

Først fik vi lidt forskellig fisk, derefter lækker og meget mør hjemmeavlet culotteRegnbue 008 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

med små smørstegte kartofler, fyldte tomater, bagte hvidløg

Fødselsdag Jette 035

og citronmarinerede løgringe, der ligeledes var en tur i ovnen…

Fødselsdag Jette 033

Endnu engang fik vi en dessert fra bogen  “Suveræne succeser” af Sonja Bock & Tina Scheftelowitz, denne gang var det

Æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokant og flødeskum
4 personer

750 g madæbler
½ tsk stødt kanel
35 g sukker
lidt vand
75 g god, mørk chokolade
2½ dl piskefløde
50 g hasselnødder
1 spsk sukker
1-2 tsk malede kaffebønner
Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker, udelad kernehus m.v. Kog æblestykkerne til en jævn mos med kanel, sukker og lidt vand i ca. 20 minutter. Smag mosen til, den må gerne være lidt syrlig. Køl mosen af og fyld den i serveringsglassene.
Hak chokoladen. Varm 1 dl fløde i en gryde, kom den hakkede chokolade i og pisk til en jævn masse. Køl trøffelmassen let af og fordel den i glassene. Sæt glassene i køleskab i mindst tre timer, gerne til næste dag.
Hak nødderne groft og rist dem gyldne på en tør, hed pande. Tilsæt sukker og kaffe og vend det hurtigt sammen, til sukkeret er smeltet, lad krokanten køle af på bagepapir. Desserten kan godt lægges sammen nogle timer, før den skal serveres. Fordel nøddekrokant i glassene og top op med letpisket fløde - hvis du har en sprøjtepose, er det lettest.

Således mætte og veltilpasse, gik snakken til langt over midnat, inden vi havde ordnet verdenssituationen….

Dagen i dag er brugt på at forberede den kommende uge, hvor vi bestemt heller ikke kommer til at ligge på den lade side.

Forude venter fødselsdag, personalemøde, bestyrelsesmøde, hyggeaften med kortklubben og julefrokost med bestyrelse…..

…. og så er den uge vist gået…

Birkes 002

Der er bagt birkes til at ta’ med til kollegaerne i morgen..

mandag den 16. november 2009

Influenza eller…..

Fredag morgen snakkede husbonden om hovedpine og svedeture, jeg mente, at han burde blive under dynen, men nej…..

Dog var han kun lige hjemme fra arbejde, inden han igen lå under dynen , denne gang forvist til et værelse ovenpå, og der måtte han blive resten af dagen og natten med.

Lørdag var der jagt i skoven lige her ved siden af, og der blev skudt igen og igen….. Næste gang det finder sted, skal jeg ikke være hjemme. Det kan jeg ganske enkelt ikke holde ud at høre på. Et enkelt rålam måtte lade live, men vi har heldigvis set fire stk. siden da.

Svigersønnens fest forløb i bedste stil, god mad, rigeligt med væske og masser af hyggeligt selskab. Gæt selv, hvem der holdt ud længst, de unge eller de ”gamle”……

Søndagen stod i syningens tegn. Yngste skal være “tyrolerpige” til firma-julefrokosten. (den unge dame har væddet med veninde om bedste udklædning…) og der må hjælp til.

Nederdel købt i genbrug blev lagt op, hvid bluse med puf og vidde blev syet, og ligeså et lille forklæde og et par strømpebånd. Tyrolerhatten er lånt, og så skal yngste selv sy bånd og snørre på en vest. Hun har lovet at sende billede af hele outfittet…

Der er stadig stilstand i løbenæse og nys, men nu er jeg til gengæld begyndt at hoste, er tung i hovedet og en anelse varm…… (mon der er mig, der skal sove på loftet i nat?)

Ingen tid til sygdom… i morgen går det løs med vaccinationer, de første hundrede patienter har meldt sig til “prikket”.

fredag den 31. juli 2009

Nu er det nok…

Vi kapitulerer…. og flytter hjem fra sommerhuset, en uge tidligere end beregnet.

Jeg har været på arbejde i en uges tid nu, (og været i kontakt med de første infuenza patienter…), men meningen var at vi skulle blive boende i sommerhuset endnu en uge og så køre herfra, men tålmodigheden med at vente på solen, ja bare lidt mindre blæst, er sluppet op, og der var gæster som gerne ville låne huset i næste uge, så….

I aftes og lige nu har vi storm… det blæser en halv pelikan og indimellem pisker regnen på ruderne.

Vandet når næsten helt op til badehusene og sandet flyver omkring. Livredderne i tårnet har ikke meget at se til….

Blæst over Løkken 004

… og det har ishuset heller ikke..

Blæst over Løkken 016

Trappen fyger hurtigt til…

Blæst over Løkken 021

Tilbage over klitten, hvor sandet pisker knap så meget i ansigtet..

Blæst over Løkken 033

men vinduerne salter/klistrer hurtigt til…

Blæst over Løkken 034

Dagen i dag bliver brugt på at pakke, ren- og klargøre sommerhuset til de næste beboere, og så slutter vi festen her, sammen med bedste vennerne og vores unge, inden de i weekenden igen spredes i alle retninger.

Heldigvis var vi lige en tur hjemme i torsdags, så der er støvsuget og klargjort til indflytnning….. og mere læ for vestenvinden…

torsdag den 2. juli 2009

Uhmm…

På arbejde i dag, havde vi som så ofte, besøg af en repræsentant fra et medicinalfirma. De medbringer gerne brød eller kage (vi er nabo til en bagerbutik) til vores formiddagskaffe.

Det er bare det, at vi er flere, der ikke “tåler” kage …. så rigtig glade bliver vi, hvis det i stedet er frisk frugt, der bydes på.

I dag var det helt i top, da vi lige før frokost blev præsenteret for de lækreste sandwich herfra, så er det, at den medbragte kommer med hjem igen…...

Caprifolie 005

Lige nu spreder der sig den dejligst duft i stuen omkrig os. Husbonden har været en tur i skoven, og hjembragt en buket af kaprifolie, og den dufter bare SÅ skønt, kun om aftenen, om dagen er der intet…..

Duften bringer minder om ungdommens dage, når man blev fulgt hjem efter en sen tur i byen…..

torsdag den 4. juni 2009

Tillykke med dagen….

Godtnok var vi ikke i Sønderjylland, men…..

Monas fødselsdag 003

……. mindst syv forskellige slags kager var der.

Dejlige timer i godt selskab, og nu igen opdateret…….

torsdag den 19. marts 2009

Ugen der gik...

Mandag:

  • arbejde
  • hygge hos kollega med god mad og masser af snak
  • alt for sent i seng

Tirsdag:

  • arbejde
  • kursus i astma og diabetes her
  • hjemme ved 21-tiden total udbombet (nåede ikke volley)

Onsdag:

  • arbejde
  • løbetur (den trak tænder, bliver det ikke snart bedre/sjovere)
  • halvdøsende på sofaen, husbonden til kortspil (hvorfor gå man ikke bare tidligt i seng?)

Torsdag:

  • arbejde
  • frisørbesøg (det var tiltrængt)
  • spise-sammen aften her, bagefter rundvisning
  • hjælpe Aab til sejr med råb og kommentarer
  • total afslapning

Fredag:

  • fridag, sove længe
  • soveværelset står for tur
  • vinduerne trænger også
  • bunden i vaskekurven skal findes
  • fætter/kusine hygge hos husbondens søster
  • for sent i seng

Lørdag:

  • fridag, sove længe
  • afslapning, måske med strik OG løb...
  • gang i kødgryderne og ovnen
  • besøg af gode venner til planlægning af ferie
  • sikkert for sent i seng

Søndag:

  • fridag, sove rigtig længe
  • besøge mellemste til fødselsdagskaffe og aftensmad
  • gøre klar til ugen der kommer
  • ikke for sent i seng

Syv dage er meget hurtigt brugt .....