Viser opslag med etiketten arbejde strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arbejde strik. Vis alle opslag

fredag den 15. januar 2010

Snak og tanker…

Onsdag var vi 24 ud af 28 nurser samlet i “Notam” (nuværende og tidligere ansatte i modtagelsen).

Vi mødes to gange årligt, snakker og snakker… bliver opdateret omkring nuværende arbejde, familie og børn og har det rigtig hyggeligt.

Den ene gang er det privat, og den anden er det et “arrangement”.

Denne gang var det privat, og vi var tre, der havde meldt os til madlavningen. Menuen var gullashsuppe med lækkert brød og kaffe med nøddekage.

Det var rigtig dejligt at se og snakke med alle igen.

Fugle 002

Udsigten fra vinduet på badeværelset…

I går blev vi ramt af den sorg at miste en svoger. Trods sygdom gennem en tid, håber man til det sidste, men sådan skulle det ikke være.

Nu ændres planer, og der hjælpes fra alle sider.

Futter 001

På strikkefronten er et par futter til yngste og et par i babystørrelse blevet færdige, mangler lige en sammensyning og en tur i maskinen.

Senere i dag skal vi sammen med gode venner i Bio og se “Luftkastellet der blev sprængt”, bagefter herhjem til lidt godt, men lækkert

Først skal der laves Baileys panna cotta til ca. 50 personer, så nu håber jeg at husblassen vil, som jeg vil….

fredag den 8. januar 2010

Jubilæum…

En god kollega, der sprudler af liv, der altid er i godt humør, er vidende og gerne deler, og samtidig er dejlig veninde, har 25 års jubilæum indenfor faget.

Et sjal kom på pindene for 5 dage siden, og blev i aftes skyllet op og spændt ud, sat til tørre foran brændeovnen,

kombi Lis

og er nu klar, som en lille ekstra gave…

Garnet er Kunstgarn fra Hjertegarn (ikke lige de bedste farver, men det var hvad lageret bød på) og mønstret er Shetland Trinangle.

Snart forcerer jeg snemasserne og drager til reception.

Triangls Shawl til Lis 013

Yngste ønsker sig filtede futter, og med inspiration fra Faster Mette, og tusind tak for det, er der slået op i en dejlig lilla farve.

mandag den 21. september 2009

Svampetur..

Lørdag var vi på svampetur i Tolne Skov.

Svampetur 062

… overvejede ellers at blive hjemme for at kigge på noget håndarbejde…

Svampetur 050

men valgte dog en tur i det pragtfuldte vejr….

Svampetur 040

Store mængder af svampe blev det ikke til….

Svampe collage 

men en dejlig tur var det.

Fik afsluttet og påbegyndt et par nye håndarbejdsprojekter i går søndag. Billeder følger senere.

I dag var aftensmaden rester fra i går…

Mad og rådyr 003

Mad og rådyr 011

og det går an, når man er godt slidt efter endnu en arbejdsdag med nyt EDB, der (overhovedet) ikke fungerer optimalt, og efter besøg hos fysioterapeut, der stadig ikke kan sætte tidsramme på, om hvornår den sovende venstre tommel vågner op igen.

Dejligt, nu husbonden byder på kaffe og hjemmelavet æblekage. Det er tid for hygge i sofaen.

fredag den 27. februar 2009

Solen skinner....

Torsdagen trak tænder ud....

Yngste flytter og husbonden hjælper.... det er vi jo mange der ofte gør .....derfor var bilen tur sydpå, og jeg måtte benytte mig af offentlige befordringsmidler .... fint nok, men da vi bor ude på landet, hvor der ikke kører busser, måtte jeg låne bil hos Far .... var derfor først hjemme ved 17.30 tiden, og skulle være til personalemøde igen kl. 19.00...

..... og det trak ud, sluttede først kl.23.15.... (heldigvis et godt og konstruktivt et af slagsen) men måske forståeligt, at en hovedpine kom snigende.... det har en god nats søvn dog heldigvis rådet bod på.

Idag skinner solen, og det er fridag, weekenden ligger forude ......

.... og jeg når at komme på biblioteket og besøge garnforretning. Senere skal strikkemaskinen rengøres og toptunes, for vi er en lille flok, der her i weekenden har sat hinanden stævne til hygge og udveksling af erfaring og muligheder.