Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag

fredag den 16. juli 2010

Hurra og tillykke…

Svigerinden fyldte 65 år på en skøn sommerdag……

fireien

Telt i haven, boller, kringlekage og jordbærtærte og senere grill med tilbehør,….. mere sommerligt og dansk kan det vel næppe blive.

Vi glæder os til det store slag om tre uger.

søndag den 6. juni 2010

Vrejlev Kloster marked…

I dag var dagen for det årlige marked på Vrejlev Klosterter, og som vanligt blev det besøgt sammen med bedsteveninden.

I boderne var der alt lige fra blomster, glaskunst, strikket/syet tøj, pileflet, vin og speciliateter til ost og pølser og sikkert meget mere. Trods udbuddet blev det ikke til indkøb…

Klostrets have var åben for besøg, og her var der masser af blomster og rhododendron i alle farver og størrelser.

I cafeen solgtes kaffe og kage, som så kunne nydes ved borde rundt omkring i haven. Vi valgte dog at hoppe på cyklerne og køre hjem, for så at nyde kaffen der.

mandag den 31. maj 2010

Lun sommeraften…

Vi har fået mere sol og lys ind i haven, efter der er blev fældet et par store træer mod vest.
Haven 31 maj 2010 001
og endelig blomstrer æbletræerne på fuld kraft med de smukkeste blomster..
Haven 31 maj 2010 017
Bierne har travlt med at samle nektar.. 
Det er ren nydning….
Haven 31 maj 2010 018
Vejret skulle blive lige så fint i morgen, og så er det, man kun kan ærgre sig over at være tilmeldt kursus fra kl. 17.00 - 20.30…


P.S:  Tak til “Smilerynker” for letforståelig vejledning i at gøre bloggen bredere og billederne større..

onsdag den 26. maj 2010

Dejligt vejr og blomster…

De sidste dages solskin har gjort, at det nu også begynder at blomster her på matriklen….

Tre blomster

I krukkerne er plantet blomster og et par krydderurter. Persillen er kommet i jorden lige udenfor terrassedøren, så den er let tilgængelig til sommerens mad.

Egentlig skulle der ha´været bagt brød i dag, men tiden gik med besøg hos kiropraktiker og udendørs arbejde, så det må vente et par dage.

Torsdag står den på hyggeligt samvær med andre “lidelsesfæller”, og  indebærer bl.a. et studiebesøg hos Ørelæge Henrik Korslund i Fredeikshavn. Det bliver rigtig godt at blive opdateret på netop dét område.

Husbonden har en ekstra tjans i morgen, og er du i nærheden og har lyst, så ta´med på turen og nyd denne specielle oplevelse….     (hvis altså de er der, de nattergale, for ca. en uge siden, var der ingen at høre…)

søndag den 9. maj 2010

Bagud ??

Rundt omkring kan man læse om både blomsterende æbletræer og rhododendron buske med de første blomster..

Vores kvæde plejer ellers at være ret tidlig med sine flotte blomster..

Blomster, forår elle hva' 008 men ikke i år, i dag ser den sådan ud…

Æbletræerne er knap nok vågnet endnu..

Blomster, forår elle hva' 005 og rhododendronens knopper er langt fra klar til udspring….

Blomster, forår elle hva' 003

Lidt blomster, mellem alt det grønne har vi da..

Blomster, forår elle hva' 013

Blomster, forår elle hva' 016

Frøene fra Sister Bonde valmuerne blevet her sået for mere end 14 dage siden, og dem er der heller ingen spor af…

Blomster, forår elle hva' 019

Vi er håbløst bagud…  …. må vi be’ om mere varme, tak…

tirsdag den 15. december 2009

FUNDET……

I foråret da de valmuefrø, som Sister Bonde så rundhåndet delte ud af, skulle i jorden, var de væk, sådan helt væk.

De var blevet lagt et sted, hvor de skulle være lette at finde igen….. jow tak…..

Vi ledte og ledte de vante steder, hvor de burde være, men de var som sunket i jorden…

Valmuer 006

…. indtil for 10 minutter siden.

Husbonden skulle bruge noget fra en af hylderne i kontoret, og der, lige ved siden af hulmaskinen blandt forskellige papirer, lå kuverten med indhold.

Et sted vi kigger om end ikke dagligt, så i hvert fald ugentligt…..

Der må være nisser på spil….

…og nu skal frøene så placeres et godt sted, hvor de kan genfindes til foråret   ;)

onsdag den 16. september 2009

Udkørt…

Der er i den grad faldet ro på…..

Koncentrationen var langt henne at hente den sidste times tid på arbejde i dag…

F3, F5 og F9, crtl+alt og mange andre genvejstaster rodede rundt i hovedet og fingrerne søgte ofte de kendte genveje, som absolut ikke kunne bruges til noget….

Patienter, der bar over med os, et ikke helt fungerende EDB system og et par supportere med kæmpe viden og endnu mere tålmodighed……. det var betingelserne på arbejde i dag.

Havde håbet på at slippe til middag, men det blev til gengæld til overarbejde….

Udenfor ventede en cykeltur på ca. 14 km. Det er sådan cirka lang tid, rigtig lang tid siden, jeg sidst har siddet på en cykel, men bilen skulle husbonden bruge, og vejret viste sig jo fra den pæne side… i går altså, det ku’ jeg da nemt klare…

landskaber 006

I dag blæste det så fra vest, og da turen hjemad er mest vestpå, var det mest i strid modvind, og de sidste kilometer i sidevind. I skiftevis første og andet gear gik det…. Det tog lidt under en time, og et par kapitler af "Dinosauens fjer", inden jeg ramte matriklen…

Således godt udkørt, efter et lækkert måltid bestående af stegt laks, bønner, båndspagetti med spinat, har jeg ingen problemer med at sidde stille og vente på, at det bliver tid at se dyner…..

landskaber 022Blomster fra kollega… det varmer og glæder

onsdag den 9. september 2009

Ny sæson..

I aftes mødtes “Bio-klubben” igen til endnu en række forhåbentlig gode og spændende film.

Bio, hækling og aften 001

Vi lagede ud med “Headhunter”. En udmærket film med gode skuespillere, men handlingen er måske en anelse for forudsigelig….

Vi havde valgt den tidlige fremvisning, og bagefter skulle vi lige høre, hvordan sommeren var forløbet for de forskellige, så da jeg kom hjem til det “lille hus på landet” kl. ca. 21, var mørket der så godt og grundigt….

Bio, hækling og aften 005

Inde var der lunt og husbonden lavede kaffe, så det blev til et par omgange på det mange farvede hækletøj…

Bio, hækling og aften 020

som meget gerne skulle bliver færdig i dag. Der ventes familieforøgelse hos tre fætre og kusiner inden jul, så der skal gang i strikkepinde og symaskine…….

Desuden trænger de udendørs krukker til nye planter og så er der lige alt det løse…..

onsdag den 3. juni 2009

Også her…

Så skete det også her, som så mange andre steder

Valmuer, spindemøl 011

…. valmuen sprang ud med en enkelt blomst. Der er to planter, på den anden er der en enkelt knop… nu får vi se om også den kommer. Frøene, som kom med posten sidste år er endnu ikke fundet, så dem er der ingen glæde af.

Ved terrassen står en benved, som de senere år har haft logerende….

Valmuer, spindemøl 001

Ved at læse med her, har jeg fundet ud af hvad det er.

Valmuer, spindemøl 006

Tak for det.

Heldigvis har vi noget kraftigt og levedygtigt persille, som bliver flittigt brugt næsten dagligt..

Valmuer, spindemøl 018

Krydderurterne er også ved at få fat….. der mangler lige kinapurløg og rosmarin, men vi når det…..

Valmuer, spindemøl 010

Det må har blæst godt i nat, for det store kastanietræ på gårdspladsen har mistet en gren…

Valmuer, spindemøl 019(og ja, enhver jyde med respekt for sig selv, har da trailer)

Ved så ellers godt, hvad eftermiddagen skal gå med…. Rengøring i sommerhus…. igen, igen…

Og så lige et surt opstød…….

Der har været lejere, og de ønskede at betale for rengøring(åbenbart for billigt)…. Godt så, men derfor behøver man da ikke bare lade stå til, og så ovenikøbet være flere personer end der er bestilt til….     (Nå…. livet er for kort til brok….)

Der er kommet mail:

Kære ”gamle” kollegaer

På næste torsdag den 4. juni har jeg inviteret mine nuværende kollegaer på formiddagskaffe kl. 10 (og)/eller eftermiddagskaffe kl. 15.

Jeg synes stadig I er mine kollegaer, så jeg håber nogen af jer også vil komme.

Kh. XXXX

Dejligt, ikke… jeg glæder mig til gensynet, vi har arbejdet sammen i 20 år…… så jeg er den, der afspadserer fra kl. 14…..

fredag den 29. maj 2009

Blomster inde....

Ser hen på buketten, jeg fik til mors dag af vore børn....       (og så går der lige et par minutter med tanker til dem og deres....)

Blomster 014.... det er da utroligt, så forholdsvis fint den står endnu..       

Om lidt er jeg på vej ud af døren, for at give en hjælpende hånd til bedste venner, der har ombygget deres sommerhus, Der skal i den grad gøres rent, for der komme sommergæster i morgen.

Senere har to kollegaer inviteret til jubilæumsfest, så festtøjet er næsten bestemt. (man har et standpunkt, til man ta'r et nyt, hmm.....)

Husbonden er fløjet... der skal fejres sidste skoledag med eleverne og bagefter grilles med kollegaer, så det bliver først engang efter mørkets frembrud, vi begge er hjemme igen.

I morgen er henlagt til restution og klargøring til pinsefrokost, for vi har tradition for at mødes både unge og ældre. Det er sammenskud, så forberedelserne er til at overskue. Bedstefar klarer rundstykkerne og morgendram.... Måske vi bliver ti, måske femten... vi får se.

Blomster 004

... også buketten gæsterne sidste fredag medbragte sender glade farver ud i stuen.

Det er da kun til at blive i godt humør af.....

mandag den 27. april 2009

Såtid...

Hvor pokker var det nu jeg lagde frøene, så de var til at finde, når såtiden kom??

onsdag den 5. november 2008

Blomstrende kaktus..

blomst 003

De to små kaktusser har levet en kummerlig tilværelse i den mørke ende af stuen uden alt for meget vand og var egentlig på vej ud, men blev flyttet ind i soveværelsevinduet, og fik der både lys og vand, og se nu hvad der sker. Masser af lyserøde knopper, der springer ud lige om lidt.

Nu kunne det jo være dejligt at have den i stuen, så den ku' nydes, men er der ikke noget med at knoppperne smides, hvis den flyttes.

Jeg tror, den bliver stående.....

fredag den 22. august 2008

Heldig..

Jeg er så glad, for også her til matriklen, kom der en hilsen fra Sister Bonde


Tusind tak, jeg glæder mig til at se, når de står i fuld flor.....

.... men mon jeg skal strø frøene nu på blive stedet, eller skal jeg gemme dem til foråret og så i kasser og plante ud??

tirsdag den 5. august 2008

Alene hjemme...

Her kan bruges en kærlig hånd eller......


..... nye blomster, men det er da lidt tidligt med efterårs varerne, ikke ?