To år...

I dag er det to år siden mor døde.... og hvor vi bare savner hende. Hun var familiens samler og var det altid. Hun havde ikke før i sit liv været syg, men blev to år tidlige ramt af kræft i tungen.

Var gennem et udredningsprogram med ALT for lange ventetider (kan jeg se nu). Det endte op med strålebehandling dagligt gennem godt en måned. Det gik godt, selvom der dog var en del bivirkninger i form af hævelse og hudløshed i halsen. Dette blev afhjulpet ved, at der blev anlagt en gastrostomisonde, hvor i gennem mor kunne få mad. Det gik tilsyneladende godt et par måneder, men pludselig gik det ned af bakke. Halsen hævede meget, og efter flere mere eller mindre heldige omstændigheder ( flytten fra sygehus til sygehus, fra afdeling til afdeling, ingen tog ansvar) endte det op med, at det blev Ålborg, og der blev anlagt tracheostomi.

Smerterne tiltog, men trods hjælp fra hjemmepleje og egen læge, var det ikke muligt at få has på dem, så mor blev tilbudt 14 dages aflastning på Kamellianer Gården.
Sikke en positiv oplevelse i en så svær situation. Kompetence og venlighed er i højsædet, og smerterne kom der styr på. Et par dage før aftalt udskrivelse, mistede mor bevidstheden og døde stille og roligt.

Det skal lige bemærkes at livskvalitet i vores familie er nært forbundet med god mad og snak, og det var derfor ekstra svært den sidste tid..