lørdag den 17. maj 2008

To år...

I dag er det to år siden mor døde.... og hvor vi bare savner hende. Hun var familiens samler og var det altid. Hun havde ikke før i sit liv været syg, men blev to år tidlige ramt af kræft i tungen.

Var gennem et udredningsprogram med ALT for lange ventetider (kan jeg se nu). Det endte op med strålebehandling dagligt gennem godt en måned. Det gik godt, selvom der dog var en del bivirkninger i form af hævelse og hudløshed i halsen. Dette blev afhjulpet ved, at der blev anlagt en gastrostomisonde, hvor i gennem mor kunne få mad. Det gik tilsyneladende godt et par måneder, men pludselig gik det ned af bakke. Halsen hævede meget, og efter flere mere eller mindre heldige omstændigheder ( flytten fra sygehus til sygehus, fra afdeling til afdeling, ingen tog ansvar) endte det op med, at det blev Ålborg, og der blev anlagt tracheostomi.

Smerterne tiltog, men trods hjælp fra hjemmepleje og egen læge, var det ikke muligt at få has på dem, så mor blev tilbudt 14 dages aflastning på Kamellianer Gården.
Sikke en positiv oplevelse i en så svær situation. Kompetence og venlighed er i højsædet, og smerterne kom der styr på. Et par dage før aftalt udskrivelse, mistede mor bevidstheden og døde stille og roligt.

Det skal lige bemærkes at livskvalitet i vores familie er nært forbundet med god mad og snak, og det var derfor ekstra svært den sidste tid..

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jette, jeg mangler ord til en kommentar, men finder det nødvendigt at skrive ...at jeg har læst dit indlæg og at det gør indtryk at læse det....Jeg håber I alle trods savnet får en god weekend :-)

Lene sagde ...

Jette, jeg er glad for at I som vi oplevede en god tid på hospice, det er et savn så stort,knus

Kludemutter sagde ...

Kære Jette, jeg vil så gerne skrive nogle kloge rigtige ord, men mangler ord. Det er svært at miste og tomrummet vil altid være der, men med tiden lærer vi at leve med det, tiden går jo vidre på godt og ondt.

Jette sagde ...

Tak - vi savner og mindes, har været på kirkegården og haft en dejlig weekend.

Anonym sagde ...

Åh Jette, sådan et indlæg river ... og man fattes ord ... Jeg savner stadig mine to forældre - nu efter over 30 år, men Jeres "sår" er så friske at den sidste tid endnu fylder meget. Sådan bliver det næppe ved - langsomt toner alle de andre billeder frem og fylder mest ... - og så er der jo det helt banale, men ikke desto mindre sande faktum, at så længe et menneske lever i erindringen hos de der elskede vedkommende, så er det menneske ikke borte ...

Jette sagde ...

Et cetera - tak for ordene, jeg kan mærke, det er så rigtigt, det du siger...

Marianne sagde ...

Det er hårdt at miste så brutalt og uforståeligt. Og savnet gør det ikke nemmere - jeg har dig i mine tanker. tanker der gør at vi som mennesker skal huske at nyde hverdagen, at leve i nuet :-)

Jette sagde ...

Shabby - du har ret, vi skal nyde hverdagen, hver dag...