fredag den 24. august 2007

Alle muligheder...

I år er der alle muligheder for et godt svampeår. Sidste år var det varmt og for tørt, og nu har det jo ikke ligefrem været tørt i år, så derfor er der da også allerede mange svampe.....


Gemalen er meget ude i naturen og i dag var det bl.a. rødmende fluesvamp der blev set og taget billede af.



Han nøjedes dog ikke med at fotografere, da han så disse pragteksemplarer af kantareller. Vi spiser gerne de forskellige svampe, og jeg stoler blindt på HP's vurdering af de forskellige arter, og vi lever da i bedste velgående endnu....


Kantarellerne bliver spist i morgen til frokost...uhm.

En af mine favoritter er paryk-blækhat. Den smager rigtig godt, men man skal passe på med ikke at forveksle den med almindelig blækhat, hvis man nyder øl eller vin til.

.....Nu er klokken igen blevet i morgen, og jeg er stadig ikke i seng,... men pyt, jeg har fri og dagen byder på en længere køretur, så der bliver nok mulighed for en lille lur...

4 kommentarer:

Siffe sagde ...

Det ser da utrolig lækkert ud med de svampe - jeg er altid imponeret over folk der kan finde svampe!
Måske er det det mit efterår skal indeholde?
KH Siffe

Lene sagde ...

Jette, du minder mig om, at jeg sidste år lovede mig selv, at i år skulle jeg få forstand på svampe. Har du nogle gode bøger til nybegyndere?

Jette H sagde ...

Siffe, - man skal bare kigge godt efter, så finder man dem..

Lene, - sagkundskaben siger at Politikens Svampebog er en god grundbog at starte med. Tag evt. med, hvis der afholdes en svampetur i omegnen.

Go' fornøjelse til jer begge.

Jette H sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.