søndag den 30. december 2007

Er i live endnu...

Jow, jow, der er liv her endnu, og der har været fuld fart på, og ikke megen tid til blog skrivning eller for den sags skyld læsning... men i dag er jeg vist blevet opdateret, og kan se og læse, at der, hvor jeg følger med, har I også haft nogle gode og dejlige juleoplevelser.. Mange har endda pillet pynten ned... her får den lov at hænge til efter Hellig Tre Konger:)

Her har vi haft en dejlig jul.
Juleaften hyggede vi os godt og længe, alle var tilfredse med både mad, gaver og hvad der ellers blev præsteret.. (kom først i seng ved 2.30 tiden)

De følgende dage gik med masser af besøg og masser af tagen på besøg. Den eneste dag vi ikke har "skullet noget" var "tredie juledag" og den dag, var jeg på arbejde, og stenede fuldstændig ud om aftenen...

I går blev her så mega stille igen efter de unge mennesker forlod matriklen og tog til deres respektive hjem.... dog havde vi lige et par gæster til restespisning i aftes. Dagen i dag er gået med et møde om noget tekst til et projekt, (måske kommer der mere om det senere..) gemalen har været på jagt, og jeg har læst lidt og fået strikket ca. 10 pinde !! Nu samler vi kræfter til at tage på besøg i sommerhus med flæskesteg i udsigt... Kunne ellers godt trænge til lidt grønt...

I morgen aften mødes vi med to par venner, og forretten skal medbringes herfra.. Fint, for i fryseren forefinde krabbekløer, hummerhaler og rejer, så det bliver en omgang af disse med salat og langtidshævet brød, og aoli med en ordentlig omgang hvidløg.. Hvad der ellers bydes på er en overraskelse, men ved, at det bliver mums..

For at være helt sikker på, at jeg når det, vil jeg ønske alle, der kigger med her og alle jeg kigger ind hos

ET RIGTIG GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR

med håbet om stadig flere hyggestunder og meningsudvekslinger i dette forum i det nye år..

8 kommentarer:

Anne sagde ...

også godt nytår herfra. Jeg og Eddie skal være sammen med ro-mandagspigerne...det plejer at være godt..selv om jeg frygter krudt og ikke er så vild med denne aften.

Lene sagde ...

Tak i lige måde, Jette, jeg holder også traditionen med helligtrekonger og julepynt i hævd.
Jeg skal i dagvagt 31 og 1. så vi er heldigvis blevet inviteret ud at spise,så det skal jeg ikek tænke på :-)

Jette H sagde ...

Anne - vi bor jo langt ude, så der er ikke meget krudt her, bare meget mørkt, derfor et flot syn indover byen. Go' aften til jer.

Lene - det er altid lidt specielt at arbejde på disse dage, men vældig hyggeligt. Når man sådan en dag tilhører det arbejdende folk, er det kun rimeligt at I er inviteret ud :)

Sister Bonde sagde ...

Godt nytår til dig Jette og dine. Ummmmm krabbekløer, godt nok lækkert.

Helle K. sagde ...

Rigtig godt nytår til dig Jette og hele din familie.

et cetera sagde ...

Dejligt at læse om veloverståede og dejlige juleoplevelser - samt lækre nytårsplaner. Rigtig Godt Nytår til dig og dine, Jette - også jeg glæder mig til det fortsatte "bekendtskab" :-)

CresceNet sagde ...

Gostei muito desse post e seu blog é muito interessante, vou passar por aqui sempre =) Depois dá uma passada lá no meu site, que é sobre o CresceNet, espero que goste. O endereço dele é http://www.provedorcrescenet.com . Um abraço.

CresceNet sagde ...

Gostei muito desse post e seu blog é muito interessante, vou passar por aqui sempre =) Depois dá uma passada lá no meu site, que é sobre o CresceNet, espero que goste. O endereço dele é http://www.provedorcrescenet.com . Um abraço.