søndag den 10. februar 2008

Så rigeligt...

I øjeblikket har vi gang i den regel, der siger, at kød skal tages op af fryseren, ikke købes......... mest fordi fryseren er fyldt til randen.... Svinekødet er på besøg i min fars fryser og lammet er inde hos naboen.... så i sidste uge, da bedste venner kom forbi, måtte gemalen en tur ind til naboen, og det blev til



en rigtig lækker lammekølle, godt smurt ind i hjemmegjort persille/hvidløgs pesto og så en langsom stegning i ovnen, dertil fik vi en hammer go' salat og kartoffelbåde...


og for, at vi så ikke helt skulle gå sultne i seng, blev fastelavnsboller, godt med creme og flødeskum konsumeret til kaffen... spørg lige om vi kunne mere.....

Ugen er gået med arbejde og ingen møder. Lidt strik er det blevet
til sammen med fjernsynskiggeri... således klar til weekenden, og i rimelig energitilstand, måtte der gøres endnu et indhug i fryseren. Heldigvis kunne gode venner møde op med kort varsel, og de blev budt på dyreryg med diverse tilbehør og mokkadessert. For ikke at lide samme skæbne som i sidste uge, blev det til Toskatærte til kaffen.



Og så var det dagen, hvor gemalen havde blomster med ind..



De unge mennesker ser vi ikke meget til for tiden. Ynglingssønner er på skiferie, først en uge i Frankrig sammen med to kammerater, og nu bagefter en uge i Italien, med kæreste og svigerforældre. Mellemste har travlt med arbejde, og at se på ny bolig, og yngste passer sit studie... hun vender dog snuden hjemad engang i næste uge.

5 kommentarer:

Jette sagde ...

Ville ønske at have din gode evne til det der med at lave mad, men har kun lysten til at spise den...Flot ser de jo altid ud hos dig...

Lene sagde ...

Lækkert Jette, jeg må også til kun at lave mad fra fryseren :-)

Den lammekølle ser ualmindelig godt ud, har I selv får?

Helle K. sagde ...

Du må håbe, at naboen ikke lige får en halv gris :-) Den lammekølle ser bare rigtig lækker ud og salaten uhm og kagen og... tænderne løber i vand.
Jeg ville ønske, at min mand var så gavmild med blomster ;.) som din.

margrethe sagde ...

Uhm, lammekølle - det smager jo skønt. Hyggeligt med en forårshilsen fra haven og så ovenikøbet af manden :-)

Jette H sagde ...

Jette - nogle gange ville jeg ønske, jeg kun havde lysten til at lave mad... og ikke spise den ;)

Lene - vi byttede os til et enkelt lam, som vi havde gående et par måneder eller så, da det gerne må smage af lidt mere..

Helle - det smagte himmelsk.... og så var der heldigvis til dagen efter...

Margrethe - manden er altid gavmild med natur-blomster :)