Jamen, jamen.. har vi da ikke lige tilbragt tre skønne dage på Læsø i selskab med gode venner og bekendte. Der var inviteret til sølvbryllup, og dermed udsigt til en forlænget weekend.
Med færgen torsdag aften, var vi mange, der havde fået samme tanke.... Nogle skulle bo i sommerhus, andre på hotel, andre igen på Vandrerhjemmet. Udmærkede faciliteter, men oplevelsen blev dog skæmmet af en medbeboer, der var lidt for "familiær"... Heldigvis kom der også et godt grin ud af det.
Fredagen gik med sightseeing, blandt mange andre steder besøg her og spø´r lige, om der var fristelser. Begrænsede dog indkøbet til to bundter Læsø Klitgarn.
Aftensmaden bestod af masser af hjemmegjorte fiskefrikadeller, nykogte jomfruhummerhaler og krabbekløer i rå mængder.. Vi kunne kun trille, da vi skulle finde hjem.
Lørdag morgen startede med geværskud og sang, og som det sig hør og bør, dukkede "sølverparret" op i morgenkåbe og bare tæer. Efter morgenkaffe og oprydning, var der tid til flere besøg både her og der.
Aftenens fest startede på Læsø Kur, hvor der var rundvisning... hold da op, hvor lækkert... Efter lidt snack og køligt til ganen, skulle vi ud på en lille gåtur, og landede, hvor fint dækkede borde lovede godt for det videre forløb....
Unge kokke stod for den kulnariske smagsoplevelse, og vi blev ikke snydt. Igen masser af jomfruhummerhaler, lækkert lam, stegt havtaske, okse i kokotte, små kartofler med brændt halm, salat med blomster, masser af lækkert tilbehør og som afslutning friske bær med sublim creme, det hele krydret med masser af sang og livemusik.... Det blev ud på de små timer inden kræfterne slap op.
Stemningen var mere afdæmpet i dag, da vi igen mødtes, nu for at sige tak for sidst, farvel og på gensyn.... (For nogles vedkomne, røg der lige lidt junk food og cola indenbords på turen til Frederikshavn)
Travle dage
7 timer siden
4 kommentarer:
Nørj, hvor det lyder lækkert, det hele, Jette - og jeg skulle da lige have vidst at det var Læsø du var - igår da jeg spister de her:
http://www.etcetera-etcetera.dk/?p=671
- for så havde jeg bestemt sendt en tanke i din retning ;-)
Læsø...jeg ville så gerne besøge den ø... jeg har hørt så meget derfra :-)
Det lyder som meget dejlige oplevelser, Jette! Jeg har aldrig været på Læsø, men det må der rådes bod på :-)
Tak for turen - jeg har aldrig været på Læsø, men det er et af de steder vi snakker om med mellemrum.
Send en kommentar