mandag den 29. december 2008

Alting får jo en ende.....

Det har været en hyggelig og rigtig dejlig jul her. Vi har nydt at have de unge hjemme i flere dage, og de har nydt igen at være sammen.... (og nu er vi ovre det, jeg slet ikke bryder mig om, nemlig at skulle sig farvel og på gensyn)

Juleaften var lige som vores juleaften skal være. Andesteg med det hele og ris al a manda med kirsebærsovs og mandelgave. Dansen med sang omkring træet, sluttede af med ræs gennem hele huset, mens vi skrålede "Nu er det jul igen"..... derefter selvfølgelig gaver til den store guldmedalje, og alle var mætte, glade og tilfredse.

1. juledag er helliget min famile, og vi kan samle otte personer. Det er til traditionel julefrokost, og senere slappes der af og spilles diverse spil. De sidste rester af andestegen bliver spist til sen aftensmad.

2. juledag står i svigerfamiliens tegn, og i år var vi 48, unge som gamle.. Det foregår på sammenskudsbasis, så alle kan være med. Der er dog ingen, der har plads til så mange, så festlighederne er henlagt hertil. Traditionen tro spillede vi pakkespil med terninger, hvor man får/må tage en pakke, når man slår en sekser.....og forestil jer lige, hvordan det lyder/ser ud, når ca. 28 personer farer rundt omkring bordet og stjæler fra hinanden.... vi morede os, og ser allerede nu frem til næste år.

Som altid er vi sammen med de bedste venner 3. juledag, hvor vi fejrer en god venindens fødselsdag, og det er årets fest.... Dagen efter er der dømt sofa og fjernsyn, og hvor vi trængte...... Det var også dagen, hvor de unge vendte næsen mod deres....

I dag har den stået på gavebytning og laaang travetur, og derefter planlægning af og indkøb til nytårsaften.

Tirsdag byder først på en arbejdsdag, (har faktisk aldrig tidligere haft så meget fri i juledagene) og senere en løbetur, (hvad jeg ikke har forsømt i julen... og nu pudses glorien)......

Derefter..... hvis der skulle være lidt kræfter tilbage, kunne man jo, som så mange andre rundt om i blogland, futte lidt rundt med en klud og en støvsuger.... dog er det her i hytten, lige tidligt nok endnu at pille pynten ned, det bliver først engang næste år.....

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Fut og rigtig godt nytår til dig Jette og dine.

Marianne sagde ...

Du har da haft en dejlig og god jul - jeg vil ønske dig et lykkebringende Nytår :-)

Jette sagde ...

Sister - ha, og tak i lige måde. (husbonden futtede rundt, da jeg kom hjem fra arbejde :) )

Shabby - det har vi, også tak og i lige måde tildig :)