tirsdag den 31. marts 2009

Kærestesorger...

Så har vi været samlet i filmklubben igen. Filmen vi så var "Kærestesorger". 

Vi tilbragte et par timer i godt selskab. Dejligt at se en film, hvor det hele foregår i et tempo, der er til at følge med i. Ingen hæsblæsende biljagter og ingen "slåen ihjel", så hvis man er til det, er det nok ikke lige den her film, man skal se.

I stedet var der lidt "genkendelsens glæde" over flere scener og episoder.

Absolut en film, der er værd at se.

Onsdag går turen sydover, for en kursusdag torsdag kombineres med besøg hos yngste og ældste.

Der skal hygges og snakkes.....muligvis også shoppes lidt, kun lidt.... mangler lidt strikkegarn.... og hvad der ellers falder for....

søndag den 29. marts 2009

Der ud af...

Der sker rigtig meget for tiden, så nu skrives der igen lister for ligesom at holde styr på tingene.

En uge med fuld skrue på arbejdet. Møde to aftener, volleyball stævne med indlagt løb tirsdag og så lige et enkelt filtekursus torsdag.... Det gav bagslag fredag. Trætheden var til at tage og føle på, og energien lig nul. Det rakte kun lige til lidt strik og ellers afslapning.

Der er startet op på en sommertop i bomuldsgarn.

Muldvarper 017 Farven er mere turkis end billedet afslører

Muldvarper 016

Stort TILLYKKE til begge vores piger.

Onsdag blev yngste blev 22 år og lørdag blev mellemste 26 år, og havde derfor inviteret til pigefrokost. Al maden havde hun selv stået for, så det var kun hjælp til anretning og oprydning, der var brug for. Det gør jeg gerne som tak for alle de gange, hun har hjulpet herhjemme.

Ældste var på "forbold-træningslejr" i nærheden, og var lige hjemme og vende.        Tju hej hvor det går....

Et par timers arbejde ved computeren, er det blevet til i dag. Vaccinationer til udenlandsrejser er et stort område ude i praksis, og da jeg endnu ikke har være på kursus, så kræver det lidt ekstra, når man skal råde omkring profylakse og vaccinationer til så eksotiske områder som Mexico og Sydafrika for både børn og voksne... men spændende er det.

Muldvarper 022

Der er andre, der også har "forårs-travlt".

Herfra hvor jeg sidder, kan jeg tælle langt over 50 mulvarpeskud. HVORFOR skal de være i haven, når nu der er flere tønder land god muldjord lige på den anden side af hækken ???

Det dejlige solskin lokker til en løbetur, men lad os nu se hvad det bliver til......

torsdag den 19. marts 2009

Ugen der gik...

Mandag:

  • arbejde
  • hygge hos kollega med god mad og masser af snak
  • alt for sent i seng

Tirsdag:

  • arbejde
  • kursus i astma og diabetes her
  • hjemme ved 21-tiden total udbombet (nåede ikke volley)

Onsdag:

  • arbejde
  • løbetur (den trak tænder, bliver det ikke snart bedre/sjovere)
  • halvdøsende på sofaen, husbonden til kortspil (hvorfor gå man ikke bare tidligt i seng?)

Torsdag:

  • arbejde
  • frisørbesøg (det var tiltrængt)
  • spise-sammen aften her, bagefter rundvisning
  • hjælpe Aab til sejr med råb og kommentarer
  • total afslapning

Fredag:

  • fridag, sove længe
  • soveværelset står for tur
  • vinduerne trænger også
  • bunden i vaskekurven skal findes
  • fætter/kusine hygge hos husbondens søster
  • for sent i seng

Lørdag:

  • fridag, sove længe
  • afslapning, måske med strik OG løb...
  • gang i kødgryderne og ovnen
  • besøg af gode venner til planlægning af ferie
  • sikkert for sent i seng

Søndag:

  • fridag, sove rigtig længe
  • besøge mellemste til fødselsdagskaffe og aftensmad
  • gøre klar til ugen der kommer
  • ikke for sent i seng

Syv dage er meget hurtigt brugt .....

søndag den 15. marts 2009

Fødselsdag

Solen skinner og der er kun få skyer på himlen.

Hvis min mor havde levet, ville hun være fyldt 78 år i dag, men sådan skulle det ikke være.

Hun levede hele sit liv uden egentlig sygdom, lige med undtagelse af det sidste år, hvor hun desværre fik kræft i tungen, fik strålebehandling uden den store effekt, og det betød, at den sidste tid blev tilbragt på KamillianerGården.

En utroplig positiv og god oplevelse, efter at have været turen rundt i manegen i det offentlige behandler system!

lørdag den 14. marts 2009

Fredags hygge

Alle var enige om at "Mænd der hader kvinder" er en film i topklassen. Vi gik bestemt ikke skuffede fra biografen, og håber på, at der vil blive lavet både en toer og en treer.

Den efterfølgende spisning, blev henlagt til matriklen her, og der blev budt på "lidt af hvert".

mad 001

Chilirejer med aioli, varm røget laks med porrecreme, tre slags italienske pølser og skinke med forskellige pesto, oliven og artiskokker, et lille stykke porretærte med bacon, mørbradbøf i fløde med champignon (udenfor billedet), to forskellig slags ost med chutney og nødder i honning, dertil godt brød og vin ad libitum. Til kaffen var der chokoladetærte .

... og ja vi blev mætte.

Kortene blev fundet frem, og vi koner vandt overbevisende hele TO gange i Canasta over mændene, der så mente, at tiden for at se dyner var kommet, ha...

I dag står den på lidt shopping, montering af strik og tv-håndbold.

I aften og det halve af natten med, skal vi svinge fadøl over disken i det lokale Idrætscenter, hvor VBI afholder Dansegalla.

onsdag den 11. marts 2009

Også her er det blevet forår..

Fridagen i dag er gået med de almindelige husmoderlige pligter så som oprydning, rengøring og vasketøj. Dejligt er det, når det kan tørres ude på snoren. 

Et par minipåskeliljer og lilla krokus pynter nu i små krukker på sofabordet.

Turen til motionscentret blev droppet til fordel for en løbetur i det dejlige solskin. Benene var lidt tunge efter gårsdagens volleyball. Vi havde besøg af en professionel instruktør, og bevægede os nok mere og anderledes end vi plejer, og det kunne mærkes i dag.

Aftensmaden var en af de hurtige...... den stod på oprydning i grøntsags skuffen, hele molevitten i "Rømeren" sammen med marineret kød, og så en tur i ovnen.

mad 006

Dejlig nemt og det smagte.....uhm..

Husbonden har set fodbold, og jeg har strikket sidste pind på den sorte trøje, men monteringen må vente til dagslyset vender tilbage.

I morgen aften er vi fire, der mødes over en gang kyllingelasagne, og så skal der opdateres og verdenssituationen lige vendes.

Fredag er der bestilt billetter til "Mænd der hader kvinder" sammen med gode venner, og bagefter skal vi hygge og have lidt lækkert til maven og ganen. Om det bliver "i byen" eller her er ikke helt fastlagt endnu.

fredag den 6. marts 2009

Samarbejde....

Der var gang i støvsugningen, da jeg kom hjem fra arbejde i går.

Samtidig med at aftensmaden blev lavet, blev der lagt til grovboller, og en leverpostej blev rørt og bagt med, fløde blev pisket og lagkagen lagt sammen.

Lagkage 005

Spisning og efterfølgende opvask var hurtigt til en side, banen var klar..... Det var husbondens tur til at afholde kortspil.

"Mænnerne" her på vores vej spiller kort hver 14.´s dag, og nu var turen kommet til vores matrikkel.... mente husbonden.

Vi ventede og ventede, men ingen dukkede op, og da husbonden ringede for at spørge, hvor alle blev af, var de samlet hos naboen.... Sidst de spillede var husbonden på ferie, og havde derfor ikke hørt, hvad aftalen var.... ha..

Rengøringen er et overstået kapitel, vi har dejlige boller og leverpostej i fryseren og en hel lagkage, der er klar til spisning...

Weekend kom an....

søndag den 1. marts 2009

Oven vande igen...

Jeg er oven vande igen.....

Lørdagen forsvandt i søvnens tåger, og det blev ikke til megen strik eller andet.
Ved aftenstide blev det dog bedre, og efter indtagelse af te og franskbrød med honning vendte bøtten...... Har ikke haft feber, så hælder nok mest til teorien om at det har været en form for forgiftning ...

Nappede dog lige ni timers nattesøvn i et stræk... og efter et bad og lidt morgenmad, var jeg klar til at tage på kursus igen.

Her forsøgte vi os ud i rundstrik bl.a. sokker..... det er absolut ikke min spidskompetance... og bliver det heller ikke, men teknikken kan jo bruges i mange andre sammenhænge. Derudover lavede en del andre prøver med forkortede rækker, hvilestillinger og norsk strik.
Trætheden var dog til at ta' og føle på og indimellem stod de "små grå" på stand by....

For en sjælden gangs skyld bestilte vi aftensmad på den lokale Café, og er nu klar til at se "Livvagterne"