onsdag den 11. marts 2009

Også her er det blevet forår..

Fridagen i dag er gået med de almindelige husmoderlige pligter så som oprydning, rengøring og vasketøj. Dejligt er det, når det kan tørres ude på snoren. 

Et par minipåskeliljer og lilla krokus pynter nu i små krukker på sofabordet.

Turen til motionscentret blev droppet til fordel for en løbetur i det dejlige solskin. Benene var lidt tunge efter gårsdagens volleyball. Vi havde besøg af en professionel instruktør, og bevægede os nok mere og anderledes end vi plejer, og det kunne mærkes i dag.

Aftensmaden var en af de hurtige...... den stod på oprydning i grøntsags skuffen, hele molevitten i "Rømeren" sammen med marineret kød, og så en tur i ovnen.

mad 006

Dejlig nemt og det smagte.....uhm..

Husbonden har set fodbold, og jeg har strikket sidste pind på den sorte trøje, men monteringen må vente til dagslyset vender tilbage.

I morgen aften er vi fire, der mødes over en gang kyllingelasagne, og så skal der opdateres og verdenssituationen lige vendes.

Fredag er der bestilt billetter til "Mænd der hader kvinder" sammen med gode venner, og bagefter skal vi hygge og have lidt lækkert til maven og ganen. Om det bliver "i byen" eller her er ikke helt fastlagt endnu.

4 kommentarer:

Anne sagde ...

glæd jer til biografen....Eddie og jeg så den i tirsdags..uha den er god. Både hvis man har læst bogen (jeg) og hvis man ikke har (Eddie)

Jette sagde ...

Anne - vi har begge læst den, og vi glæder os begget til at se den :)

Lene sagde ...

Hmm. mon ikke jeg kunne lokke gemalen med. God weekend :-)

Jette sagde ...

Lene - Selvfølgelig kan han lokkes, og han bliver ikke skuffet ;)