Onsdag var vi 24 ud af 28 nurser samlet i “Notam” (nuværende og tidligere ansatte i modtagelsen).
Vi mødes to gange årligt, snakker og snakker… bliver opdateret omkring nuværende arbejde, familie og børn og har det rigtig hyggeligt.
Den ene gang er det privat, og den anden er det et “arrangement”.
Denne gang var det privat, og vi var tre, der havde meldt os til madlavningen. Menuen var gullashsuppe med lækkert brød og kaffe med nøddekage.
Det var rigtig dejligt at se og snakke med alle igen.
Udsigten fra vinduet på badeværelset…
I går blev vi ramt af den sorg at miste en svoger. Trods sygdom gennem en tid, håber man til det sidste, men sådan skulle det ikke være.
Nu ændres planer, og der hjælpes fra alle sider.
På strikkefronten er et par futter til yngste og et par i babystørrelse blevet færdige, mangler lige en sammensyning og en tur i maskinen.
Senere i dag skal vi sammen med gode venner i Bio og se “Luftkastellet der blev sprængt”, bagefter herhjem til lidt godt, men lækkert
Først skal der laves Baileys panna cotta til ca. 50 personer, så nu håber jeg at husblassen vil, som jeg vil….
3 kommentarer:
Det gør mig ondt med din svogers død, Jette. Så er det godt at have familie omkring sig.
Og så sidder jeg endnu en gang og tænker hold op alle de netværk, Jette er med i :-)
Er det nemt at strikke futter til filt? Hvad med sålen?
Hej Jette..
Det er bare altid så hårdt at miste, også selv om det er efter lang tids sygdom - så jeg sender dig lige en ordenlig omgang trøste knuser... og i biffen i aften..uha det gad jeg godt, jeg har nemlig ikke været inde og se den sidste film endnu...knus herfra
Lene - Der er god støtte i familien.
Man må være om sig ;)
Futterne er supernemme, og jeg tænker, at sålen skal påsmøres noget gummi noget.
Tina - Tak.
Der var ikke så megte "knald" på, som i de to andre, men jeg synes den var god :)
Send en kommentar