fredag den 9. maj 2008

Der er sommer på vej...

Det er et sikkert tegn på at sommeren nærmer sig, når badehuset skal gøres klar med rengøring og maling.



Vi er tre familier (husbondens søskende), der har huset sammen, og i aftes havde vi sat hinanden stævne. Der blev malet og gjort rent, og på lørdag kommer vognmanden med kran, så er det store flyttedag. Vi plejer selv at køre det på stranden, men sidste år, da vi næsten var "hjemme" eksede hjulene... vognen var simpelthen kørt død... så for eftertiden bliver det vognmand.

Vejret var pragtfuldt og arbejdet var hurtigt overstået, når effektiviteten er i højsædet, bagefter nød vi L's hjemmebagte boller og kaffe, snakken gik lystigt, og vi er nu på alle måder opdateret om ALT....

Foran venter en fridag, hvor det gode vejr skal stornydes, pinsefrokosten skal forberedes, for alle de unge og ældre kommer søndag.


Lørdagen, ja den er besat med fejring af kollega, der har inviteret omkring 30 quinder til frokost i sommerhus.....håber på at vejret holder.... de røde sandaler skal luftes.....

(spørg lige om decibellen bliver høj...)


4 kommentarer:

Helle K. sagde ...

Helt sikkert - der bliver ikke til at få ørenlyd ;) Og du skal i dine nye røde sandaler - det bliver sådan en fest. :)
Det er fantastisk med det badehus, det tænker jeg på mange gange i løbet af året. Det må være fantastisk. :)

Anonym sagde ...

Jeg tror også på høj lyd, men god
:-)
Det må være dejligt at have sådan et samlingshus i familien...godt ser det ud, når man på ferie på de kanter, pludselig ser de huse på stranden.
God Pinse

Tina Olsen sagde ...

Hvor ser det bare hyggeligt ud med det lille strandhus;-)) - der er sikkert mange hyggelige timer der skal nydes der...
Og Tillykke med dine flotte røde sandaler...
Knus og rigtig go lang weekend;-)

Jette sagde ...

Helle - i røde sko kan det kun blive sjovt.. ;)

Anna - husene er på stranden fra maj til september

Tina - håber der bliver flere hyggetimer i år end sidste... var der vist kun tre gange pga. det dårlig vejr.