fredag den 6. februar 2009

Fredag.... i dag

I dag sker det... der skal gøre rent på matriklen. Det er i den grad blevet forsømt den sidste tid, for jeg har som så mange andre haft nok om ørerne og været TRÆT.... træt i hele kadaveret... og tilmed øm.

Nu går det bedre, har forsøgt at leve op til Chris Macdonalds råd om at sove 8 timer om natten, ikke drikke for meget kaffe og få motion. Dog er det kun blevet til to gange løb i denne uge, for med en kollega på ferie i Mexico og sygdom hos den anden, har jeg ageret mere end blæksprutte

  image  

på arbejdet, med alt hvad det indebærer af aflysninger/flytning/finde nye tider til patienterne, samtidig med jeg havde egne patienter, det betød selvfølgelig overarbejde, og da kalenderen jo var godt booked i forvejen var tiden ikke til mere.

Kaffen (den ene kop i dag  :) ) og friskpresset appelsinjuice er drukket, sengetøjet er skiftet, og den første maskinfuld er sat over. Badeværelset står og råber på den helt store omgang, og det skal få, skal det... Husbonden hjælper gerne til, så han klarer brændeovnen og ALLE gulvene.

Senere skal blomster i glade farver indkøbes, og der skal laves lækker mad, for i aften kommer gode venner og der skal hygges.

Skulle der mod al forventning.... blive lidt tid tilovers spenderes det enten på løb eller ved strikkemaskinen, som der gerne skal lidt mere gang i....

4 kommentarer:

Lene sagde ...

og sammen går rengøringen som en leg ( eller næsten ;-)
Må I få en hyggelig aften :-)

Jette sagde ...

Lene - ja, det er jo ok, når man kommer igang, men der er så meget andet jeg hellere vil. Også god weekend til jer. :)

Anonym sagde ...

god fornøjelse med rengøring, vennebesøg, løb/strikkemaskine..Rigtig god weekend :-)

Madame sagde ...

I er et godt team - dejligt at din husbond tager del i rengøringen. Jeg synes, det er svært at tage sig sammen til rengøring på denne mørke årstid, men det må jo til.