lørdag den 14. marts 2009

Fredags hygge

Alle var enige om at "Mænd der hader kvinder" er en film i topklassen. Vi gik bestemt ikke skuffede fra biografen, og håber på, at der vil blive lavet både en toer og en treer.

Den efterfølgende spisning, blev henlagt til matriklen her, og der blev budt på "lidt af hvert".

mad 001

Chilirejer med aioli, varm røget laks med porrecreme, tre slags italienske pølser og skinke med forskellige pesto, oliven og artiskokker, et lille stykke porretærte med bacon, mørbradbøf i fløde med champignon (udenfor billedet), to forskellig slags ost med chutney og nødder i honning, dertil godt brød og vin ad libitum. Til kaffen var der chokoladetærte .

... og ja vi blev mætte.

Kortene blev fundet frem, og vi koner vandt overbevisende hele TO gange i Canasta over mændene, der så mente, at tiden for at se dyner var kommet, ha...

I dag står den på lidt shopping, montering af strik og tv-håndbold.

I aften og det halve af natten med, skal vi svinge fadøl over disken i det lokale Idrætscenter, hvor VBI afholder Dansegalla.

3 kommentarer:

Pernille sagde ...

Så vidt jeg har hørt, er to'eren og tre'eren planlagt - men kun til fjernsynet, ikke det store lærred.
Man kan jo undre sig hvorfor? :)

Jette sagde ...

Pernille - Ja desvæære, men så må vi jo "nøjes". ;)

Anonym sagde ...

Ja, den film er god...og ja vi må "nøjes" med toérne og treérne i fjernsynsmodel...
Sikke dejlig mad I har serveret :-)