lørdag den 23. maj 2009

Åhh... ren nydning...

Fredag meldte gode venner deres ankomst, og så gik maskineriet ellers igang, idet der måtte gang i oprydning og fremstilling af lidt spiseligt.

Lidt kød på grillen og flere lækre salater vakte stor begejstring og is med hjemmegjort rabarberkompot var heller ikke værst.

Decibellen var høj, og inden vi fik set os om, var det blevet i morgen.

I dag skinner solen fra en skyfri himmel. (godt for karneval deltagerne)

Køkkenet er ryddet og alt er sat på plads, og nu indbyder den nye terrasse.....

Nye terrasse 003

... men om lidt kommer svigerinden, og så skal der "vendes bøjler" først i Løkken og senere i Blokhus.

Der er startet op i to af farverne fra sidste weekends "høst" i Holst Garn.

Vest i Holst Garn 003

Efter forskellige prøver i farvekombinationer, er det endt op med Oxford som bundfarve og Aquamarine som kontrast...

Vest i Holst Garn 005

.... måske det ender op med at blive en Blues..... 

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Bogen du henviser til er så fin :-)
Blues som du skal strikke er så flot og så vidt jeg kan se "lige dig"
Og kødet ...det må have smagt vidunderligt :-)
God weekend

Fríða sagde ...

sikke en dejlig udsigt du har fra din terrasse! det garn ser altså bare lækkert ud, glæder mig til at se din Blues.
kh.fra Island
Frida

Madame sagde ...

Din terrasse ser rigtig dejlig ud, Jette! Og skønne farver i dit strikketøj. Men besøg til den lyse morgen lyder lidt hårdt, haha :o)

Jette sagde ...

Anne - Bogen er suveræn... (hmm..) Håber da at Blues kommer til at passe... og kødet smager rigtig godt.

Frida - Ja udsigten fejler ikke noget... og garnet er lidt "kras" at strikke med, men bliver dejligt blødt efter vask.

Madame - Tak, tak... besøget var nu kun til lige på den anden side af midnat, men det var da blevet "i morgen" ;)