lørdag den 2. maj 2009

Strand tur...

Havde er ærinde sammen med Far i går i Blokhus. Da vi ankom, havde forretningen lukket... smart.....

Nu var vi jo kommet afsted, og så tog vi turen fra Blokhus til Løkken via "strandvejen"..... Små tyve kilometer med bump og løs sand, jo tak, man var godt rystet bagefter....

Vejret var flot og mange havde fundet vej til stranden. Der var nærmest havblik efter flere dage med vind fra øst, kun en lille krusning helt inde ved land, der hvor bølgerne vender.

På stranden var rigelig plads til at lege for dem, der kører med de der trehjulede vogne med sejl (ved ikke lige, hvad de hedder... Buggy's?), skønt der ikke var meget vind.

Badehusene i Løkken er ved at indfinde sig, men vi som private, må først køre vores ned senere på måneden.

Desværre lå fotoapparatet igen hjemme, så ingen lokkende billeder.

Klokken var blevet mange og den planlagte grillaften ville blive for kølig. Vi kunne da istedet godt indhalere et stjerneskud og lagde turen forbi Morten's Cater.

Det kan anbefales, fisken smagte af fisk, og der var rigeligt.

Senere blev lattermusklerne motioneret, da der blev åbnet for "Ørkenens sønner". Det er eminent humor og så gør det jo heller ikke noget, at det er blandet med god musik og sang.

 

P.s ... har stadig ikke fundet frøene, øv, øv...

3 kommentarer:

Shabby - Marianne sagde ...

Der behøves ikke billeder - for du skriver så levende, at jeg får lyst til en tur til Blokhus :-)

et cetera sagde ...

Aha - en med-fan af "Ørkenens sønner" ;-D

Jette sagde ...

Shabby - du skal være så velkommen, måske vi kan finde ud af et eller andet :)

et cetera - Yes, endda en stor en af slagsen :)