Vestsiden af vores indkørsel er en række mirabelletræer, og da vi kom hjem i dag var der spærret…
Vinden havde åbenbart været hård, og samtidig med at det er et ret godt frugtår, var en gren bukket under for presset..
Uden at skulle bukke eller strække, var der hurtigt samlet 5 kg. mirabeller..
og de er nu omsat i marmelade og grød til husbondens store glæde.
Mon det skyldes tilstedeværelsen af bierne,
at der over det hele er oceaner af frugt..
Gule og røde mirabeller, Sargentsæbler og Slåen (god til bjæsk)
Flere forskellige æblesorter….
Der er rigeligt, også til naboerne, der gerne bytter med både æg, porrer og andet godt..
I morgen på fridagen venter besøg hos fysioterapeut. Har de sidste dage haft seriøst ondt i nakken og venstre skulder, så meget, at det går ud over nattesøvnen, for der kan ikke findes en stilling, hvor det ikke bare gør nas, trods rigelige mængder af smertestillende, og da der siden i går er tilstødt føleforstyrrelser/snurren i tommel og pegefinger, mente lægen ikke, der var basis for manipulation pga. muligheden for diskusprolaps, så det bliver fys. behandling i første omgang.
Hvor jeg dog håber på, at det hjælper, og at det ikke bliver så slemt som hos Liselotte.
4 kommentarer:
Hold da op, som I har meget frugt. Herhjemme oplever jeg også, at grene knækker under tyngden af utrolige mængder bær/frugter, så året må være rigt på den front :-)
Skynd dig til fysioterapeuten, for dette her er bestemt ikke sjovt :-(
Liselotte - Ja, forrådskamrerne blive overfyldte i år.
Jeg iler afsted til fys... :)
Det ser da godt nok lækkert ud med al jeres frugt. Mums!
God bedring iøvrigt!
Send en kommentar